Grib muligheden for at bekæmpe ulighed i sundhed

Debatindlæg af Anni Sørensen, formand i LEV, bragt i Politiken Sundhed mandag den 27. januar 2020

Personer med udviklingshandicap dør i gennemsnit 14,5 år tidligere end andre mennesker i Danmark. Det skyldes ikke mindst stor overdødelighed inden for blandt andet kræft og hjertekarsygdomme. Og i deres markant kortere liv døjer de oftere med uopdagede sygdomme og skavanker, som forringer livskvaliteten. Men heldigvis behøver det ikke at være sådan.

Et nyligt forsøg i Roskilde Kommune med opsøgende sundhedstjek hos deres praktiserende læge fandt, at knap 8 ud 10 borgere med udviklingshandicap, havde behov for efterfølgende behandling af alt fra høre- og ledproblemer til forstadier til kræft, hjertesygdom, KOL og osteoporose.

Den markante ulighed skyldes blandt andet, at det danske sundhedsvæsen bygger på princippet om den opsøgende patient, der selv søger hjælp i sundhedsvæsenet i tilfælde af symptomer eller sygdom. Den model tager ikke højde for personer med udviklingshandicap, hvor mange ikke er opmærksomme på eller i stand til at vurdere egne symptomer og endsige gøre opmærksom på dem. Tallene viser derfor, at personer med udviklingshandicap faktisk kommer mindre til praktiserende læge end resten af befolkningen – på trods af de massive sundhedsproblemer.

Den gode nyhed er, at der i udlandet og Danmark er udviklet en virksom indsats, som kan være med til at gøre op med den voldsomme ulighed i sundhed, som er virkeligheden i dag: Nemlig muligheden for et opsøgende tilbud om et systematisk sundhedstjek. Ved sundhedstjekket bruger den praktiserende læge cirka 45 minutter på at komme omkring hele borgerens sundhedsstatus og med udgangspunkt i en systematisk checkliste.

Erfaringer og studier fra England viser, at sundhedstjek har en stor gavnlig effekt på borgernes sundhed og det har derfor i mange år været et integreret tilbud i det engelske sundhedsvæsen. Senest har Sundhedsstyrelsen i efteråret udgivet en evaluering af et projekt i fire kommuner, som bekræfter, at målrettede sundhedstjek er effektivt til at opspore og afdække sygdomme og sundhedsproblemer i denne gruppe. Evalueringen viser også, at besøgene hos den praktiserende læge forebygger hospitalsbehandlinger. Det er med andre ord både godt for borgerne og samfundsøkonomien.

Hvorfor får alle personer med udviklingshandicap så ikke tilbudt et årligt sundhedstjek, kan man fristes til at spørge. Én af hovedårsagerne er, at tilbuddet ikke findes i den gældende aftale om ydelser og honorering mellem de praktiserende læger og Danske Regioner. Det er der hårdt brug for, at der bliver ændret på.

I en travl hverdag er det næppe realistisk, at de praktiserende læger gennemfører de nødvendige sundhedstjek, som er noget andet end en almindelig konsultation, såfremt det ikke specifikt understøttes i deres aftale med regionerne. Dette bekræftes også af Sundhedsstyrelsens evaluering, der viste en markant forskel i projektimplementeringen alt efter om sundhedstjekkene var omfattet af de lokale PLO-aftaler eller ej.

Heldigvis har Danske Regioner for nylig blæst til fornyet kamp mod ulighed i sundhedsvæsenet og meldt ud, at man vil implementere sundhedstjek til borgere med handicap på botilbud. Den udmelding vil jeg på det varmeste kvittere for.

Ligesom det glæder mig, at både PLO og Danske Regioner i det netop udgivne visionspapir om almen praksis frem mod 2030 i fællesskab vil prioritere sårbare patienter med begrænset egenomsorg, der i dag ikke kommer tilstrækkeligt i almen praksis.

De pågående overenskomstforhandlinger er en oplagt chance til at føre de gode politikker ud i livet og gøre noget ved uligheden i sundhed for en udsat gruppe.

Læs mere
Læs indlægget på Politiken Sundhed (kræver abonnement)
Roskilde Kommune - Projekt Sundhedstjek
Sundhedsstyrelsens evaluering - Tidlig opsporing af sygdom hos borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsnedsættelser
Annual health checks and people with learning disabilities
Vision for almen praksis i 2030