Socialpolitikken skal helt frem i bussen
I mange år har socialpolitikken haft det svært. Et udfordret politikområde, hvor beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked er blevet det dominerende formål med den sociale indsats. Den primære målestok for en virksom socialpolitik er primært blevet et spørgsmål om, hvor mange mennesker indsatsen formår at bringe i arbejde.
Leder af Anni Sørensen, LEVs landsformand
Det er, som om arbejdsmarkedet er blevet det eneste relevante fællesskab – en fortælling om at enten er du en del af det aktive produktive arbejdsfællesskab, eller også er du udenfor. Og hvis du er udenfor, er du en del af en marginaliseret gruppe uden samfundsmæssig værdi.
Beskæftigelsespolitikkens mangeårige dominans er en udfordring for mennesker med udviklingshandicap og for LEV. På den ene side er det jo indlysende, at der kan være stor livskvalitet og mening i at være aktive deltagere på arbejdsmarkedet. LEVs store succes med KLAPjob er et af de mest tydelige eksempler på dette – mere end 3.000 job på særlige vilkår i almindelige virksomheder er et fantastisk resultat. Et resultat, som vi er stolte over i LEV, og som vi modtager stor anerkendelse for fra omverdenen.
Omvendt repræsenterer LEV jo også en stor gruppe mennesker, der aldrig bliver en del af det almindelige arbejdsmarked. Mennesker, hvis udviklingshandicap er så omfattende og komplekse, at perspektivet ikke er et job på særlige vilkår i REMA1000 eller på McDonald’s.
Denne gruppe mennesker er helt afhængige af, at socialpolitikken ikke reduceres til et beskæftigelsesprojekt. Risikoen er nemlig, at den sociale indsats målrettet denne gruppe borgere kommer til at se ud som mislykket, uden effekt – og dermed som spild af velfærdssamfundets ressourcer. Derfor er det afgørende, at vi anerkender socialpolitikken som meget andet end at få folk i arbejde. Socialpolitik handler nemlig først og fremmest om at give sårbare mennesker i vanskelige situationer mulighed for en rimelig tilværelse med indhold og udviklingsmuligheder. Nogle gange er et job vejen – men andre gange er det ikke.
Men måske er der udsigt til et opgør med socialpolitikkens enøjede beskæftigelsesfokus. Flere og flere stemmer i debatten er begyndt at pege på socialpolitikken som et område, der fortjener fornyet og mere selvstændig opmærksomhed. Erkendelsen af, at socialpolitikken i alt for mange år er blevet underlagt et beskæftigelsesfokus, breder sig. Og det er en udvikling, som jeg synes, vi skal glæde os over.
For nogle uger siden præsenterede Socialpædagogerne deres udspil til en ny socialpolitik – og om nogle dage præsenterer Danske Handicaporganisationer deres. Begge oplæg giver vigtige bud på, hvordan socialpolitikken kan udvikles fremadrettet, og det er min fornemmelse, at der aktuelt er politisk vilje til at lytte. Den nye socialminister Astrid Krag var i hvert fald klar i sin proklamering af socialpolitikkens fremtidige status, da hun holdt tale i forbindelse med præsentationen af Socialpædagogernes udspil:
”Socialpolitikken skal helt frem i bussen sammen med beskæftigelsespolitikken, uddannelsespolitikken og boligpolitikken, for det hænger sammen. Socialpolitikken er langt mere end en underafdeling af beskæftigelsespolitikken,” sagde ministeren blandt andet.
Den melding glæder mig.
Lederen blev bragt i LEV Bladet nr. 6 2019
Læs mere
Læs hele bladet her