Charlotte – Kommunen: 3-1
Det er grundlæggende lovstof, at har man et handicappet barn, så skal man have godtgjort det, som det koster at have et handicappet barn. Det er desværre bare langt fra virkeligheden, mener Charlotte Svane Vergereau, der har vundet tre sager mod kommunen.
Af Thomas Davidsen, freelancejournalist
Der skulle ikke være noget i vejen for at komme på supplerende dagpenge, tænkte Charlotte Svane Vergereau, da hun i 2018 blev ledig. Hun havde jo arbejdet 32 timer om ugen som controller det samme sted i ti år, og i 26 år havde hun som fuldtidsforsikret troligt betalt sit A-kasse-kontingent.
Hun er dog også mor til Valdemar på 13 år med udviklingshandicap, og som pårørende får hun udbetalt fem timers tabt arbejdsfortjeneste om ugen. Det skulle vise sig at blive et problem i forhold til dagpengene.
Man kan ikke få højeste dagpengesats, hvis man modtager sociale ydelser, mente man på A-kassen. Så enten måtte hun registrere sig som deltidsforsikret, eller også måtte hun afgive sin tabte arbejdsfortjeneste.
Ingen af delene virkede som nogen rimelig løsning for Charlotte Svane Vergereau.
”Hvis jeg som freelancer har arbejdet for en kunde fem timer på en uge, så vil jeg kunne få supplerende dagpenge uden problemer. Man trækker jo bare timerne fra på dagpengekortet.
Nu skulle jeg så vælge mellem at afgive den fulde dagpengeret eller den tabte arbejdsfortjeneste, som jeg har måttet kæmpe hårdt for. Jeg startede med at få bevilliget 12 timer om ugen. Det blev senere barberet ned til otte timer om ugen og siden ned til fem.
Jeg ved, at hvis jeg opgiver den ret, så vil jeg aldrig nogensinde få den tilbage igen. Dertil kender jeg efterhånden systemet for godt,” siger Charlotte Svane Vergereau, som nu henvendte sig til Levs rådgivning for at få noget hjælp.
Mellem to systemer
Her vurderede man, at det var et mærkværdigt dilemma, hun blev stillet i. Sagen havde så principiel karakter, at foreningen valgte at gå ind i den. Rådgiveren opfordrede Charlotte Svane Vergereau til at benytte sig af en paragraf 43, som forpligter kommunen til at udbetale tre måneders dagpenge, når en borger på den måde sidder fast mellem to systemer.
”Vi blev enige om, at jeg først skulle få min A-kasse til at lave et officielt afslag på dagpenge. Så burde jeg med det i hånden kunne gå til kommunen og få tre måneders dagpenge. Derfra kunne jeg så håbe på, at der i løbet af den tid indfandt sig en ny løsning.
Men kommunen havde aldrig hørt om den paragraf, så her fik jeg et afslag. Med en stærk fornemmelse af, at den ikke havde været helt på højde med reglerne i lige netop min situation.”
Charlotte Svane Vergereau var nu, når man ser bort fra de fem timers tabt arbejdsfortjeneste, ledig med nul indtægt.
”Det er her, at rigtig mange i min situation ville vælge at sige ’ok, så registrerer jeg mig til at blive deltidsledig, for det er trods alt bedre end ingenting’.
Men det kan bare ikke være rigtigt, at systemet kan tage rettigheder, man har betalt for i mange år, fra én på den måde. Så sagen endte i Ankestyrelsen i november 2018. I juni 2019 vandt jeg sagen og fik udbetalt cirka 40.000 kroner. Forløbet tog alt i alt et år fra de første diskussioner med fagforeningen, til sagen var afgjort.
Det var en periode, hvor jeg skulle prise mig lykkelig for, at jeg havde en opsparing og en mand med et fuldtidsarbejde. Ellers var jeg blevet nødt til at bøje mig for en forkert afgørelse,” siger Charlotte Svane Vergereau, som ikke kun har dårligt at sige om sit møde med systemet.
Selvlært juridisk ekspert
Men der står på bundlinjen, at hun har måttet anke kommunale afgørelser fire gange i forløbet. Stillingen i kampen mellem Vergereau og kommunen er 3-1. Hun har vundet tre gange, tabt en enkelt – og hun har brugt ufattelig meget tid og energi på kampen, fortæller hun.
”For nogle år siden satte jeg mig for at lære at kende lovene og reglerne til bunds. Jeg blev nærmest juridisk ekspert på mit lille område, og det kan faktisk være helt opløftende læsning, for loven tager generelt godt vare på borgerens rettigheder.
Det er jo grundlæggende lovstof, at har man et handicappet barn, så skal man have godtgjort det, som det koster at have et handicappet barn. Det er desværre bare langt fra virkeligheden, når lovene bliver fortolket. I sig selv er det ikke noget problem at have et udviklingshæmmet barn. Det er alt omkring situationen, som kan være en meget stor udfordring,” siger Charlotte Svane Vergereau.
LET LÆST
Charlotte har en søn med handicap. På et tidspunkt blev hun arbejdsløs. Men hun kunne ikke få understøttelse, fordi hun i forvejen fik lidt tabt arbejdsfortjeneste. Tre gange vandt hun over kommunen i Ankestyrelsen, før hun fik sine penge.
Artiklen blev bragt Lev Magasinet nr. 7 2020
Læs mere
Hver anden sag afgøres forkert
8 gode råd om sagsbehandling
Læs hele magasinet her