Det store værdiskred

I maj måned var LEV i fællesskab med Socialpædagogernes Landsforbund og FOA vært ved tre debatarrangementer i henholdsvis Odense, Aarhus og København. Målet var at sætte et negativt værdiskred i politik og praksis over for mennesker med udviklingshæmning på dagsordenen.

Vi kan efterfølgende med sikkerhed sige, at vi i mødet med pårørende, fagfolk og politikere på området blev mødt med både genkendelse og opbakning omkring vores bekymring, og der var et stærkt ønske om i fremtiden at gå sammen for at løse udfordringerne.

Det kræver ressourcer at få hjælp i dag
Når udviklingshæmmede og deres pårørende havde ordet på debatarrangementerne om handicappolitikkens bevægelse, var der flere temaer, der gik igen.

Det ene tema handlede om, hvordan forestillingen om stordriftsfordele, stive budgetlofter og kassetænkning i dag får en kedelig konsekvens for borgerne og deres familier, som ofte føler sig misforstået og overset og ikke får den hjælp, de har brug for.

- De ser mig meget mere på det lille botilbud. Her er pædagogerne meget bedre til at få øje på de psykiske støttebehov, som man ikke lige kan se, men som er dem, der fylder mest hos mig. Så det har været meget bedre for mig at bo et sted, hvor der bor otte mennesker, end der, hvor jeg boede før, hvor der bor 60, sagde Katrine Pil Jensen på mødet i Odense.

Og udviklingen er gået i den forkerte retning de senere år, var der flere, som mente. Hvor man tidligere oplevede forståelse og helhedstanke i hjælpen og i samarbejdet mellem familien, kommunen og personalet, så er der mange, som i dag føler sig fanget i uendelige, trættende kampe, som må kæmpes for at få den nødvendige hjælp.

- Det er svært at sætte år på, hvornår tendensen skiftede, men særligt de seneste syv-otte år har vi måttet kæmpe. Og det har noget med værdier at gøre, for jeg ser en kynisme højere oppe, som betyder, at man har ændret holdning i forhold til denne gruppe mennesker, fortalte Birte Lynghøj, som er mor til Helle på 48 år, der har Downs syndrom.

Udvikling skal kunne betale sig
Understøttelsen af menneskelig udvikling er blevet til noget, der i stigende grad underkastes cost-benefit overvejelser. Det var oplevelsen hos flere af debattørerne og deltagerne, og der var generelt bekymring for, om især de svageste udviklingshæmmede kunne blive klemt, når det mest er den udvikling, som betaler sig i forhold til arbejdsmarkedet, der prioriteres.

- Alle har et udviklingspotentiale, som er vigtigt for dem. Men det er langt fra alles potentiale, som vil kunne betale sig, hvis det skal kunne måles på den kommunale bundlinje. Når vi ser, hvordan det er gået de 15-20 procent af de dårligst stillede i vores samfund, så er der ikke sket en positiv udvikling for dem – vi har et 80 procents velfærdssamfund, forklarede Knud Aarup, formand for Socialpolitisk Forening.

Under debatten var der deltagere, som kom med dugfriske eksempler på kommuner, der igen er begyndt at inddele mennesker med udviklingshæmning ud fra denne cost-benefit kalkule.

- I vores kommune opfatter de udvikling som noget, der skal kunne bevæge sig fremad. Og derfor er de nået frem til, at der er nogen, som ikke har et udviklingspotentiale. Dem, der så dømmes ude, skal også have hjælp – ikke af det pædagogiske personale, men af nogen andre – for de har jo brug for noget hjælp, fortalte Peter Rytter fra LEV Vestegnen.

Flere betegnede denne udvikling som en slags genopfindelse af ’de u-underviselige’, der var en kategorisering i den gamle åndssvageforsorg. Blev man stemplet u-underviselig, var man henvist til ren pleje. En skræmmende udvikling, mente de fleste.

Er det værdighed at være et nummer i rækken?
Et andet centralt omdrejningspunkt på debatmøderne var en bekymring for et stigende bureaukrati og økonomistyring.

- Bureaukrati – det er en udvikling, som kun er blevet stærkere – der er nu tale om en ny servicelov, der skal gøre op med det, men jeg skal se det, før jeg tror det. Det er udtalt, hvor meget af sit faglige arbejde man som socialpædagog får reguleret, og det er da tankevækkende, at det hele bliver så skemalagt, sagde Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

- Det er relationsarbejdet, der er det vigtigste. Kun ved at møde mennesker, hvor de er, kan vi udvikle dem. Rehabilitering har ikke noget med relationsarbejdet at gøre, men det kan måles! Og så kan der spares tid og penge – og så kommer dokumentationen ind igen, sagde Ib Poulsen, tidligere direktør i Socialt Lederforum.

FN’s handicapkonvention var også et tilbagevendende emne. Er konventionen den juridiske løftestang, som kan vende den negative udvikling, eller er den blevet en bunke papirer, der blot ligger i skuffen og samler støv hos beslutningstagerne?

- Vi har en socialminister, der helst ikke vil tale om konventionen. I Danmark gider det politiske system slet ikke tale om dette område, sagde Sytter Kristensen, landsformand for LEV,

- Vi er gået mere tilbage, end tilbage. Vores løfter er via konventionen rettighedsgjort i dag, og når vi ikke følger dem, så er vi længere tilbage end før, fulgte Lars Romild, socialpædagog ved botilbuddet Hulegården, op.

Samarbejdet skal fastholdes
Det er et vigtigt signal, at tre store interesseorganisationer på området har fået skabt et fælles fodslag for fortsat samarbejde. Debatmøderne har dokumenteret, at værdierne i handicappolitikken er under beskydning – og at der er behov for et modspil til den aktuelle udvikling. Derudover har debatmøderne forhåbentligt skabt nye samarbejder og alliancer lokalt, som kan være med til at starte et skred i værdierne – tilbage på sporet!

I København havde turnéen besøg af Radio Glad, der lavede en meget interessant radio- og web-tv-udsendelse, som blev sendt live, hvor de interviewer et udvalg af oplægsholdere og deltagere. Hold øje med LEVs nyhedsbrev, hvis du vil have besked om, hvornår det kan genses på nettet.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 4, 2016

Læs mere
LEV Bladet nr. 4 juni 2016 - Læs eller hent hele bladet her