En indlysende undskyldning
SOCIAL- OG ÆLDREMINISTER Astrid Krag er gået i tænkeboks på spørgsmålet om en officiel undskyldning til tidligere anbragte i Åndssvageforsorgen og de øvrige forsorgsgrene. Det er selvfølgelig altid godt at tænke sig om, men hvorfor er ministeren egentlig i tvivl?
Debatindlæg af Anni Sørensen, landsformand Lev, bragt i Politiken 8. maj 2022 (på pol.dk 9. maj 2022)
En ny udredning fra Forsorgsmuseet i Svendborg viser, hvor slemt det stod til for beboere på særforsorgens institutioner fra 1933 til 1980. Udredningen er igangsat af regeringen og skal ses i lyset af, at statsministeren har tilkendegivet, at det bør undersøges, om der er grundlag for en officiel undskyldning til denne gruppe tidligere anbragte. Statsministeren har tidligere givet officielle undskyldninger til de såkaldte Godhavnsdrenge og ’de grønlandske eksperimentbørn’.
Udredningen rummer hjerteskærende fortællinger fra tidligere anbragte i forsorgen, der vidner om grove svigt, vold og overgreb. Særligt i Åndssvageforsorgen var der tale om meget indgribende foranstaltninger, hårdhændet og nedværdigende behandling og meget udbredte overgreb i form af fysisk vold. Statens tilsyn med institutionerne i særforsorgen, særligt i Åndssvageforsorgen, var meget mangelfuldt gennem hele perioden. Trods kendskab til de også med samtidens briller uacceptable forhold.
Det er rædselsfuldt at blive konfronteret med, men det er en vigtig del af vores kollektive historie, som vi aldrig må lukke øjnene for. Udredningen bidrager i den grad til nuanceringen af den klassiske fortælling om den danske velfærdsstat og dens omsorg for sine borgere. I Åndssvageforsorgen var det i hvert fald en hårdhændet og uværdig form for omsorg. Og som udredningen dokumenterer, har det haft alvorlige og livslange konsekvenser for de anbragte. Oplevelserne giver ar på sjælen, helt som vi ser blandt Godhavnsdrengene og de grønlandske eksperimentbørn.
Det er rædselsfuldt at blive konfronteret med, men det er en vigtig del af vores kollektive historie, som vi aldrig må lukke øjnene for
Anni Sørensen, Landsformand i Lev
Der er flere afgørende grunde til, at statsministeren naturligvis skal give en officiel undskyldning til de tidligere anbragte i Åndssvageforsorgen og de øvrige forsorgsgrene. Den første grund drejer sig om de konkrete mennesker, som har været udsat for uret og svigt i den helt grove ende af skalaen.
Disse mennesker har krav på, at staten anerkender, at det, de blev udsat for, var krænkende og et brud på deres grundlæggende rettigheder og værdighed. Og at der tages ansvar for, at myndighederne svigtede dem ved at lade stå til gennem årtier.
Den anden grund handler om, at vi som samfund, både kollektivt og over for hinanden, bekræfter og entydigt fastslår, at vi svigtede nogle af de mest sårbare og udsatte børn, unge og voksne. Den erkendelse er et vigtigt grundlag for at forhindre en udvikling med nogle af de samme kendetegn som dengang blot i en mere moderne udgave. Noget, vi desværre i stigende grad oplever.
Og endelig for det tredje forpligter den hidtidige undskyldningspraksis. Det vil mildest talt være grotesk, hvis forsorgens tidligere anbragte ikke får en officiel undskyldning svarende til den, som blev givet til Godhavnsdrengene og de grønlandske eksperimentbørn. En manglende undskyldning vil være et signal, der ikke er til at bære.
Derfor er mit håb naturligvis, at ministerens betænkningstid udelukkende er et spørgsmål om, hvordan undskyldningen skal gives. Og ikke om den skal gives.
(Debatindlægget har desværre i Politiken og på Politiken.dk fået andre og misvisende overskrifter, hhv. "Der er ingen tvivl. Du skylder en undskyldning, Astrid Krag" og "Der kan ikke være tvivl om, at Astrid Krag skylder en undskyldning")
Følg debatten på Facebook
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
