Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Naturen gav eleverne ro

”Styrket trivsel og kammeratskab blandt STU-elever under corona-pandemien.” Det var målet for naturprojektet Fællesskab og trivsel – Naturligvis! På en STU-skole i Ballerup har det for nogle af eleverne og lærerne imidlertid udviklet sig til meget mere end det, nemlig en ny måde at se og bruge naturen på i undervisningen.

NYHED

Af Arne Ditlevsen

Mudder, regn og efterårsrusk.

Det lyder ikke umiddelbart som en ideel baggrund for undervisning i skoven for elever i kørestol, som i forvejen ikke har den store erfaring med udeliv. Men for to STU-klasser på UUC Maglemosen i Ballerup og deres lærere og pædagoger har efterårsture i skoven sammen med naturvejleder Nanna Kanstrup været en stor oplevelse.

For pludselig var det ikke regn og mud­der, det handlede om, men derimod socialt samvær uden skolens snærende rammer, græskarsuppe lavet over bål og en anden måde at lære på.

Og det gik faktisk hen og blev en helt fantastisk oplevelse. Både for elever og lærere. Det fortæller Natazia Hedegaard Enrum, der er socialpædagog i ASK-grup­pen på Maglemosen, en af de to klasser der her i efteråret har deltaget i Levs projekt Fællesskab & Trivsel – Naturligvis!

Begrænset kendskab en fordel
Elever på ti STU-skoler landet over er eller har været med i projektet, som slutter ved årets udgang. I projektet matches det enkelte STU-tilbud med en naturvejleder, der i dialog med skolen udvikler et forløb, hvor eleverne kommer ud i naturen for at mærke, se, lytte, dufte, smage (på den) og få gode oplevelser sammen.

Natazia fortæller: ”Da vi hørte om mu­ligheden, sagde vi ja tak med det samme. Men vi var også spændte på, hvad det var. Eleverne i min klasse er måske ikke den mest oplagte målgruppe – kørestolene kan sidde fast i mudder, og en talemaskine er måske ikke den bedste kombination med regnvejr.

Men vi fik det til at fungere rigtig godt, og det har givet vores elever en helt fan­tastisk og anderledes naturoplevelse. Især fordi Nanna ikke havde det store kendskab til målgruppen inden vores første møde og derfor ikke begrænsede aktiviteterne. Vores elever kan blive mødt med en vis skepsis om­kring deres formåen, både kognitivt og fysisk. Men Nanna fangede hurtigt, at vores tilgang til eleverne er helt modsat. Vi tror på, at de kan det meste, men har behov for at blive mødt på forskellige niveauer for at kunne udvikle sig. Ude i skoven var vi sammen på en anden måde. Nanna havde lavet forløbet, så vi netop var sammen – om det samme bål, talte om elemen­ter vi havde rørt ved, hørte den samme historie.

Nanna slæbte os med rundt i mudrede skovbunde, på fisketur i regnvejr og sendte os hjem lugtende af bål... Og vi elskede det alle sammen!

Der faldt en anden ro over eleverne, en ro som kan være sværere at skabe i et klasselokale med talemaskiner, smartboards, musikunder­visning og vores allesammens forskellige lyde.

Dinna Andersen, der også er socialpædagog, var med det andet hold fra Maglemosen i skoven. En gruppe elever, der på mange måder er mere velfungerende, end dem Natazia har. Hun nikker genkendende til, at det socialt har fungeret godt:

”At lave andre aktiviteter, blandt andet at se et ræveskelet og lave føleleg med bind for øjnene, var godt. Og så fortæller eleverne, at de syntes, det var hyggeligt med bål og at riste skumfiduser. Turene i skoven har rystet os bedre sammen. Og vi har fået en fælles refe­renceramme. Hvis en begynder at tale om det, kommer de små oplevelser og historier, der har gjort indtryk, hurtigt frem.”

Meget mere natur på Maglemosen
Dinna og Natazia fremhæver et helt særligt element som årsag til, at turene i skoven blev en succes.

”Det var planlagt for os. Vi har ikke selv tradition for at tilrettelægge den form for aktiviteter,” fortæller Dinna Andersen. Natazia supplerer:

”Det var altafgørende, at en anden havde tilrettelagt forløbet for os, så vi som per­sonale kunne koncentrere os om at være nærværende, mens Nanna satte gang i aktiviteterne omkring os.”

Projektforløbet på Maglemosen er nu slut. Og hvor eleverne i Dinnas klasse er lidt mere forbeholdne over for at skulle ud i en kold og mudret skov igen – her trækker iPad’en mere – så er glæden ved naturen uformindsket hos Natazia.

”Vi er blevet meget inspireret af disse oplevelser og har aftalt at bruge skolens udefaciliteter samt skovområderne i nær­heden i langt højere grad i fremtiden. Vi har selv et lille bålområde, så hvorfor ikke bare sætte os derud? Vi har nok været lidt regnforskrækkede, for selvfølgelig kan vi sætte os derud – også selv om det ikke er sommer,” siger Natazia.

Natazias klasse har allerede været ude og samle blade, som sammen med billeder fra turene skal limes på plancher og hænges op på skolen. Klassen har desuden holdt et oplæg for hele skolen om deres oplevelser i skoven. Natazia håber, at turene ud af skolen og ind i skoven fortsætter – både i hendes egen og de øvrige klasser. Skolens ledelse har lovet at se velvilligt på finansiering af kom­mende skovprojekter. Måske med Nanna eller en anden naturvejleder som guide.

 

BOKS

Om Fællesskab & Trivsel - Naturligvis!

Ti STU-skoler landet over er med i projektet, der skal give unge med udviklingshandicap gode oplevelser i og med naturen. Målet er at imødegå ensomhed og mistrivsel blandt eleverne under corona-pandemien. Lev har allieret sig med en række naturvejledere rundt omkring i landet, der har planlagt en række forløb med eleverne. Det er midler tildelt af regeringen og et bredt flertal i Folketinget, der har gjort projektet muligt. Projektet kører frem til og med december.

 

Let læst

Ti klasser på STU-skoler over hele landet har været ude i skoven. De har lavet bål, rørt ved svampe og hørt historier. En naturvejleder har fortalt dem en masse ting. Det har været sjovt og meget spændende.

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 8 2020

Læs mere
Læs hele magasinet her

Følg Lev på Facebook

Besøg allerede i dag Levs side på facebook. Klik på "Synes godt om", så er du med og kan følge udviklingen på siden.