Ny rapport dokumenterer store retssikkerhedsproblemer for mennesker med handicap

”Embedsværkets” analyse dokumenterer den kritiske situation, som retssikkerheden for mennesker med handicap på det sociale område, aktuelt befinder sig i. Den viser, at udviklingen er gradvist forværret siden 2013, hvor Ankestyrelsen begyndte at offentliggøre sin statistik over udfaldet af de ankesager, som styrelsen behandler. Andelen af kommunernes afgørelser på handicapområdet, som Ankestyrelsen har omgjort (enten ved at hjemvise sagen tilbage til kommunen til fornyet behandling eller ved helt at ændre kommunens afgørelse) er steget fra 29 procent i 2013 til alarmerende 42 procent i 2019.

De meget høje  omgørelsesprocenter er et meget alvorligt problem for de berørte borgere og deres familier, som skal trækkes gennem lange og opslidende klageprocesser – og som i alt for mange tilfælde skal undvære hjælp og ydelser, som de hele tiden har været berettiget til.

Mennesker med udviklingshandicap klager sjældent
Rapporten slår også fast, at Ankestyrelsens klagestatistik dækker over et stort mørketal – de mange kommunale socialafgørelser, hvor borgerne ikke klager. Antallet af fejl i disse – ikke-påklagede – afgørelser er formentlig på tilsvarende niveau som de sager, hvor borgeren klager. Det er især ydelser til mennesker med omfattende psykiske vanskeligheder, kognitive udviklingshandicap mv., hvor andelen af klagesager er endog meget lavt:

Kun ca. 1 % af alle modtagere af ledsageordninger, misbrugsbehandling, beskæftigelsestilbud og botilbud havde i 2018 en klagesag i Ankestyrelsen. Modsat har særligt børnesager, hvor forældrene modtager afgørelsen, og modtagere af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) og kontante tilskud en høj andel af borgere, der har en klagesag i Ankestyrelsen (side 10).

Der er således meget få mennesker med udviklingshandicap, der klager  over afgørelsen i deres sag  og som dermed kommer med i Ankestyrelsens statistik over omgørelser. Men andelen af fejl i disse afgørelser er mindst lige så stort, som i de øvrige sager. Eksempelvis omgjorde Ankestyrelsen hele 56 procent af kommunernes afgørelser om beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud – og 61 procent af afgørelserne om botilbud.

Tallene er desværre ikke overraskende, mener Levs landsformand, men det underbygger endnu engang bekymringen for mennesker med udviklingshandicaps retssikkerhed, mener Levs landsformand, Anni Sørensen:

- Lev har i årevis påpeget at de høje omgørelsesprocenter dækker over et endnu større problem, nemlig situationen for det store flertal som aldrig klager. De er på grund af deres udviklingshandicap i en helt ekstraordinær sårbar situation, og alt for mange har ikke nogen til at hjælpe sig gennem klagesystemet. Konsekvensen er, at tusindvis lever med ulovlige afgørelser og med dårligere hjælp, end de har krav på. Det står bøjet i neon i denne rapport.

Løsningen handler om andet end ankesystemet
I rapporten fra ”Embedsværket” er der en række forslag, der skal imødegå de stigende retssikkerhedsproblemer på handicapområdet. Et af forslagene handler om etableringen af en retssikkerhedsfond, som skal finansieres af de kommuner, der får en økonomisk gevinst af at have mange fejl i afgørelserne. Levs landsformand er tilhænger af ideen om en retssikkerhedsfond, fordi den vil påvirke kommunernes økonomiske tilskyndelser til at træffe rigtige afgørelser. Men hun understreger samtidigt, at fonden næppe vil have meget stor effekt i forhold til de mange med udviklingshandicap, som aldrig klager.

- De mange fejl og mangler i afgørelserne er et problem for alle med handicap. Både for dem som rent faktisk klager og for dem, som ikke gør. Og det er generelt et stort problem for tilliden mellem sårbare borgere og kommunale myndigheder. Det kalder på nye løsninger end det, der allerede er forsøgt. Her kan en retssikkerhedsfond være relevant, fordi en stor del af fejlene helt sikkert også handler om kommunernes forsøg på at gennemføre besparelser.

- For mig at se er der ingen vej uden om også at kigge på kommunernes økonomiske incitamenter i forhold til de områder, hvor borgerne meget sjældent klager. Her er der behov for, at en uvildig myndighed kigger kommunen over skulderen, uanset om der klages eller ej. Ellers kommer vi aldrig den massive ulighed i retssikkerhed til livs, siger Anni Sørensen.

Læs mere
Læs hele rapporten fra "Embedsværket" og Advokatsamfundet (PDF)