Der bliver altid fundet nogle kasser til os

Af Arne Ditlevsen

Et intensivt program, formandsvalg, en økonomi, der er så stram, at kagen til kaffen var sparet væk. Og kunne man ikke finde et bedre og mere respektfuldt udtryk end ’udviklingshæmmet’?

Det var bare et par af ingredienserne, da ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) i oktober holdt landsmøde på Rytterkasernen midt i Odense.

Dagsordenen vekslede mellem de obligatoriske skal-ting og meget interessante debatpunkter. Og det er ikke altid, at det, der vækker mest debat, også står øverst på dagsordenen. Det mindst interessante dagsordenpunkt var nok revidering af ULF’s vedtægter. Men det var desværre også det, som tog mest tid på landsmødet. ULF's næstformand, Jette Tastesen, ledte dog fornemt forsamlingen gennem de mange rettelser, der både var sproglige justeringer og vigtige tilpasninger af reglerne vedrørende eksempelvis valg af delegerede til landsmøder og præcisering af antallet af HB-møder årligt.

Som en lille trøst for landsmøde-deltagerne kunne tidligere formand for ULF, nu æresformand, Lisbeth Jensen, fortælle, at det havde været ’endnu værre’ at stå igennem det HB-møde, hvor alle vedtægtsrettelserne blev formuleret. ”Det tog over fire timer, og vi var helt smadrede bagefter,” sagde hun med et smil.

Beretning
Landsmødet blev indledt ved formand Lars Gjermandsen, der gennemgik hovedbestyrelsens beretning for 2016 og 2017. En række af punkterne viste rigtig meget om ULF's politiske aktiviteter. ULF har blandt andet haft fokus på retten til uddannelse og arbejde - de beskyttede værksteder skal ikke holde på medarbejdere med udviklingshæmning, der hellere vil noget andet, forklarede Lars Gjermandsen. Blandt de andre ULF-emner, som Lars fremhævede, var de problematiske ressourceforløb, nedskæringer i kontanthjælp og den tiltagende institutionalisering på boligområdet. Alt sammen tunge sager, hvor ULF har haft møder med Beskæftigelsesministeriet, Folketingets undervisningsudvalg, forskellige politikere, KL og Institut for Menneskerettigheder.

Retten til socialpædagogisk ledsagelse har også været et tilbagevendende tema for ULF. ULF er, ganske som LEV bekymrede for, om der er kommuner, som vil benytte de nye muligheder for at tilkøbe ledsagelse til at skære i den ledsagelse, som borgerne har ret til at få tildelt af kommunen.

Revideringen af serviceloven er også et område, hvor ULF har markeret sig stærkt. Blandt andet i samarbejde med andre handicaporganisationer, herunder LEV. - Og heldigvis er det lykkedes os at få indflydelse, sagde Lars Gjermandsen med henvisning til, at socialministerens ønske om et såkaldt indsatskatalog og udvidet kommunalt skøn blev afværget.

ULF har i 2017 haft stort fokus på sundhed – blandt andet har man været med i Knæk Cancer-kampagnen, man har lavet rygestop-kurser, sundhedsråd, snakket med politikere i forhold til tvang i sundhedsvæsenet. Og det hele skal kulminere i 2018 med en sundhedskonference. Og så har vi slet ikke nævnt, at ULF har fået en ny hjemmeside, har afholdt kurser for medlemmerne og en masse andet.

Det politiske arbejde skal fortsætte
I de kommende år vil ULF fortsætte arbejdet med inklusion og anstændige livsbetingelser. Det fremgår af den handleplan, som Lisbeth Jensen fremlagde på hovedbestyrelsens vegne. Med opfordringen ”så gør du det ordentligt, Lisbeth!” fra en af de delegerede gik æresformanden op for at fortælle om handleplanen.
- Vi vil gerne fokusere på arbejde og uddannelse. Det er vigtigt med begge dele. Men systemet siger, at vi er for gamle til uddannelse, når vi er over 25 år. Vi kan nemlig ikke få efteruddannelse. Det synes vi er uretfærdigt – det vil vi prøve at lave om på.

Om de beskyttede værksteder sagde Lisbeth Jensen:
- Vi må ikke være så mange timer på dem som tidligere - måske kun tre dage om ugen. I stedet skal man være derhjemme. Men det kan man heller ikke, for der er ingen pædagoger. Hvor skal vi så være? Dem som ikke kan klare et KLAP-job skal også være et sted.

