Nyt høringssvar fra Lev: Ødelæggelsen af socialtilsynet er et svigt af de mest sårbare  

Lev har i dag sendt sit høringssvar på regeringens nye lovforslag, der vil betyde markante ændringer af socialtilsynet. Forslaget er en udmøntning af et af del-elementerne i den såkaldte handicappolitiske rammeaftale, som daværende socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, indgik med Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance i maj 2024. 

Besparelse på 30 procent 

Lovforslaget, som Folketinget skal behandle inden sommerferien, indeholder en lang række markante ændringer. I meget kort form, så ønsker regeringen og de tre aftalepartier at beskære socialtilsynet med hele 30 procent. Det sker blandt andet gennem disse del-elementer i forslaget:  

• Sociale tilbud (fx botilbud eller døgninstitutioner) skal fremover kun skal have tilsynsbesøg hvert tredje år (hvert år i dag)  

• Der indføres en såkaldt ’binær’ vurderingsskala i tilsynene, hvor tilbuddene kun oplyses om kvaliteten er ’ok’ eller ’ikke-ok’ (i dag er der en 5-trins skala),  

• To helt centrale temaer fra socialtilsynets kvalitetsmodel fjernes, nemlig ”Uddannelse og beskæftigelse” og ”Selvstændighed og relationer” 

• Der indføres en risikobaseret tilgang i tilsynet 

• Krav om 5 dages frist i forbindelse med tilsynets behandling af whistleblowerhenvendelser præciseres og der sker en præcisering af det personrettede tilsyn.  

I høringssvaret konstaterer Lev, at lovforslaget samlet set er ”en meget væsentlig forringelse af beskyttelsen og retssikkerheden for mennesker med handicap i botilbud omfattet af socialtilsynet”.  Dette er både en konsekvens af de meget lange perioder uden tilsyn (3 år), den binære vurderingsskala samt ændringerne i socialtilsynets kvalitetsmodel. Om ændringerne i socialtilsynets Kvalitetsmodel, skriver Lev blandt andet: 

”Med fjernelsen af ”selvstændighed og relationer” og ”uddannelse og beskæftigelse” sendes et ekstremt problematisk signal til de sociale tilbud omfattet af tilsynet om, at indsatser med denne type formål ikke længere bør prioriteres. Signalet er, at kvalitet i disse indsatser ikke længere er noget, som interesserer tilsynet nævneværdigt og ikke noget, som har betydning for om et tilbud kan godkendes eller ej.” 

Risikobaseret tilsyn indføres samtidigt med omfattende besparelser  

Lovforslaget er forsynet med et par initiativer, som tydeligvis har til formål, at dæmpe bekymringen for de omfattende besparelser på tilsynet. Men de initiativer, vurderer Lev ikke vil få nævneværdig betydning i praksis.  

Det gælder blandt andet den risikobaserede tilgang, der lægges op til med forslaget. Lev er positiv over for, at der bliver arbejdet med risiko, men det er problematisk når det indføres samtidigt med omfattende generelle besparelser og uden der på forhånd ligger en model for denne type tilsyn: 

”Det risikobaserede tilsyn bliver herved ikke en styrkelse af beskyttelsen af de mest sårbare borgere, men snarere et tiltag, som skal dække over de omfattende forringelser, som generelt gennemføres” 

Lev anbefaler i sit høringssvar, at regeringen trækker lovforslaget tilbage. 

Lovforslaget skal efter høringsprocessen behandles i Folketinget, hvor regeringspartierne, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance forventes at stemme for. Loven træder i kraft 1. januar 2026.