Leder: Statsminister søges
Vi er gået ind i et valgår, og for tiden er der en intens kamp om, hvad der skal være valgets store temaer. Den siddende regering har spillet ud med en reform af sundhedsvæsenet, mens socialdemokraterne ser ud til at ville fokusere på retten til tidligere folkepension for nedslidte på arbejdsmarkedet.
Af Anni Sørensen, landsformand for LEV
Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har tidligere proklameret, at hun vil være børnenes statsminister. Danmark skal være det bedste sted at være barn, lyder det fra statsministerkandidaten. Lidt på samme måde kunne man måske sige, at Lars Løkke Rasmussen med sit sundhedsudspil har proklameret, at han vil være patienternes statsminister.
Lidt polemisk kunne jeg derfor fristes til at spørge: Hvem vil gerne være statsminister for mennesker med udviklingshæmning? Kaster man et blik på de seneste mange år, så virker det som om, at posten er ledig.
På tværs af skiftende regeringer har vi over det seneste årti oplevet omfattende og gentagne besparelser på hjælpen til mennesker med udviklingshæmning og mange andre handicap. Besparelserne er udført af kommunerne, men regeringer og folketing kan ikke fralægge sig ansvaret for udviklingen. De årlige økonomiaftaler mellem kommunerne og skiftende regeringer har år efter år strammet den økonomiske skrue – og vi har tilmed set flere lovinitiativer med markante rettighedsforringelser, som skulle gøre det endnu lettere for kommunerne at gennemføre besparelser på mennesker med udviklingshæmning og andre af samfundets mest sårbare.
Jeg synes, man med god ret kan sige, at vi trænger til en statsminister, som vil sikre, at kursen ændres.
Danskerne er generelt solidarisk indstillede. Vi vil gerne prioritere de nødvendige samfundsmæssige ressourcer til mennesker, som ikke kan klare sig selv, og som har brug for hjælp til en god tilværelse med indhold og udviklingsmuligheder. Jeg er faktisk slet ikke i tvivl om, at danskerne opfatter gode vilkår for børn, unge og voksne med udviklingshæmning som en vigtig del af den såkaldte ’kernevelfærd’.
I den kommende valgkamp skal vi derfor kæmpe for, at vilkårene for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende kommer på dagsordenen. Vi skal vise, hvordan denne del af ’kernevelfærden’ har udviklet sig over de senere år – og vi skal bede om svar på, hvordan partierne vil beskytte nogle af vores samfunds mest sårbare medborgere.
Vil børnenes eller patienternes statsminister også være statsminister for mennesker med udviklingshæmning?
Lederen blev bragt i LEV Bladet nr. 1 2019
Læs mere
Læs hele bladet her