Temaaften: Sorg
10. april kl. 19:00-21:30
Bestyrelserne ved Sigrid Undset Skolen, Kathøj Svallerup Skole og Lærkereden inviterer i samarbejde med Lev Kalundborg til temaaften med psykolog Ann-Louise Rusborg for forældre/værger og pårørende til børn i Lærkereden og elever fra 0-6 klasse på skolerne.
Hvor og hvornår
Sigrid Undset Skolen (i den gule bygning 1. sal)
Fr. Andersensvej 1, 4400 Kalundborg
Torsdag den 10. april 2025 kl. 1900 – kl. 21.30
Tilmelding
Der serveres kaffe/the og kage, hvorfor tilmelding er nødvendig senest den 7. april på mail til laerkereden@kalundborg.dk
Ann-Louises har om sit oplæg skrevet:
”Den langvarige belastning og tilbagevendende sorg, der ses i familier med børn med handicap, er et overset problem. Og der er ikke ret meget fokus på eller viden om, hvad et meget anderledes familieliv gør ved de nære pårørende. Det skal vi tale om i aftenens oplæg.”
Ann-Louise er uddannet psykolog. Hun var gennem mange år også mor til en ung mand med svære udviklingshandicap. Både professionelt og personligt kender hun derfor til det anderledes familieliv, karakteriseret af både store udfordringer og særlige glæder.