Ellers kommer vi efter dem…
Folketinget har debatteret tilkøb af ferieledsagelse. Men vil partierne holde deres løfter, hvis det viser sig, at tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse reelt bliver brugerbetaling? Vil der blive grebet ind over for kommunerne, hvis tilkøbet truer rettigheden til ledsagelse? Og hvordan har Folketinget egentlig tænkt sig at gribe ind?
Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV
Der var mange løfter og besværgelser, da Folketinget behandlede det lovforslag, som åbner for, at botilbud kan sælge socialpædagogisk ledsagelse til sine beboere. Førstebehandlingen fandt sted den 21. marts, og her var et af debattens centrale omdrejningspunkter netop, hvordan tilhængerne af lovforslaget vil sikre, at tilkøbet ikke kommer til at medføre kommunale nedskæringer i den ledsagelse, som blandt andre mennesker med udviklingshæmning i dag tildeles af kommunerne i forbindelse med ferie. For det må ikke ske, forsikrede ordførerne fra flere af partierne under behandlingen i folketingssalen. Alligevel er der ikke nogen tilsynsmekanisme i lovforslaget. Hverken Ankestyrelsen eller socialtilsynene må ifølge lovforslaget kigge botilbuddene over skulderen, når de sælger ledsagelse for tusindvis af kroner til deres beboere.
Anerkender risiko for brugerbetaling
Flere af ordførerne erkendte, at der kunne være grund til bekymring for, om nogle kommuner vil bruge tilkøbsmuligheden som en undskyldning for at skære endnu mere ned på den visiterede ledsagelse.
Dansk Folkepartis ordfører, Karina Adsbøl, erklærede sig villig til at se på forbedringer, hvis det var nødvendigt. Også ordførerne Trine Torp fra SF og Thorsten Geil fra Alternativet var åbne over for at drøfte, hvordan man kunne ændre forslaget sådan, at det ikke vil betyde forringelser af de rettigheder, som udviklingshæmmede og andre med tilsvarende handicap allerede har efter lovgivningen. Orla Hav fra Socialdemokratiet mente, at der kunne være tale om et hul i kommunernes praksis:
”Hvis vi ser på en opgørelse over nogle af de her tilbud, der gives i nogle af de her botilbud, så er der en række kommuner, hvor der ikke er et tilbud.(…) Så synes jeg, at der er et hul i forbindelse med den tilmåling af ydelser, som der måtte være i de kommuner. Og det synes jeg, vi skal få kigget på, hvad den konkrete baggrund er”, sagde den socialdemokratiske ordfører blandt andet.
Og de problemer skal der holdes øje med, mente flere. Thorsten Geil (ALT) forklarede, at der var grund til at holde særligt øje med, om muligheden for tilkøb betyder, at der er kommuner, som stopper tildelingen af ferieledsagelse.
”Vi har jo skrevet, der må ikke være nogen serviceforringelser her. Så hvis der er nogle kommuner, som gør det, så vil jeg råde dem til at tænke sig rigtig, rigtig godt om.” Marianne Jelved fra De Radikale anlagde en tilsvarende linje: ”Vi vil meget nøje følge, hvordan den her lov bliver gennemført. For der har været mange forsøg på at finde de gode løsninger i fællesskab. Og det kan godt være, vi ikke har gjort det, så må vi holde øje med det.”
LEVs landsformand, Anni Sørensen, glæder sig over, at der fra flere sider er fokus på at undgå, at tilkøbsmuligheden udhuler rettighederne til ledsagelse efter serviceloven – også i forbindelse med ferie. Men hun savner, at partierne bliver mere konkrete:
- Der er ingen grund til at betvivle de gode hensigter. Men jeg synes tit, man hører politikere på Christiansborg sige, at de vil komme efter kommunerne, hvis ikke de følger lovgivningen. Men det er altså meget sjældent, man ser det i virkelighedens verden. Det frygter jeg også kan blive tilfældet her. For mig er det uklart, hvad det er, partiernes ordførere mener, når de siger, at de vil komme efter kommunerne, hvis der sker forringelser i serviceniveauet som konsekvens af tilkøbsmodellen på socialpædagogisk ledsagelse. Vil man indføre en eller anden form for sanktion over for de kommuner, som skærer ned på hjælpen? Det vil i givet fald være danmarkshistorie, siger Anni Sørensen.
Debatindlæg med tilsynsmodel
Denne bekymring var også baggrunden for, at Anni Sørensen havde et debatindlæg i netmediet Altinget samme dag, som lovforslaget blev behandlet i Folketinget. Her understregede hun, at hun helst så, at Folketinget helt forkastede tilkøbsmodellen, så længe der ikke er en mere entydig rettighed, som sikrer et anstændigt minimum af ledsagelse til ferie og tilsvarende formål. Men hvis man absolut vil bevæge sig ned af brugerbetalingsvejen, så bør der som minimum sikres en eller anden form for tilsyn:
”For at afbøde de værste negative virkninger foreslår jeg, at man i det mindste lader socialtilsynene føre et driftsorienteret tilsyn med, om døgntilbuddene yder den nødvendige socialpædagogiske ledsagelse i forbindelse med ferieformål, før der kan opnås tilladelse til at sælge ledsagelse til beboerne. Ikke i forhold til alle beboere, men et antal stikprøver, som kan vise, om eksisterende rettigheder – den såkaldte kerneydelse – er tilgodeset. Et sådan tilsyn vil bidrage til, at tilkøbet ikke reelt bliver til brugerbetaling”, skrev Anni Sørensen blandt andet i debatindlægget.
Flere af partiernes ordførere signalerede en vis åbenhed over for et tilsyn med tilkøbet. Men der var ingen klare løfter. Før LEV Bladets deadline var der ingen klarhed over, om partierne bag aftalen kunne nå til enighed om en tilsynsmodel.
SF: Vi bør tage bekymringer for tilkøb alvorligt
SF’s ordfører, Trine Torp, kom imidlertid tæt på. Under behandlingen af forslaget, opfordrede hun sine forligsparter – og det vil sige alle partier undtagen Enhedslisten – til at finde en løsning:
”Der er i høringssvarene en bekymring for, at borgerne ikke er i stand til at varetage sin egen retssikkerhed i en køb-salgssituation, og at der er brug for tilsyn, kontrol og klageadgang. Det synes jeg, vi skal tage alvorligt, og jeg synes, vi skal drøfte i den videre udvalgsbehandling, om vi kan finde nogle løsninger på det”, sagde Trine Torp blandt andet.
Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, var, som den eneste, fuldtonet modstander af lovforslaget om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse. Foruden fraværet af tilsyn fremhævede han, at tilkøbet vil få en række negative effekter – eksempelvis den markante merpris, som mennesker med meget stort hjælpebehov vil opleve med tilkøbet, men også at det fremover vil være meget få, som overhovedet kan benytte tilkøbet på grund af markant lavere pensioner og rådighedsbeløb. Disse perspektiver bragte Jakob Sølvhøj frem i sin egen ordførertale og i en række spørgsmål til de øvrige ordføreres taler.
Lovforslaget om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie færdigbehandles i Folketinget hen over april og maj. Planen er, at tilkøbsmodellen skal træde i kraft januar 2018.
Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 2 2017
Læs mere
Læs hele bladet her