Personer med udviklingshandicap bliver ikke nær så gamle som resten af befolkningen. Blandt andet på grund af mange livsstilsrelaterede sygdomme og dårligere eller ingen behandling. Derfor er det også helt afgørende, at de nye sundhedstjek af voksne for alvor kommer i gang
Det ser skidt ud med sundheden hos en del mennesker med udviklingshandicap.
For eksempel bliver mange ikke tjekket for kræft.
Et nyt sundhedstjek hos lægen skal hjælpe med at opdage sygdomme i tide.
Af Arne Ditlevsen
Usund livsstil? Ingen ledsagelse til aktiviteter? Manglende vejledning og støtte til et sundere liv?
Det er formentlig genkendelige elementer for mange mennesker med udviklingshandicaps dagligdag. Og konsekvenserne for den almene sundhedstilstand er alt for tydelige: Kortere liv, mange sygdomme, indlæggelser og ulykker.
To nye undersøgelser fortæller, hvor skidt det står til – selv om personer med udviklingshandicap i dag faktisk lever længere end tidligere. I januar udgav Statens Institut for Folkesundhed, SDU, rapporten ”Dødelighed blandt personer med udviklingshandicap”.
Den viser, at dødeligheden blandt personer med udviklingshandicap er markant højere i forhold til resten af befolkningen - og særligt blandt yngre personer under 30 år, hvor den er mere end 10 gange højere for personer med udviklingshandicap. Overdødeligheden er markant og svarer til, at en nyfødt person med udviklingshandicap i gennemsnit vil leve knap 20 år kortere end resten af befolkningen.
Voksne mennesker med udviklingshandicap har en kortere middellevetid sammenlignet med resten af befolkningen. Faktisk hele 15,2 år i gennemsnit. Uligheden er vokset de seneste 10-15 år, så personer med udviklingshandicap nu lever endnu kortere end resten af befolkningen, altså på trods af længere levetid.
Personer med udviklingshandicap har forøget dødelighed for alle dødsårsager, fremgår det af rapporten. Det gælder både for naturlige og ikke-naturlige dødsårsager. Blandt dødsårsagerne peges særligt på kræft, lungebetændelse og kvælningsulykker. Graden af udviklingshandicap spiller også ind således, at personer med omfattende udviklingshandicap har lavere middellevetid end personer med moderat og let udviklingshandicap.
Dødeligheden blandt personer med udviklingshandicap er markant højere i forhold til resten af befolkningen.
Den anden undersøgelse handler om ”Brystscreening blandt kvinder med funktionsnedsættelse” og ser nærmere på et hjørne af det, som rapporten om dødelighed viser. Den rapport er også lavet af Institut for Folkesundhed, SDU.
Rapporten viser, at markant færre kvinder med handicap følger det anbefalede screeningsprogram for brystkræft, og en markant større andel af disse kvinder er aldrig screenet, sammenlignet med kvinder uden funktionsnedsættelse. Dette gælder i særlig grad kvinder med demens, udviklingshandicap, skizofreni eller psykose.
For kvinder med udviklingshandicap gælder det for eksempel, at 45 procent aldrig er screenet for brystkræft. Til sammenligning er det tilsvarende tal for kvinder uden et udviklingshandicap blot 14 procent.
Livsstilsrelaterede sygdomme blandt mennesker med udviklingshandicap er også noget, som Parasport Danmark løbende ser på. Med sundhedsprogrammet Healthy Athletes ønsker Parasport Danmark og Special Olympics, verdens største idrætsorganisation for mennesker med udviklingshandicap, generelt at inspirere udøvere med udviklingshandicap til et sundere liv. Et af midlerne er sundhedsscreeninger af atleterne ved Special Olympics idrætsfestivaler. Senest blev halvdelen af de godt 1.000 deltagere ved Special Olympics Idrætsfestivalen i Kolding i maj sundhedsscreenet.
Der er ikke en dansk opsamling på screeningsresultaterne, men det er der på verdensplan. Her viser Special Olympics’ undersøgelser, at 2–3 ud af 10 Special Olympics-atleter har lav knogletæthed, og 6 ud af 10 er overvægtige og i risikogruppen for livsstilssygdomme. På idrætsfestivalerne måles derfor deltagernes BMI (Body Mass Index) og blodtryk, ligesom de får gode råd og vejledning om kost, sol, rygestop mv.
Syn og øjne: På verdensplan viser undersøgelserne, at 2 ud af 10 Special Olympics-atleter aldrig har fået taget en synsprøve, og at 4 ud af 10 har brug for nye briller.
Atleternes bevægelsesfunktion i leddene, styrke i ben og mave, balance og kondition: På verdensplan har 5 ud af 10 Special Olympics atleter problemer med styrke, og 6 ud af 10 er udfordret på deres fleksibilitet. Målet er at give atleterne redskaberne til og viden om, hvordan de forbedrer deres fysik og mindsker risikoen for sportsskader.
Tandsundhed: På verdensplan har 4 ud af 10 Special Olympics atleter ubehandlet karies i tænderne, og 1-2 ud af 10 har akut brug for en tandbehandling. Formålet er at identificere både symptomer og akutte problemer og sende deltagere videre til egen tandlæge, samt at vejlede i forebyggelse af orale sygdomme.
Heldigvis er der også positivt nyt rent ’lægeligt’ i forhold til sundhedsudfordringerne for mennesker med udviklingshandicap. For fra 1. januar 2022 fik personer med udviklingshandicap ret til et sundhedstjek foretaget af egen læge, hvis de bor i et botilbud, et bofællesskab eller lignende. Der er mulighed for et sundhedstjek hvert andet år, og tjekket finder som udgangspunkt sted i botilbuddet. Et sundhedstjek er gratis og tager omkring en time.
Tjekket består blandt andet af en helbredsundersøgelse, status på eventuel eksisterende behandling, udarbejdelse af aftale eller plan med patienten og pårørende/ personale om indsatser mv.
Aftalegrundlaget er en overenskomst mellem KL og lægernes organisation, PLO, men udfordringen er nu at få sundhedstjekkene indarbejdet hos de praktiserende læger.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 3 2022
Læs også:
Der er omfattende ulighed i sundhed for mennesker med udviklingshandicap. Eksempelvis screenes færre for kræft, og levetiden er generelt kortere. Det er dokumenteret i adskillige undersøgelser. Alt er dog ikke sort – der er positive tiltag i gang, som skal vende udviklingen.
Man kan gå til fodbold, svømning, badminton og alt muligt andet. Men man kan også gøre bevægelse og aktivitet til en integreret del af dagligdagen. Det har man gjort på aktivitetstilbuddet Bakkevænget i Vejle, efter at alle medarbejderne har været på kursus hos Parasport Danmark.
Spillerne på Fighterne, et hold med spillere med særlige behov, elsker at komme til træning. Selve det at give den en skalle til træningen er selvfølgelig vigtigt. Men samværet med kammeraterne på holdet og i klubben er næsten lige så vigtigt.
Der er meget positive erfaringer med at lave fodboldhold for voksne med handicap og særlige behov, og de skal nu bredes ud til børn og unge.
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
