Lonnie er kørestolsbruger. Det er hun, fordi hun har et handicap. For nogle år siden fik Lonnie – ligesom andre kvinder i alderen 50-69 år – et tilbud om at deltage i det nationale screeningsprogram for brystkræft.

Hvert år rammes cirka 4.800 kvinder herhjemme af brystkræft, og de fleste er over 50 år. Screeningen er med til at sikre, at kræften opdages og behandles hurtigt. Men personalet på klinikken kunne ikke få Lonnies bryst scannet ordentligt på grund af kørestolen. Screeningsundersøgelsen blev derfor ikke til noget.

Desuden bad sundhedspersonalet Lonnie om at melde afbud til kommende screeninger, hvis hendes situation forblev den samme. Men Lonnies handicap forsvinder ikke. Hun vil altid vil være kørestolsbruger, og hun så ingen anden udvej end at droppe screeningerne.

Nogle år efter afvisningen på klinikken gør Lonnies hjemmehjælper et foruroligende fund: En stor knude i Lonnies bryst. Der bliver rykket hurtigt og fundet en klinik, som godt kan foretage undersøgelsen. Desværre viser knuden sig at være kræft.

Beretningen om Lonnie står næppe alene. En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kvinder med forskellige typer handicap bliver screenet langt mindre for brystkræft end kvinder uden handicap.

Ifølge rapporten er det hele 45 procent af kvinder med udviklingshandicap, 41 procent af kvinder med skizofreni og 38 procent af kvinder med cerebral parese, der aldrig er screenet for brystkræft. Til sammenligning ligger tallet på 13-15 procent for kvinder uden disse handicap.

For mennesker med kognitive og psykiske handicap handler det ofte om, at de har brug for hjælp til at bestille tid og komme afsted til en screening. For andre kan det være manglende adgang til det rigtige udstyr. For eksempel er nogle screeningsapparater utilgængelige for kørestolsbrugere, og der kan mangle lifte på klinikker. Har man nedsat syn eller læsevanskeligheder, kan det være svært at få de rette informationer om screeningstilbuddet.

Der er altså lige så mange forskellige grunde til, at mennesker med handicap ikke bliver screenet, som der er forskellige handicap.

Gælder ikke kun brystkræft

Uligheden i kræftscreeninger gør sig også gældende for andre af de screeningstilbud, som findes i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed konstaterede i 2017, at blot 44 procent af kvinder med cerebral parese var blevet screenet for livmoderhalskræft i de foregående fem år. For kvinder uden cerebral parese var tallet 76 procent.

Desuden viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer, at mere end hver fjerde med et handicap har oplevet problemer med at deltage i de nationale screeningsprogrammer.

Vi ved, at screeninger for kræft redder liv. Hvad angår brystkræft, som er den hyppigste kræftform blandt kvinder, findes der kræft hos cirka seks kvinder for hver 1.000, som screenes.

Vi ved alt for lidt om kræftoverlevelsen blandt mennesker med handicap. Men det er et faktum, at der er meget stor ulighed i sundhed – også når det gælder kræft.

For eksempel lever mennesker med udviklingshandicap og psykisk sygdom op til 20 år kortere end andre. Det er der mange årsager til, og kræft er en af dem. Og især fordi kræft bliver opdaget alt for sent.

Der er lang vej igen

Fra den 1. januar 2022 fik mennesker på botilbud ret til et sundhedstjek hvert andet år af deres læge på et hjemmebesøg. Og mennesker med psykisk sygdom fik ret til en langt mere opsøgende indsats fra deres egen læge.

Det er rigtig godt – og det vil betyde meget for deres sundhed. Men der er behov for et vedvarende fokus på, at alle reelt får adgang til samme tilbud.

Derfor er der ros til regeringen for, at den i sit udspil til en sundhedsreform netop vil sætte ind mod ulighed i kræft og kortlægge indsatsområder og mulige tiltag.

Kræftens Bekæmpelse, Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer har skrevet et fælles brev til sundhedsministeren, hvor vi netop opfordrer til at få undersøgt den manglende deltagelse. Og vi bidrager meget gerne til en sådan kortlægning og fortæller om de barrierer, vi oplever i forhold til diagnostik og behandling.

For der er lang vej igen, inden mennesker med handicap får samme adgang til både screening og tidlig diagnostik som andre.

Hvad angår Lonnie, så blev hun opereret og fik sit bryst fjernet. Heldigvis forløb det så godt, at hun undgik kemoterapi og strålebehandling. I dag har hun det fint og går til tjek på en klinik, hvor de godt kan undersøge hende, selv om hun sidder i kørestol.