
Bliv virksomhedssponsor
Gør en forskel som virksomhed - vær med til at skabe et inkluderende samfund.
Som virksomhed har I muligheden for at tage ansvar og bidrage til et mere inkluderende samfund ved at støtte Lev. Jeres sponsorat er med til at skabe aktiviteter, oplysningsarbejde og støtte til mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Som sponsor af Lev bidrager I til at give mennesker med udviklingshandicap en stemme, I støtter projekter, der fremme ligeværd, inklusion og livskvalitet, og I viser jeres kunder og medarbejdere, at I tager socialt ansvar.
Hvad får I som sponsor?
Synlighed: Vi viser jeres støtte på vores hjemmeside og sociale medier.
Troværdighed: I bliver en del af en anerkendt landsdækkende organisation.
Værdi: I er med til at gøre en reel forskel for nogle af de mest sårbare i samfundet.
Sådan bliver I sponsor
Det er nemt at blive sponsor. Vi har tre sponsorpakker, som du kan vælge mellem.
Udfyld formularen her på siden, eller kontakt os direkte for at høre mere om mulighederne for samarbejde.
5000 kr
Takkebrev og diplom
2-4 nyhedsbreve om året
Digital sponsorpakke med støttelogo til web og SoMe
10.000 kr
Takkebrev og diplom
2-4 nyhedsbreve om året
Digital sponsorpakke med støttelogo til web og SoMe
Logo og link på lev.dk
Årligt takkeopslag på LinkedIn med link til vores oversigt over virksomhedssponsorer på lev.dk
15.000 kr
Takkebrev og diplom
2-4 nyhedsbreve om året
Digital sponsorpakke med støttelogo til web og SoMe
Logo og link på lev.dk
Årligt takkeopslag på LinkedIn med link til vores oversigt over virksomhedssponsorer på lev.dk
Lev Magasinet tilsendt 6 gange årligt.
Mulighed for et oplæg om Levs arbejde til f.eks. et personalearrangement eller lignende.
Tekst og foto til jeres CSR-rapport.
Andet
Hvis din virksomhed vil sponsorere med et andet beløb end de tre pakker, kan du vælge "andet" i oversigten og selv skrive et beløb ind. Minimumsbeløbet for vores virksomhedssponsoraftaler er 5000. Hvis du vil give et mindre beløb kan du gøre det ved at give et bidrag her.
Sponsorpakken afhænger af det beløb, virksomheden sponsorer med. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte os lev@lev.dk.
FAQ om virksomhedssponsorater
Jeres virksomhed kan få fuldt fradrag for donationer op til 19.000 kr. i 2025. En donation betragtes som en gave, der ikke giver adgang til en reklameydelse fx logomateriale eller PR fra Lev. Der pålægges ikke moms på donationer. Hvis du vil give en donation, skal du gå til virksomhedsstøtteformularen her
Jeres virksomhed kan som hovedregel få fuldt fradrag for et sponsorat til Lev af en hvilken som helst størrelse, når I modtager en reklameydelse fx logomateriale eller reklame i forbindelse med sponsoratet. I de fleste virksomheder kan et sponsorat med en reklameydelse trækkes fra som en driftsudgift.
Det er op til jeres virksomhed at bedømme, om I har lov til at fratrække beløbet som driftsomkostninger (f.eks. reklameudgift) jf. statsskattelovens §6. Konsultér evt. jeres revisor eller jurist for at få afklaret spørgsmålet
Alle sponsorater til Lev med en reklameydelse bliver pålagt moms på fakturaen.
Vi sørger for at indberette jeres donation til SKAT. Derfor har vi brug for jeres CVR-nummer, når I giver en donation. Virksomhedssponsorater skal I selv opgive til SKAT.
Forskellen på en donation og et sponsorat til Lev er primært defineret af den modydelse, som vi leverer til jeres virksomhed. Får jeres virksomhed fx logomateriale eller omtale på sociale medier, vil der typisk være tale om et sponsorat, som pålægges moms, og som ofte er fuldt fradragsberettiget som driftsomkostning i jeres virksomhed.
En donation betragtes som en gave, der ikke aktiverer en modydelse fra Lev. Der pålægges således ikke moms på donationer, og donationer er fradragsberettigede op til 19.000 kr. i 2025.
Hvis jeres virksomhed vil give en donation, skal du gå til vores side om virksomhedsstøtte her
Som virksomhedssponsor i Lev accepteres nedenstående aftalebetingelser:
- Fremhævelse af varemærker, tjenester eller produkter er ikke en del af aftalen mellem virksomhedssponsoren og Lev. Et virksomhedssponsorat hos Lev kan derfor ikke bruges til at fremme eller sælge eventuelle produkter.
- Virksomhedssponsoren kan kun bruge det tilsendte støttelogo til at markere samarbejdet og ikke Levs officielle logo. Støttelogoet kan kun bruges digitalt.
- Virksomhedssponsoratet kan til enhver tid opsiges af Lev med øjeblikkelig virkning, hvis Lev vurderer, at aftalebetingelserne ikke overholdes, eller hvis det vurderes, at Lev bruges i en for organisationen skadelig sammenhæng.
- Hvis aftalen opsiges af Lev vil dele af donationen blive tilbagebetalt. Størrelsen afhænger af, hvornår på den aftalte sponsorperiode, at aftalen opsiges.
- Når en sponsorperiode slutter efter et år– og hvis aftalen ikke fornyes – skal virksomheden fjerne Levs støttelogo fra diverse mail-signaturer og/eller hjemmesider.
Som virksomhedssponsor for Lev støtter I blandt andet

Det gode familieliv med udviklingshandicap helt tæt på
Ligesom alle andre har disse familier brug for fælles oplevelser, der skaber sammenhold og minder for livet. Derfor afholder Lev hvert år familieweekender. Her knyttes familiebånd gennem hyggeligt samvær og sjove aktiviteter i selskab med andre familier, der også har børn med udviklingshandicap. Også søskendebåndet er i centrum, når vi holder søskendeweekender for unge søskendepar, hvor den ene har et udviklingshandicap – for når forældrene en dag går bort, er det vigtigt, at søskendebåndet holder videre frem i livet.

Rådgivning når livet er svært
Et liv med udviklingshandicap er et liv, hvor man skal træffe mange, svære beslutninger. Det kan dreje sig om lovgivning, konventioner og klagemuligheder, som det kan være uoverskueligt at sætte sig ind i uden hjælp. Derfor står Lev klar med kompetent rådgivning, når man skal klædes på til mødet med kommunen. Med din støtte får mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende adgang til erfarne rådgivere, der hvert år hjælper over tusindvis med at få den hjælp fra kommunen, som de har krav på og som er nødvendig for, at de kan få et godt liv.
Tak fordi I støtter mennesker med udviklingshandicap.
Sammen kan vi skabe en verden, hvor der er plads til alle.