Gå til siden indhold
Lev
Støt

Støt Lev

1/3

Støt som privatperson eller virksomhed. Alle bidrag hjælper med at støtte mennesker med udviklingshandicap.

Vælg støtteform

Temaaften om omsorgstræthed for pårørende til mennesker med udviklingshandicap

25. august 2026
kl. 17.30 - 21

Skørping Idrætscenter, Himmerlandsvej 59, 9520 Skørping

Lev Nordjylland og BHOV Rebild

Møde

Vi taler meget om omsorgstræthed, psykisk slid og forråelse blandt personale i pleje- og omsorgssektoren, men hvad med dem, som ikke ”kun” skal yde omsorg i deres arbejdsliv, men hele livet? Hvad med de pårørende?

Lev Nordjylland og BHOV Rebild inviterer, med støtte fra Danske Handicaporganisationers Lokalpulje, til temaaften om omsorgstræthed hos pårørende til mennesker med udviklingshandicap og særlige behov.

Aftenens oplægsholder, Anne-Mette Sohn Jensen, som er forfatter til ”Omsorgstræthed - syv forebyggende principper” beskriver omsorgstræthed som en risiko, når vi som pårørende har en særlig opgave i at drage omsorg for vores kære. Forskning viser, at når vi drager omsorg for os selv på samme måde, som vi vil gøre over for en kær ven eller et familiemedlem, bliver lidelse nemmere at bære. Det kaldes self-compassion, og det er en måde at forebygge omsorgstræthed.

Til temaaftenen vil Anne-Mette præsentere os for VIK modellen (vilkår, indflydelse, kontrol), idéer til at håndtere følelsessmitte, og så vil hun komme med konkrete metoder til, hvordan vi kan passe på os selv som pårørende, så vi kan passe på andre.


Hvem er aftenens foredragsholder?
Anne-Mette Sohn Jensen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og mor til to voksne børn - én med og én uden autisme. De sidste mange år har hun forsøgt at forstå, hvad omsorgstræthed er og ikke mindst, hvordan det kan forebygges. Anne-Mette er forfatter til flere fagbøger, blandt andet bogen Omsorgstræthed - syv forebyggende principper.

Program

17.30-17.50 Velkomst og lidt om Lev Nordjylland / Bhov Rebild

17.50-18.30 Anne-Mette Sohn del 1

18.30-19.30 Vi spiser en sandwich sammen

19.30-20.50 Anne Mette Sohn del 2 (med en lille kaffepause undervejs)

20.50-21.00 Afrunding og tak for i dag

Pris

Arrangementet er gratis.

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding senest 18. august.