Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Det skrev vi for 54 år siden: Skal åndssvage-betegnelsen omsider forlades?

På højt plan er i de nordiske lande indledt drøftelser med henblik på at finde frem til en ny betegnelse for åndssvaghed. Evnesvages Vel opfordrer læserne til at give Deres besyv med – ved bl.a. at fremsætte forslag til en sådan ny betegnelse.

MAGASINARTIKEL

På initiativ af forsorgschef N.E. Bank- Mikkelsen har man indenfor bestyrelsen for Statens Åndssvageforsorg taget spørgsmålet op om det hensigtsmæssige i at bevare begreberne åndssvaghed og åndssvag.

Landsforeningen Evnesvages Vel har i bestyrelsen givet udtryk for sin store interesse for en nærmere drøftelse af dette problem, der som bekendt ved mange lejligheder har givet anledning til diskussion.

I øjeblikket synes der ikke blot i Danmark men også i Norge og Sverige at være udbredt stemning for at finde frem til en fælles-nordisk betegnelse, og fra forskellig side er foreslået betegnelsen psykisk udviklingshæmmet.

Således har den norske overlæge Ole B. Munch fornylig gjort sig til talsmand for, at åndssvaghed erstattes med betegnelsen psykisk udviklingshæmning. Ifølge ”Hjertebladet - organ for åndssvakesaken i Norge” sagde overlæge Munch bl.a.:

Vi har grunn til å spørre om det er riktig å beholde de gamle betegnelser. Åndssvakhet var for år tilbake et dekkende fellesbegrep. I dag vet vi at det er minst 100 forskjellige årsaker som kan fremkalle åndssvakhet. De generelle trekk man tilla begrepet før, har ikke gyldighet i dag. I steden har vi fått et meget mangfoldig bilde av de mentalt handikapte. De nye synspunkter er kommet ved vitenskapelige bearbeidelser av de erfaringer man har gjort. Det står til oss å ta i bruk de resultater som forskningen i de siste 20 år allerede har gjort. Det er ingen vitenskapelig begrunnet forskjell mellom psykisk utviklingshemmet og åndssvak. Åndssvakhet er blitt et støvet og foreldet begrep, og de som kan komme bort fra det trenger ut og danner nye grupper.

- Etter min mening bør vi forlate ordet åndssvak i offentlig betegnelse, sa overlege Munch. Han minnet om at man i Sverige forbereder en ny lov som skal tre i kraft fra 1. januar 1967 og hvor man overveier å innføre betegnelsen ”psykisk utviklingshemmet”. Dette er mer i overensstemmelse med det vitenskapelige begrep og vil kunne åpne veien til samarbeid mellom de ulike grupper av utviklingshemmede.

- Forskerne må skaffe oss begreper som er gode arbeidsredskaper, forsatte overlegen. Vi skal ikke lage nye klisjéer når de gamle er utslitt, men vi må ikke være redde for å forandre når tiden til det er inne. Munch konkluderte med å foreslå at man f.eks. fra 1. januar neste år sløyfet ordet åndssvak i administrasjonen og i stedet innførte psykisk utviklingshemmet.

Evnesvages Vel ser gerne startet en grundig diskussion om hensigtsmæssigheden af fortsat også i Danmark at operere med begrebet åndssvag, og en sådan diskussion kan måske tage sit velegnede udgangspunkt i de ovenfor citerede udtalelser.

Udover de af overlæge Munch fremførte synspunkter ser vi endvidere gerne i diskussionen inddraget spørgsmålet om åndssvage-begrebets diskriminerende klang, begrebets bredt-folkelige anvendelse som ringeagts-ytring etc. og de eventuelle skadevoldende virkninger heraf. Man kunne f.eks. spørge, om ikke åndssvage-forsorgen pålægges en urimelig stor hæmning i sit arbejde for at skabe good-will omkring de intelligenshandicappede, når forsorgen betegnes med et odiøst klingende begreb? Det er også et spørgsmål, om ikke dette begreb medvirker til at vanskeliggøre klientellets acceptation af sit handicap. Kunne der f. eks. blandt klientellet tænkes en mere positiv vilje til at modtage forsorgsmæssig hjælp, såfremt forsorgens betegnelse ikke i sig selv skabte forestillinger om noget mindreværdigt? Og ville det for mange forældre være lettere at acceptere barnets behov for særforsorg, såfremt forsorgen opererede med et mere neutralt begreb?

Opfordring til diskussion
Evnesvages Vel opfordrer derfor til en diskussion om bl.a. de ovenfor anførte spørgsmål.

Vi ser gerne diskussionen påbegyndt i bladets oktober-nummer og håber derfor, at de første indlæg vil kunne være os i hænde d. 30. ds.

Idet vi går ud fra, at i hvert fald en del af debat-deltagerne vil tilslutte sig tanken om en begrebs-fornyelse, opfordrer vi samtidig til fremsættelse af konkrete forslag til en sådan fornyelse.

Vi siger på forhånd tak for venlig deltagelse.

Redaktionen.

Artiklen blev bragt (igen) i LEV Bladet nr. 8 2019

Læs mere
Læs hele bladet her

Følg Lev på Facebook

Besøg allerede i dag Levs side på facebook. Klik på "Synes godt om", så er du med og kan følge udviklingen på siden.