Skær ned på mennesker med handicap – og få selv en del af kagen, når kommunen sparer

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV

”Skær ned på hjælpen til de svageste og mest udsatte med udviklingshandicap – og få selv en del af kagen, når kommunen sparer”. Det er den grundlæggende logik i den samarbejdsmodel mellem private konsulentfirmaer og en del af landets kommuner, som Altinget beskrev i en række artikler fra midten af december måned.

Konsulenternes betaling er typisk aftalt i kontrakter, hvor kommunen lover at betale firmaet mellem ti og 15 procent af den besparelse, som kommunen opnår. Hvis konsulenterne ikke finder besparelser, får de ikke noget honorar, hvorfor forretningsmodellen går under betegnelsen ’no cure – no pay’.

Konkret foregår samarbejdet på den måde, at det private firma gennemgår et større eller mindre antal af kommunens enkeltsager om hjælp til mennesker med handicap, botilbud mv. På den baggrund anbefaler firmaet, i hvilke sager der skal træffes nye afgørelser om reduceret hjælp for at opnå besparelser. I nogle tilfælde er firmaet desuden direkte eller indirekte involveret i forhandlingen med botilbuddet om at reducere kommunens takst for borgerens ophold.

Konsulenter medvirkede i tvangsflytning
I visse tilfælde har firmaerne tilmed medvirket til, at mennesker med handicap er blevet flyttet fra deres hidtidige botilbud til et andet (og billigere) tilbud. Beskrivelsen af en sådan flyttesag indledte netop Altingets artikel fra den 12. december, og historien illustrerer på uhyggelig vis, hvor galt det kan gå, når der alene er fokus på kortsigtede besparelser, sådan som konsulentmodellen lægger op til.

Kort fortalt handler sagen om en ung mand i begyndelsen af 20’erne med udviklingshandicap, der boede i et specialiseret botilbud ved Mariager. Vesthimmerlands Kommune, der er den unge mands handlekommune, rådførte sig med et af de omtalte konsulentfirmaer og besluttede herefter med kort varsel at flytte manden til et af kommunens egne bofællesskaber.

Kommunens bofællesskab var imidlertid kun godkendt til beboere over 40 år, og personalet var ikke gearet til at tage hånd om mennesker med den type komplekse handicap, som den unge mand havde. Men det valgte kommunen – og de konsulenter, som bistod – helt at se bort fra. Taksten i kommunens eget bofællesskab var nemlig markant lavere end i det hidtidige specialiserede botilbud – og dermed havde både kommune og firma jo udsigt til en økonomisk gevinst.

Flytningen af den unge mand endte helt galt. Han reagerede voldsomt på det svigt, som han blev udsat for, hvilket fik alvorlige konsekvenser. Både for personale og medbeboere i kommunens bofællesskab – og naturligvis for den unge mand, som ellers havde trivedes i sit hidtidige specialiserede botilbud ved Mariager.

Udbredt praksis med alvorlige konsekvenser
Det er tilsyneladende en udbredt praksis, at kommuner anvender resultatløn- nede konsulenter. En opgørelse fra Altinget i slutningen af januar i år viste, at en tredjedel af landets 98 kommuner har hyret konsulenter med det formål at gennemgå sager og skære ned på hjælpen. Og konsulenternes hærgen har berørt ganske mange mennesker med handicap. Altinget opgør det til hele 1.300 handicapsager, hvor firmaerne har været involveret.

Skarpe reaktioner og ministermelding
Altingets afsløring af konsulentmodellen gav anledning til stærke reaktioner fra flere sider. Ordførere fra partier i både blå og rød blok udtrykte stor bekymring over modellen og forlangte handling. Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, kaldte eksempelvis modellen for ”foragtelig” og ”angribelig” – og han forlangte, at social- og indenrigsminister, Astrid Krag, involverede sig i sagen (Altinget, 12. december 2019).

