Budskabet fra Roskilde: Sundhedstjek nu!

Af Thomas Holberg, politisk konsulent i LEV

Lige så snart hun havde fået blusen af, kunne lægen godt se, at den var helt gal. Der var så mange knuder på brysterne, at de var helt knoldede og asymmetriske. Selvfølgeligt skulle det bekræftes ved efterfølgende undersøgelser på hospitalet, men der kunne næppe være megen tvivl om diagnosen: Fremskeden og desværre uhelbredelig brystkræft.

Ovenstående er en af historierne fra Roskilde Kommune, hvor Sisken Henningsen i snart halvandet år har stået i spidsen for et projekt med forebyggende sundhedstjek for mennesker med udviklingshæmning. Borgeren var en midaldrende kvinde med udviklingshæmning, som med støtte boede i egen lejlighed. Hun var godt selv klar over, at hendes bryster havde forandret sig, men havde på grund af sit udviklingshandicap ikke mulighed for at sætte ord på dette.

Målgruppen i projektet har været udviklingshæmmede over 30 år udenfor bostederne. Det var ikke muligt inden for den økonomiske ramme at lave et tilbud til alle borgere, så derfor måtte man i projektgruppen gøre sig nogle overvejelser om, hvem der skulle have tilbuddet. Valget faldt på de borgere, som boede i egen lejlighed i almennyttige boliger eller lignende og dermed ikke borgere på bosteder.

Sisken Henningsen:
- Når vi valgte netop den gruppe, så er det jo fordi, vi som kommune har en langt tættere kontakt til borgerne på bostederne. Borgerne ”ude i byen” ser vi også igennem hjemmevejlederen, men det er jo en helt anden kontakt end på bostederne.

Projektet har i første omgang fokuseret på borgere over 30 år, som man ved har flest sundhedsproblemer. Men nu udbredes tilbuddet om sundhedstjek også til de unge mellem 18 og 30 år i samme målgruppe. Og dermed styrkes det forebyggende perspektiv yderligere.

Sundhedstjek og skema
Projektet i Roskilde består af mere end selve sundhedstjekket hos lægen. Sundhedsfaglig kompetenceudvikling af hjemmevejlederne samt grundig forberedelse af borgerne forud for sundhedstjekket har været andre afgørende elementer. Forberedelsen er en sundhedssamtale, hvor hjemmevejlederen i samarbejde med borgeren udfylder et sundhedsskema, som medbringes til sundhedstjekket hos lægen. Samtalen sker i borgerens eget tempo og i trygge og velkendte omgivelser. Derfor kommer der også en del med, som ikke ville blive opdaget i selve sundhedstjekket.

Sisken Henningsen:
- Den forberedende sundhedssamtale og sundhedsskemaet har gjort en betydelig forskel. Lægen har således sat gang i undersøgelser eller behandling på baggrund af oplysninger i halvdelen af skemaerne. Selvfølgelig taler vores hjemmevejledere i forvejen sundhed med borgere, men udfyldelsen af sundhedsskemaet har givet anledning til en systematisk sundhedssamtale, der kommer hele vejen rundt om borgerens sundhed, og det har været givtigt.

Resultaterne
Eksemplet med den kræftramte kvinde er ekstremt, men på ingen måde enestående. De foreløbige resultater af projekter, som blev fremlagt i august, er overvældende. Ikke mindre end 78 procent af de 67 personer, som havde fået lavet et sundhedstjek, havde efterfølgende behov for behandling. Blandt de resterende 22 procent var der flere, som også havde sygdomme, men som i forvejen var i behandling.

Blandt de næsten otte ud af ti, som havde sundhedsproblemer, fandt lægerne blandt andet følgende problemer:

• 48 % havde nedsat hørelse eller andre problemer med ørerne
• 36 % havde problemer med hud og hygiejne
• 28 % havde problemer med fødderne
• 28 % havde indskrænket bevægelighed i leddene
• 14 % havde problemer i munden

28 procent af borgerne blev efterfølgende henvist til sygehusundersøgelser, hvor man blandt andet fandt forstadier til kræft, hjertesygdom og osteoporose samt tilfælde af KOL og søvnapnø (søvnforstyrrelse - nedsat vejrtrækning under søvn).

Sundhed - forudsætning for andre indsatser
Selvom nogle af de problemer og lidelser, som lægerne har fundet, set ud fra en sundhedsmæssig vinkel er mindre problemer, så kan de godt have en stor betydning alligevel. Borgerens velbefindende er en forudsætning for mange af kommunens andre indsatser.

Sisken Henningsen:
- Mange i denne målgruppe har også problemer med overvægt og manglende fysisk aktivitet. Og det er jo indlysende, at problemer med fødderne – nedgroede negle for eksempel – har en betydning for borgerens lyst til at deltage i motion. Og tilsvarende indlysende, at nedsat hørelse på grund af ørevoks er afgørende for borgerens hverdag og livskvalitet. Mennesker med udviklingshæmning har jo udfordringer nok på grund af deres handicap. De har ikke brug for også at slås med lidelser, der let kan behandles.

Nationalt sundhedstjek
LEV har igennem flere år arbejdet for et landsdækkende sundhedstjek for mennesker med udviklingshæmning. Den kedelige baggrund er en massiv ulighed i sundhed. udviklingshæmmede lever således 14,5 år mindre end befolkningsgennemsnittet. Foreløbig har vi haft held med at få afsat midler til fem kommunale projekter i Danmark. På baggrund af resultaterne fra Roskilde er der al mulig grund til at udbrede sundhedstjekket til hele landet, så alle mennesker med udviklingshæmning kan få glæde af det. Landsformand for LEV Anni Sørensen udtaler:
- Resultaterne fra Roskilde er et vink med vognstang til politikerne om behovet for et sundhedstjek. Mennesker med udviklingshæmning reagerer ikke på samme opmærksomme måde på deres krops signaler som andre mennesker. Vi er nødt til at hjælpe med dette, og et forebyggende sundhedstjek er en af de veje, som vi må gå.

FAKTA - Projektet i Roskilde
Som resultat af pres fra blandt andet LEV afsatte den daværende SR-regering i 2015 12 millioner kroner på finansloven til afprøvning af systematisk sundhedstjek til mennesker med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne i et samarbejde mellem kommuner og praktiserende læger.

Center for Handicap i Roskilde Kommune blev valgt som en af deltagerne i projektet, som fokuserer på udviklingshæmmede, der bor i egen bolig og får støtte fra en kommunal hjemmevejleder. Sundhedstjekket består af en indledende samtale, hvor borgeren i samarbejde med kommunens hjemmevejleder udfylder et generelt sundhedsskema, samt en efterfølgende konsultation hos lægen. 107 borgere har fået tilbud om at medvirke, 67 har takket ja.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 1 2017.

Læs mere
Læs hele bladet her