Må, må ikke, må delvist

Af Arne Ditlevsen

Først måtte Martin Rosenlind godt stemme ved folketings- og kommunalvalg, folkeafstemninger og EU-valg. Og han gjorde det – sidste gang han stemte var til et folketingsvalg, hvor Helle Thorning fik hans stemme. Men siden er der gået en række år, hvor Martin ikke har kunnet deltage aktivt i demokratiet. Han fik nemlig frataget sin stemmeret og blev så at sige umyndiggjort, fordi han bad sin kommune om at få en værge, for Martin havde svært ved at styre sin egen økonomi.

Men nu må han godt stemme igen, efter at en lovændring blev vedtaget i Folketinget i foråret 2016, som gav Martin og 2.000 andre med et såkaldt § 6-værgemål stemmeretten tilbage – i hvert fald delvist. Og det har Martin tænkt sig at gøre brug af til kommunalvalget i november.

Til folketingsvalg må han dog stadig ikke stemme. Det vil være imod Grundloven at give ham og de 2.000 andre stemmeret til folketingsvalg, mener Justitsministeriet. Et § 6-værgemål sættes af ministeriet lig med en ”umyndiggørelse” og problemet er derfor ifølge ministeriet, at der i Grundloven også står, at alle danskere over valgretsalderen har stemmeret til Folketinget, ”medmindre vedkommende er umyndiggjort”. Den tolkning lagde et flertal af Folketingets partier til grund for kun delvis at åbne op for valgretten for disse borgere.

Martin Rosenlind er dog glad for endelig at få sin stemmeret tilbage – også selv om det kun er delvist: - Selvfølgelig er jeg glad for at måtte stemme nu. Og det er godt at de har åbnet op for nogle valg, men underligt at det ikke er alle.

Værgemålet
36-årige Martin Rosenlind er på mange måder en meget velfungerende ung mand. Han bor i egen lejlighed i Hundige uden for København, han har i over ti år arbejdet i TV Glads reception, hvor han besvarer mails og telefonopkald. En gang om ugen får han besøg af en hjemmevejleder, som hjælper ham med at købe ind. Men han havde engang et problem med at styre sin økonomi: - Jeg havde lidt svært ved at få betalt regningerne til tiden og have penge til hele måneden, derfor bad jeg selv om at få et værgemål, fortæller Martin i telefonen, mens han sidder i toget på vej til arbejde.

Martin fik tildelt en værge, og nu får han hjælp til at få regningerne betalt til tiden - og lommepenge til en måned af gangen. Hvis han har brug for at købe større ting som en sofa eller ferie, så søger han værgen om pengene, som så bliver overført til ham. Værgemålet angår altså kun pengesager og har nu kørt nogle år.
- Det er en advokat, som står for det. Jeg skal møde ham i oktober eller november, hvor vi taler om samarbejdet. Vi ses en gang årligt. Jeg vil gerne blive ved med at have en værge, ellers går det galt på et tidspunkt med at betale regningerne, mener Martin.

Men at værgemålet kom til at betyde, at Martin fik inddraget sit demokratiske ’medlemskab’ af Danmark kom noget bag på ham, da han i sin tid bad om at få en værge:
- Jeg fik ikke at vide, at jeg ikke kunne stemme mere, før nogen sagde det på mit arbejde. Jeg troede først ikke helt på det, for det er forkert! Men så spurgte jeg min værge, og han sagde, at ja, det er rigtigt.

Interesseret i det der sker…
Det virker meget uretfærdigt og udemokratisk, at en mand som Martin Rosenlind, der følger levende med i både dansk og international politik, og i det hele taget samfundsudviklingen generelt, skal forhindres i at deltage i demokratiet, fordi han har besvær med at styre sin privatøkonomi uden lidt hjælp. Som han selv siger det:
- Jeg læser aviser, og inden jeg tager på arbejde, ser jeg nyhederne i tv. Jeg går op i, hvad det er for et samfund, vi har.

Utilfredsheden med at få frataget sin stemmeret fik i 2015 Martin til at gå med i et søgsmål mod den danske stat.

- Jeg gik sammen med tre andre med til at klage over staten over, at vi ikke måtte stemme. Jeg skrev under på en fuldmagt om, at Institut for Menneskerettigheder måtte indgive en klage på mine vegne. Vi tabte desværre sagen i Østre Landsret, men den er anket til Højesteret. Jeg ved ikke, om den bliver prøvet her.

Så indtil videre må Martin Rosenlind nøjes med at sætte sit kryds ved lokale valg og EU-parlamentsvalg. Det er et skridt på vejen, men ikke helt nok. Martin Rosenlind:
- Jeg håber, at sagen går hele vejen, og at jeg og de 2.000 andre med værgemål også får stemmeret til Folketinget. Det burde være en menneskeret.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 6, 2017

Læs mere
Læs hele bladet her