Levs landsformand Anni Sørensen, var ligeledes klar i sin kritik af modellen: ”Problemet med konstruktionen er, at man hyrer konsulenterne til udelukkende at finde billigere tilbud. Enten ved at tilbyde dem (borgerne, red.) mindre støtte der, hvor de bor, eller i de helt grelle tilfælde få borgere til at flytte fra et meget specialiseret tilbud til et langt mindre specialiseret tilbud i kommunen,” udtalte Anni Sørensen til Altinget den 12. december 2019.

Ministerens reaktion kom hurtigt. Samme dag, som Altingets afsløringer blev bragt, beskrev social- og indenrigsminister Astrid Krag modellen som ”aggressiv” og meddelte, at hun ville bede Ankestyrelsen undersøge, om den type samarbejde mellem kommuner og konsulenter overhovedet er lovlig. En undersøgelse som Ankestyrelsen (i form af en tilsynssag) igangsatte kort efter.

Samråd i Folketinget
Torsdag den 23. januar blev der fulgt op på sagen i et åbent samråd med Astrid Krag i Folketingets Socialudvalg. Her havde Karina Adsbøl (DF), Anni Matthiesen (V) og Charlotte Broman Mølbæk (SF) bedt ministeren ”redegøre for hendes holdning til, at kommuner hyrer resultatlønnede konsulenter til at gennemgå kommunens sager med henblik på at finde besparelser på hjælpen til handicappede og psykisk syge, hvor konsulenternes løn afhænger af resultatet, og hvilke initiativer ministeren agter at tage for at sikre, at der ikke hyres konsulenter med det formål at lave besparelser på handicapområdet.”

På samrådet gentog Astrid Krag sin bekymring for den ”aggressive” fremgangsmåde med involvering af resultatlønnede konsulenter, og hun opfordrede kommunerne til nøje at overveje stop for den praksis. Hun mente imidlertid ikke, at hun på nuværende tidspunkt kunne gribe ind over for kommuner, der anvender resultatlønnede konsulenter. Hun måtte nødvendigvis afvente resultatet af Ankestyrelsens undersøgelse af, om det overhovedet er lovligt.

På samrådet koblede Astrid Krag i øvrigt sagen om brug af konsulenter sammen med det, som kaldes ’tillidskrisen’ på handicapområdet. Hun mente, at tillidskrisen også måtte ses som en konsekvens af årevis med massive besparelser på handicapområdet. Du kan se en videoreportage om samrådet på Levs hjemmeside – lev.dk.

Lev: Konsulenter er seneste eksempel på afspecialisering
At kommunernes anvendelse af resultatlønnede konsulenter skal ses som et symptom på et mere grundlæggende problem på handicapområdet var også en central pointe i et debatindlæg, som Levs landsformand havde i Altinget et par dage før samrådet. I indlægget forklarede Anni Sørensen, at de resultatlønnede konsulenter blot er ”det seneste eksempel på den igangværende udhuling af kvalitet og faglighed i indsatsen på handicapområdet”, og at ”den slags kommunal myndighedsadfærd – hvad enten der er konsulenter involveret eller ej – er motoren i den ødelæggende afspecialisering, som længe har kendetegnet handicapområdet.” (Altinget 21. januar 2020).

Derfor skal den evaluering af handicapområdet, som regeringen har lovet at igangsætte, både have fokus på økonomisk genopretning af handicapområdet, på bedre beskyttelse af fagligheden i de specialiserede tilbud og på retssikkerheden for de mennesker, som har behov for disse tilbud, mener Anni Sørensen. I debatindlægget giver hun derfor en række mere konkrete bud på, hvordan en ny organisering og finansiering kunne se ud, hvis udviklingen skal vendes. Og det skal den!

Du kan læse hele landsformandens debatindlæg på altinget.dk eller på Levs hjemmeside - lev.dk.

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 1 2020

Læs mere
Læs hele bladet her