BPA eller kontant tilskud efter servicelovens §§ 95 og 96

BPA § 96

Hvis en voksen borger har et omfattende behov for pleje, hjælp, ledsagelse og overvågning, så skal kommunen tilbyde borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96. Med ordningen kan borgeren selv ansætte sine egne personlige hjælpere. Forudsætningen er, at borgeren er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner, og at disse behov ikke kan dækkes ved almindelig praktisk hjælp (hjemmehjælp). Herudover er det en forudsætning, at borgeren kan fungere som arbejdsleder. Det vil sige borgeren skal kunne instruere hjælperen i forhold til egne hjælpebehov og anvise hvilke opgaver, som hjælperen skal løse.

Skønsmæssigt er der cirka 1600 personer i Danmark med en BPA-ordning efter § 96.

(Kilde: Socialpolitisk redegørelse)

Kontant tilskud § 95

For voksne, som har et omfattende behov for pleje, men som ikke er i stand til at fungere som arbejdsleder og instruere egne hjælpere, kan § 95 i serviceloven være en mulighed. Udgangspunkt for § 95 er almindelig hjemmehjælp, men hvis man har brug for mere end 20 timers ugentlig hjælp, så kan kommunen i særlige tilfælde beslutte at hjælpen skal gives som naturalhjælp eller udbetales til enkeltstående person, som helt eller delvist passer den pågældende. Og ifølge stk. 3 kan man vælge at overlade arbejdsrollen til en pårørende eller nærtstående. Det er denne bestemmelse, som gør § 95, stk. 3 meget relevant for mange mennesker med udviklingshæmning. De kan blive boende hjemme hos mor og far eller en anden pårørende, der får et kontant tilskud til at udføre opgaverne eller ansætte hjælpere til at gøre det - og som samtidigt kan varetage rollen som arbejdsleder.

Der er store forskelle på § 95 og § 96. § 95 kan ikke bruges til ledsagelse uden for hjemmet, og § 95 kan heller ikke medtages i udlandet, hvad § 96 kan.

Skønsmæssigt er der cirka 500 personer i Danmark med en kontant tilskudsordning efter § 95.

(Kilde: Socialpolitisk redegørelse)