
Det internationale Lev - en temaaften med utrolige rejseoplevelser og debat om Levs internationale arbejde
2. april kl. 17:00-21:00
Fristedet, Fælledvej 9, 8800 Viborg
Kom og vær med, når Lev i Midt- og Nordjylland sætter spot på Levs internationale arbejde gennem to unikke beretninger fra henholdsvis Ukraine og Cambodia - og deltag i debatten om, hvorfor Lev laver internationalt arbejde og hvilke erfaringer og viden, det kan give en organisation som vores.
Beretning fra et krigshærget land set med Levs perspektiv
Gustav Walgaard er 26 år, har en søster med udviklingshandicap, og så arbejder han i Lev med internationale projekter. Gustav fortæller om Levs partnerskab i Ukraine - et samfund der, for mennesker med udviklingshandicap, er genneminstitutionaliseret og ramt af krigens rædsler.
En hel særlig studietur til Cambodia
I Viborg er en flok medlemmer med udviklingshandicap netop vendt hjem efter studietur til Cambodia, hvor de blandt andet har besøgt et af Levs lokale samarbejdsprojekter. Hør om deres oplevelser, og om hvordan de forberedte sig til turen.
Der vil blive serveret aftensmad og kaffe/the & kage til mødet
Mødet er for medlemmer af Lev. Er du ikke allerede medlem af Lev kan du hurtigt blive det HER
Tilmelding senest 27. marts
Det internationale Lev
Lev har siden 1980'erne arbejdet for at skabe positive forandringer for mennesker med udviklingshandicap og deres familier gennem samarbejde med ligesindede organisationer i det Globale Syd.
Du kan læse meget mere om Levs internationale arbejde HER