Velkommen i min bydel

Af Martin Hungeberg, freelancejournalist

Det er en stor dag for Vimby i morgen. Både indvielse af to nye bygninger, det månedlig tilbagevendende Fantastisk

Fredag og koncert i anledning af Kvindernes Kampdag skal afvikles, så det sætter sit præg på dagens gøremål for både beboere, ansatte, frivillige og praktikanter. På gårdspladsen foran Vimbys genbrugsbutik og én af de nye bygninger arbejder Peter Dehlendorff Nielsen, en frivillig og to praktikanter på at få lagt fliser før morgendagens arrangementer.

- Jamen, det går helt fint. Vi skal bare være færdige til i morgen jo, lyder det fra en storsmilende Peter Dehlendorff Nielsen, der er én af beboerne i Vimbys bofællesskab for mennesker med sær­lige behov.

Han er i beskyttet beskæftigelse og altid en del af udeholdet, for den friske luft og fysisk aktivitet trækker i ham.

- Jeg gider simpelthen ikke sidde inden­for, og jeg møder så mange mennesker ved at lave ting herude. Jeg tager også imod varer til butikken nogle gange, og så er jeg vores DJ, når der er fest, fortæller han med stolthed i stemmen.

Bofællesskabet huser 16 beboere samt personale fra klokken syv til klokken 22. I selve Andelssamfundet i Hjortshøj bor der i alt knap 300 mennesker i leje-, andels- og ejerboliger. Som en vigtig del af bydelen finder man Høkeren, som er en økobutik, Landsbyens Genbrugs med genbrugsvarer samt Fikseværkstedet, hvor man hver onsdag kan komme med sin cykel, sine møbler eller maskiner og få det repareret. Der bliver også solgt æg fra egen produktion, og der findes flere værksteder med kreativitet og bæredygtighed som drivkraft. Alle ini­tiativerne lever på grund af arbejdsfællesskab mellem mennesker med særlige behov og det resterende Vimby og Andelssamfundet i Hjortshøj.

- Hvad var det, der skete til din fød­selsdag, Peter? Der kom rigtig mange, gjorde der ikke?, spørger Vimbys pro­jektkoordinator, Mette Telefoni.

- Jo, der kom mange, som bor andre steder i Vimby. Men jeg har heller ikke plads til alt for mange gæster inde hos mig, det har jeg altså ikke, svarer Peter Dehlendorff Nielsen og peger mod bofællesskabet.

- Sådan er det, når man som Peter bare er rigtig god til at snakke med folk, hjæl­pe og være en aktiv del af Vimby. Det er vi rigtig mange som nyder godt af, lyder det fra Mette Telefoni.

Meningsfuld plads i samfundet
Vimby er en socialøkonomisk virksomhed og ejes af Fonden Vimby. Bydelen er skabt af Andelssamfundet i Hjortshøj, som i 2012 slog dørene op til et bofæl­lesskab for mennesker med særlige behov. Ønsket om gensidig inklusion flugter med grundtankerne bag Vimby og det omkringliggende andelssamfund.

- Vi har et ligeværdigt arbejdsfællesskab, hvor man uanset baggrund og forudsætninger spiller en rolle i hverdagen og i arbejdet i vores butikker og værksteder. Det vigtigste er, at mennesker med særlige behov ikke bliver gemt væk, men at de kan ses, og at de samtidig indtager en meningsfuld plads i samfundet. Det gør de her i Vimby, pointerer Ib Rønn, der er formand for Fonden Vimby.

Han er selv tidligere pædagog med ledererfaring, og så han er frivillig. Dem er der mange af.

- Det er sæsonbestemt, men vi er omtrent 300 frivillige alt i alt. Det er med til at gøre stedet levende, at vi er så mange forskellige mennesker. Vi føler os som en indgroet del af Hjortshøj, og jeg ved, at det ikke er nemt for folk udefra at skelne mellem mennesker med særlige behov og alle andre. Det er da positivt, fortæller Ib Rønn.

Navnet Vimby er en forkortelse for ’Velkommen i min bydel’ og er et direkte modsvar til det amerikanske Nimby ’Not in my backyard’. Velkommen skal alle besøgene fra nær og fjern også føle sig i morgen, og det er ikke kun i regnen på gårdspladsen, at forberedelserne er i fuld gang. I Vimbys bageri står en håndfuld kvinder, som i dag har lidt ekstra travlt med at producere kager og tærter.

- Det gør det faktisk sjovere at have travlt, fortæller Karen Horsager, der arbejder i bageriet fire dage i ugen og ligesom Peter Dehlendorff Nielsen er beboer i bofællesskabet.

Fælles for Karen og Peter er også, at de har boet i bofællesskabet siden det blev skabt i 2012.

- Jamen, det er bare rart at være her, og jeg kan huske den præcise dato for, hvornår jeg flyttede ind, siger Karen Horsager.

På gårdspladsen er fliselæggende Peter Dehlendorff Nielsen enig:

- Altså, jeg har været her hele tiden, og jeg kunne faktisk ikke forestille mig at bo et andet sted. Der er så mange ting her, som jeg kan lide at lave.

Håndholdte indsatser
Udover de ti pladser beskyttet beskæftigelse, som er stillet til rådighed for Aarhus Kommune, så rummer Vimby praktikforløb for blandt andre STU-elever, forskellige jobafprøvningsforløb og 20 ansatte.

- Her er også folk, som lider af stress. De vil finde en ro, og det var helt oplagt at søge til Vimby, fortæller projektkoordi­nator Mette Telefoni.

- Vi er et åbent sted, og vi gør også me­get ud af at sige, at vi laver håndholdte indsatser. Vi bliver aldrig en strømlinet organisation, men tilpasser os de men­nesker, som er her, supplerer formand for Vimby Fonden, Ib Rønn.

Selvom formularen virker efter hen­sigten, så vil de gerne fortætte med at udvikle sig. Det gør de blandt andet ved at starte nye tiltag, som forhåbentlig snart udmønter sig i fast cafédrift og endnu mere bæredygtighed.

- Vi finder det inspirerende at se på FN’s Verdensmål i lokal og konkret sammen­hæng. Vimby udspringer jo af en bæ­redygtig tankegang, så vi har allerede arbejdet med flere af målene i mange år. Men vi kan gøre det i endnu højere grad i fremtiden. Eksempelvis i vores fikseværksted og håndarbejdsværksted, hvor vi meget gerne vil genbruge og gå imod brug-og-smid-væk-kulturen, siger Ib Rønn og fortsætter:

- Mål otte drejer sig blandt andet om anstændige jobs, og der noget af det, som vi hele tiden arbejder på at kunne skabe for de grupper af mennesker, som enten bor eller kommer i Vimby.

Spørger man, om der mon findes græn­ser for inklusionen, så er den i hvert fald ikke nået endnu.

- Nej, vi har ikke nedfældet noget eller arbejder ud fra retningslinjer på områ­det. Vores udgangspunkt er, at alle har noget at bidrage med, og bidraget er godt og nødvendigt for fællesskabet, slutter formand Ib Rønn.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 2 2019

Læs mere
En kæmpe er fyldt 100 år
En tilværelse så nær det normale som muligt
En vred dame
Multipelt handicappede – fokus på metoderne og i mindre grad på rammerne
Den ultimative normalisering
Med Bank-Mikkelsen i rygsækken
Normalisering - er det ikke det samme som afspecialisering?
Læs hele bladet her