Fra #enmillionstemmer til tre handicapudspil – valget hvor handicapområdet kom på dagsordenen

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV

”Der er grund til at glæde sig over den danske befolknings stålsatte solidaritet med mennesker, som på grund af handicap har brug for samfundets støtte og omsorg. Mange års kommunale og statslige angreb på velfærd og rettigheder for mennesker med udviklingshæmning har ingen – eller i hvert fald meget lille – folkelig klangbund. Det synes jeg er fantastisk - både som mor og som landsformand for LEV.”

Det var et af budskaberne fra LEVs landsformand, Anni Sørensen, i lederartiklen i det forrige LEV Blad. Anledningen var det, på det tidspunkt, forestående folketingsvalg og den holdningsundersøgelse, som Kantar Gallup gennemførte for LEV i foråret. Undersøgelsen viste, at et stort flertal af danskerne ikke er i tvivl: Indsatsen for børn, unge og voksne med udviklingshæmning er en vigtig del af kernevelfærden i Danmark.

Undersøgelsens resultater var en gennemgående del af LEVs indsats i forbindelse med folketingsvalgkampen. Der blev lanceret en række kampagneelementer, videoer og opslag på LEVs hjemmeside og sociale medier, som havde den gennemgående pointe, at de gentagne og omfattende besparelser på hjælpen til mennesker med udviklingshæmning er i direkte modstrid med, hvad et stort flertal af danskerne ønsker.

#enmillionstemmer
Valgkampen var generelt kendetegnet ved en kæmpe mobilisering af mennesker med handicap selv og deres pårørende. Kampagnen #enmillionstemmer, hvor tusindvis af mennesker med handicap og pårørende fortalte deres konkrete historie, slog bredt igennem, og flere af partiernes kandidater tog hashtagget til sig i deres valgkamp. Det samme var tilfældet med facebookgruppen ”Bak op om de pårørende til handicap og psykisk sårbarhed”, der på rekordtid fik mere end 12.000 følgere. Ikke mindst Monica Lylloff, der er en af gruppens stiftere, brændte igennem med nærværende fortællinger om udfordringerne som mor til børn med handicap og samspillet med en modvillig kommune.

ULF og ULF Ungdom ydede også en storslået indsats for at få vilkårene for mennesker med udviklingshæmning på lystavlen hos politikerne. ULF’s næstformand, Jette Testesen, og ULF-Ungdoms formand, Rikke Sørensen, bragede igennem på Facebook med videoer, hvor de fik de helt store spillere i valgkampen i tale. De stillede spørgsmål til både Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) på vælgermøder rundt om i landet – optog det på video og delte det på Facebook. Opslagene fik et stort gennemslag med mange delinger og likes. Stor respekt til ULF.

Tre handicapudspil
Meget tyder på, at flere af partierne opfangede de stærke stemmer fra handicapområdet. Tre politiske partier – Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF – kom således med handicapudspil i løbet af den fire uger lange valgkamp. Socialdemokraternes udspil har blandt andet fokus på styrkelse af det specialiserede socialområde, sundhedstjek og bedre vilkår for familier med børn med handicap. Enhedslistens udspil havde fokus på styrkelse af retssikkerheden for mennesker med handicap. Udspillet indeholdt blandt andet et forslag om opsættende virkning ved reduktion af støtte samt uvildig og opsøgende borgerrådgivning på handicapområdet. Og endelig satte SF’s udspil blandt andet fokus på at forhindre ’tvangsinstitutionalisering’ af hjemmeboende unge med handicap (mulighed for overvågning i en BPA §95) samt forbedring af mulighederne for førtidspension.

LEVs landsformand, Anni Sørensen, kvitterede positivt for alle tre udspil i løbet af valgkampen. Hun synes, det er positivt, at handicapområdet generelt har haft lidt større fokus i valgkampen, end vi har været vant til. Men hun understreger samtidig, at det er afgørende, at tankerne i udspillene sætter tydelige spor i grundlaget for en ny regering:

- Vi har i den grad behov for konkret handling, der kan gøre op med en længere årrække med vedvarende forringelser for børn, unge og voksne med udviklingshæmning. Og her er de forskellige udspil en god rettesnor. Men det er afgørende, at der sættes handling bag de gode intentioner. Sker det ikke, vil der opstå en tydelig oplevelse af at være blevet taget ved næsen af politikere, som bare fiskede efter ekstra stemmer, siger Anni Sørensen.

De demografiske træk og velfærden
Generelt tegner der sig et billede af et valg, hvor velfærdsdagsordenen spillede en stor rolle. Behovet for at hæve væksten i kommunernes penge til velfærd, var et af de mere markante opgør med den hidtidige linje på dette område. Et opgør, som kom fra partier i både blå og rød blok. Både Socialdemokratiet og Venstre tilkendegav således i løbet af valgkampen, at kommunernes økonomi fremover skal ’følge med de demografiske træk’ – altså det forhold at vi både bliver flere ældre og flere børn i de kommende år.

Det står i kontrast til de seneste mange års praksis, hvor regeringens rammer for kommunernes økonomi ikke er fulgt med befolkningsudviklingen. Konsekvensen har været en stadig større underfinansiering af velfærden, som har ført til omfattende og vedvarende besparelser i kommunernes budgetter – også, og ikke mindst, i forhold til mennesker med udviklingshæmning.

En stigningstakst i kommunernes økonomi til velfærd, som følger med demografien, er imidlertid ikke noget løft af velfærden, understreger LEVs landsformand:

- De mange besparelser på hjælpen til børn, unge og voksne med udviklingshæmning har haft store menneskelige omkostninger. Der mangler personale i botilbud, mange har mistet ledsagelse, og aktivitets- og beskæftigelsestilbud er skåret igen og igen. Vel at mærke over hele landet.

- Med en kommunal økonomi, der frem over følger demografien, vil der måske blive sat en stopper for endnu flere forringelser. Men det uacceptabelt lave niveau, vi allerede er landet på, vil bestå. Det holder ikke – og det stemmer ikke med de udspil, som er kommet. Der er brug for yderligere prioritering af handicapområdet, så vi kan påbegynde en genopretning, siger Anni Sørensen.

Artiklen blev bragt i LEV bladet nr. 4, 2019

Læs mere
Efter valget: Håb om ny kurs på handicapområdet
Læs hele bladet her
Den underliggende dagsorden i valgkampen