Beboere tages ikke alvorligt

”Det var tankevækkende at møde dem og høre om deres liv. Mange har en svær og hård forhistorie. Og samtidig må de i høj grad tilpasse sig den støtte, de får. Men det er et fællestræk for dem, at de har en meget stærk selvopholdelsesdrift. De føjer sig ikke bare og lukker ned. Det er stærke karakterer.”

Hvad har overrasket dig mest i beboernes fortællinger?

”Det har slået mig, hvor sårbart det er, at fortælle om magtanvendelser, som foregår her og nu. Jeg har tidligere interviewet mange, som har oplevet lignende ting for 30-40 år siden, men der har vi som samfund kollektivt taget afstand til det, der skete. Men her står de midt i noget meget sårbart. Nogle er stadig meget vrede over det, de har oplevet. Andre er skamfulde. Måske har de mistet besindelsen, slået andre mennesker og er blevet lagt ned med fire personer oven på sig. Det er ikke noget, som de nødvendigvis har lyst til at tænke på. Og selv om de måske nu bor på tilbud, hvor der er gjort op med brugen af magt, så er det stadig et tabubelagt emne. De har udvist et stort mod ved at fortælle mig om noget meget svært i deres liv.”

Hvad kan vi lære af at høre beboernes historie?

”Fokus på deres historie er vigtig af mange grunde. Det er en gruppe, som ofte er ble­vet dehumaniseret. Deres følelser, tanker og motiver overskygges af bureaukratisk tankegang, besparelser og diagnoser. De overhøres meget let på grund af deres handicap. De tages ikke helt alvorligt. Men når man ser på de konflikter, der fører til fastholdelser, fra deres ståsted, bliver det tydeligt, at deres følelser er genkendelige og deres handlinger forståelige. Men deres livsvilkår er anderledes. Bogen giver ikke det fulde billede af magtanvendelser, men belyser den blinde vinkel.”

Til sidst en historisk refleksion: Hvor står vi i dag i forhold til, hvor vi har været tidligere?

”Vi står et helt andet sted i forhold til levevilkår og rettigheder end tidligere. Socialtilsynene har også de senere år været med til at sætte fokus på brugen af magt. Mange botilbud er nået langt med at bryde mønstre med magtanvendelser. Så der er gode takter på området. Men når det glipper med opmærksomheden og etikken, kommer der hurtigt negative spiraler. For ofte går samfundets støtte stadig hånd i hånd med umyndiggørelse. Og det kan let føre til modstand og konflikter fulgt op af kontrol og brug af magt.”

STINE GRØNBÆK JENSEN - BLÅ BOG

Stine Grønbæk Jensen er antropo­log med en ph.d. i historie. Hun har tidligere været tilknyttet Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg og Pædagogik på Københavns Universitet og er nu ansat på Syddansk Universitet. Hendes forskning omhandler erfaringer og erindringer fra velfærdsstatens institutioner.

Er blandt andet medforfatter til bogen: På kanten af velfærdsstaten (2015).

Læs mere
Læs hele magasinet her
Erfaret magt: Lys på en blind plet
hvad jeg siger
Selvfølgelig skal vi lytte til mennesker med udviklingshandicap