
Lev høringssvar: Løfter om forenkling af merudgifter skuffer
Den lovede forenkling af merudgiftsreglerne udeblev. Tværtimod er der for nogle familier og voksne med handicap udsigt til mere mistænkeliggørelse, overadministrationen og flere konflikter med kommunen. Stik mod de politiske løfter. Og det store behov.
Lev har sendt sit høringssvar på et lovforslag om ændring af den såkaldte merudgiftsbestemmelse i Serviceloven – en bestemmelse, der skal sikre kompensation for de særlige merudgifter, der kan være forbundet med det at have et handicap.
Merudgiftsbestemmelsen skifter navn til kompensationsydelsen, og som en del af lovforslaget sker der en ensretning af minimumsgrænsen på tværs af børnehandicap- og voksenområdet. Men ellers er det meget beskedent, hvad der gennemføres af forenklinger med lovforslaget, skriver Lev i sit høringssvar. I hvert fald set fra et borgerperspektiv.:
”Levs vurdering er (…) samlet set, at den foreslåede ordning med kompensationsydelsen, samlet set vil forværre situationen for familierne og for voksne med handicap. Mistænkeliggørelsen, overadministrationen og kampen mellem borger og kommune vil fortsætte - og i mange tilfælde blive intensiveret. Og endnu flere vil med den nye model opleve ikke at få dækket merudgifter, der hidtil har været støtte til.”
Risiko for at flere falder helt ud af kompensationsordningen
I høringssvaret angiver Lev, at flere, som i dag modtager tilskud til merudgifter, fremover vil glide helt ud af ordningen eller vil modtage mindre kompensation end tilfældet er i dag.
Det skyldes blandt andet, at der indføres en kompliceret model, hvor borgeren skal vælge enten at ansøge efter en standardmodel eller en model med dokumenterede merudgifter. Desuden bliver det fremadrettet langt vanskeligere at få den nødvendige kompensation for enkeltstående merudgifter, hvilket Lev især frygter vil ramme familier med børn med handicap.
Levs vurdering er (…) samlet set, at den foreslåede ordning med kompensationsydelsen, samlet set vil forværre situationen for familierne og for voksne med handicap.
Uddrag af Levs høringssvar
Mange med udviklingshandicap har stram privatøkonomi
Lev understreger desuden, at mange voksne med udviklingshandicap har en meget skrøbelig privatøkonomi. For de fleste er den eneste indtægtskilde nemlig en førtidspension. Det er en lav indtægt, som giver meget stram økonomi, især på grund af høj husleje i botilbud etableret efter almenboligloven. Også mange familier med børn med handicap befinder sig i en sårbar økonomisk situation, skriver Lev i høringssvaret.
Minimumsgrænse bør sænkes
Med lovforslaget vil borgeren skulle have merudgifter for minimum 555 kr. pr. måned, før man kan modtage kompensation. Og det niveau er for højt mener Lev, der samtidigt opfordrer til, at der udvikles en model, som giver mennesker med udviklingshandicap lige muligheder for at få den nødvendige kompensation for merudgifter:
”Lev opfordrer på linje med DH til, at minimumsgrænsen sænkes til 300 kr. pr. måned. Vi opfodrer ligeledes til, at der etableres en mere automatiseret model for merudgifter, så kompensationen ikke kommer til at afhænge af, hvorvidt borgeren har forudsætninger for, eller bistand til, at ansøge og/eller påklage afgørelser om merudgifter.”
Høringssvaret pointerer i den forbindelse, at mange voksne med udviklingshandicap ikke har forudsætninger for selv at ansøge om ydelsen – og ikke har nogle til at bistå sig:
“Omkring 5.000 voksne borgere med udviklingshandicap har ikke pårørende eller andre, som bistår, og de er således alene overladt til kommunens afgørelse, hvis der overhovedet bliver ansøgt om merudgiften. “
Lovforslaget udspringer blandt andet af den handicappolitiske rammeaftale, som regeringen indgik med Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance i maj måned 2024. Lovforslaget skal behandles i Folketinget i løbet af foråret.