ULF vil også i de kommende år fokusere på inklusion i boligmæssige sammenhænge:
- Vi vil ikke tilbage til centralinstitutionen. Det har vi sagt én gang for alle. Men i øjeblikket bliver mange flyttet fra små til store botilbud. Vi ved godt, at vi er oppe mod overmagten. Men vi giver ikke op. Hvis ikke det lykkedes, laver vi en demonstration på Christiansborg! Og denne gang vil vi helt ind på Borgen, sagde Lisbeth Jensen.

Andre temaer i ULF’s handleplan er den ekstremt lave løn på værkstederne, opsparing til livet som folkepensionist, IT, brug af offentlige transportmidler. Og hvordan man bliver en del af samfundet – og hørt på Christiansborg. Handleplanen blev enstemmigt vedtaget.

Livremmen er spændt ind
Økonomien er i øjeblikket ret stram hos ULF. I 2016 var der et overskud på 52.000 kroner, imens der i år forventes et underskud på 8.500 kroner. I 2018 forventes et underskud på knap 11.500 kroner. Budgettet for næste år afspejler også, at det er svært at trække de projekter ind, der i de seneste år har været med til at give en masse aktivitet i ULF. Jane Jensen, økonomiansvarlig og projektchef, sagde det på denne måde:
- Vi har lavet et meget forsigtigt budget – uden projekter. Hvis de kommer, er det selvfølgelig godt.

De knappe tider blev også afspejlet i fortæringen til landsmødet, der var uden kage til kaffen, og drikkevarer til frokosten var på egen regning.

Four more years
Som næstsidste punkt på dagsordenen var der valg til formandsposten for de næste fire år. Kandidater var den siddende formand, Lars Gjermandsen og Fam Gambrell fra Gentofte-kredsen. De præsenterede sig selv med to korte taler.

Lars nævnte, at ”han gerne vil fortsætte det arbejde, han har lavet politisk sammen med ULF og kredsene igennem de seneste fire år.” Mens Fam sagde, at hun ”gerne vil hjælpe, så godt hun kan, og at det er spændende at hjælpe mennesker, som også er udviklingshæmmede.” Derefter blev der stemt, og det endte med, at Lars Gjermandsen vandt og dermed fortsætter på formandsposten fire år mere.

Har betegnelsen 'udviklingshæmmet' overlevet sig selv?
Ofte er punktet ”eventuelt” bare rent proforma. Det skal være der, og måske kommer der en kommentar eller to. Men på ULF’s landsmøde var det anderledes. For her brød debatten for alvor ud.

Først opfordrede Leif Madsen fra Vejle til, at ULF-kredsene inviterer politikerne til vælgermøder op til det kommende kommunalvalg.

Derefter indledte Malene Berg fra Aalborg det, der blev landsmødets mest livlige debat.
- Man bruger ordet ’udviklingshæmmede’ om os. Jeg føler, vi bliver sat i en bås. Hvorfor lytter man ikke til os? Da jeg fik det i et brev fra kommunen, så blev jeg lidt mærkelig. Kan man ikke skrive et andet ord? For eksempel ’har nogle særlige behov’.

Lisbeth Jensen sagde hertil: - I dagligdagen hedder vi Per, Viggo og Poul. Men når vi snakker om hele gruppen med politikerne og i byrådene er det ’udviklingshæmmede’, man bruger.

Jane Jensen supplerede: - Vi har haft diskussionen tidligere og snakket om ’særlige behov’. Vores bekymring er, at vi bliver glemt, sagde hun med henvisning til, at betegnelsen ’særlige behov’ kan dække mange forskellige grupper og handicap og derfor ikke er særligt præcis.

Anni Sørensen, landsformand for LEV og med på konferencen som gæst, kunne heller ikke holde sig tilbage:
- Vi i LEV har samme udfordring. Det er en rigtig god og vigtig diskussion. Derfor er jeg også glad for, at Lars (Gjermandsen, red.) allerede har meldt sig til et kommunikationsudvalg i LEV, hvor vi også kommer ind på dette.”

Formand for ULF-Ungdom, Rikke Gravgaard Sørensen, fortalte, at hun i lang tid havde holdt sig borte fra ULF – blandt andet på grund af navnet:
- Jeg følte ikke, at jeg var en del af ULF, men efter jeg havde været med nogle gange, blev jeg rigtig glad for det, for her føler jeg mig hjemme.

Andre var knapt så bekymrede for betegnelsen ’udviklingshæmmede’. Som en sagde: ”For mig er det bare et ord. Jeg er pisseligeglad. Det betyder, at man ikke kan udvikle sig så meget i en retning. Men så må man jo bare udvikle sig mere i en anden retning.”

Og en eller anden samlebetegnelse slipper vi nok ikke for. Som en sagde. ”Der bliver altid fundet nogle kasser til os.”

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 7, 2017

Læs mere
Læs hele bladet her