Man kan gå til fodbold, svømning, badminton og alt muligt andet. Men man kan også gøre bevægelse og aktivitet til en integreret del af dagligdagen. Det har man gjort på aktivitetstilbuddet Bakkevænget i Vejle, efter at alle medarbejderne har været på kursus hos Parasport Danmark
Man går i stedet for at blive kørt, når det er muligt.
Man er aktiv, leger, får rørt sig.
Laver sneboldkamp om sommeren med snebolde lavet af gamle aviser.
Medarbejderne og brugerne hjælper hinanden med hele tiden at finde på nye sjove ting at lave.
Af Arne Ditlevsen / Foto: Anita Graversen
”De har ikke styr på en skid!”
”Hvor er I søde!”
”1-2-3-så er det nu.”
Frokosten er netop slut og Udeholdet er tilbage ved arbejdet med at rejse det kæmpestore telt, som bliver et samlingspunkt hen over sommeren for Bakkevænget og Postens vej Bofællesskab, som Bakkevænget er en afdeling af.
De gemytlige tilråb og store grin kan høres på lang afstand.
Under frokosten har Jimi og to gange Rasmus fortalt om, hvordan de er aktive, mens de er på Bakkevænget.
”Jeg elsker at gå, men jeg kan også lide boldspil og cykling,” fortæller Jimi Ken Holm Jensen. Og så er han ret vild med Mooncars. Han er faktisk så glad for dem, at Bakkevænget på et tidspunkt lavede en hel OL-dag, hvor man blandt andet kunne køre Mooncar-løb. Ideen var så god, at den blev udbredt til hele kommunen som De Rare Olympiske Lege – ikke som en dag kun med Mooncars, men en dag med mange forskellige aktiviteter, medaljer og pokaler. De næste Rare Olympiske Lege finder sted i september.
Rasmus Jørgensen kan bare godt lide at være ude. Mens en stor kyllinge-sandwich ryger ned, får han også fortalt, at han har gået til Feel Good: ”Det er musik og bevægelse deroppe,” siger han og peger op mod Bakkevænget.
Rasmus Beregaard Andersen er sidst færdig med frokosten. ”Jeg elsker slik, cola og kager,” siger han og tager en slurk af den sukkerfri cola. Han er godt klar over, at det ikke er specielt sundt, men han er også aktiv. ”Jeg går ture, og så har jeg nogle fantastiske kolleger og pædagoger.” At have det godt med sine omgivelser er også en del af et sundt liv.
Hvad er det lige, der sker her, hvor aktiviteten gør, at handicappet bliver mindre?
Kirsten M. Pedersen, afdelingsleder på Bakkevænget
De tre gutter er formentlig mere aktive, end de lige går og forestiller sig. For de kommer alle dagligt på Aktivitets- og Læringstilbud Bakkevænget. Og her har man specialiseret sig i at skabe leg og bevægelse for de knap 100 kvinder og mænd, som kommer der – nogle gange foregår aktiviteterne næsten i det skjulte.
Bakkevænget, der ligger i det smukke kuperede terræn ved Brejning syd for Vejle, er et traditionelt aktivitetstilbud. De fleste brugere bor i de omkringliggende botilbud til mennesker med udviklingshandicap, men enkelte kommer fra andre steder i kommunen.
I 2019 gennemførte alle de ansatte, og siden i øvrigt alle andre ansatte på dagtilbud for voksne med handicap i kommunen, en idrætscertificering tilrettelagt af Parasport Danmark. Det betyder, at Bakkevænget nu er ’idrætscertificeret’ som tilbud. For de ansatte har det medført meget større viden om vigtigheden af fysiske aktiviteter, ikke mindst i forhold til målgruppen. De har også fået kendskab til mange konkrete redskaber, de kan bruge i det daglige arbejde. Dermed er idrætscertificeringen ikke bare en spændende efteruddannelse for de ansatte, den har medført en ny måde at se på de aktiviteter, som stedet tilbyder.
”Det har medført en vigtig kulturændring, hvor bevægelse og det at røre sig findes rigtig mange steder i det daglige,” siger afdelingsleder Kirsten M. Pedersen og fortsætter: ”Vi blev idrætscertificeret, så vi kunne være med til at øge sundhed, trivsel og velvære for borgerne. Meget af deres aktive tid har de jo her. Mange af borgerne har ikke mulighed for at motivere sig selv, så det er en hovedopgave for os at arbejde med motivationen. Vi skal være stilladset omkring dem, der skal have hjælp til at få aktiviteterne ind i hverdagen. Og vi kan se og mærke, at de bliver glade af det.”
Rasmus Jørgensen arbejder både på udeholdet og i Bakkevængets café.
Foto: Anita Graversen
Hver morgen afgår gå-bussen, slanger sig gennem stierne til boenhederne og samler nogle af dem op, der skal hen på Bakkevænget. Man kan ’stige på’ gå-bussen på stoppesteder langs med ruten. Ideen er, at hvis man kan gå selv, men skal have lidt hjælp til guidning, så er det smartere, end at man måske skal køres i en bus.
Og sådan er det hele vejen igennem. Hvorfor for eksempel få leveret frisk mælk til gruppernes formiddagskaffe i stedet for selv at gå ned til købmanden efter den? ”Så bidrager man til fællesskabet og får samtidig en gåtur og kommer tilbage med en opgave, der er løst,” uddyber Kirsten M. Pedersen.
Omfanget af aktiviteter er utallige, her er lidt flere eksempler: Kørestolsræs, gummistøvlekast, boccia, ballonbadminton, cykelture, gåture, dans, musik, bevægelse, forhindringsbaner, hvor man tegner med kridt på fliserne, det er nemt og hurtigt at gøre, og sneboldkamp med snebolde af uld eller gamle aviser – så kan man kaste med snebolde hele året ude på gårdspladsen.
”Der er borgere, som vi normalt har haft svært ved at motivere, der får lyst til at være med på noget sjov. Vi har for eksempel oplevet, at nogle af de borgere, som vi møder med meget autismepædagogik, og som har sanseforstyrrelse på forskellig vis og brug for at blive skærmet, de kan pludselig godt være med til sneboldkamp. Det er jo tankevækkende. Hvad er det lige, der sker her, hvor aktiviteten gør, at handicappet bliver mindre?” siger afdelingslederen.
Et andet positivt resultat er, at der er skabt flere kontakter mellem brugerne af stedet på tværs af de værksteder, som man er tilknyttet. Der er mere fælles, og man er sammen på andre måder, så man lærer hinanden bedre at kende. Der er et andet flow i huset, mener Kirsten M. Pedersen.
Helt bevidst bliver der ikke målt på forbedringer af værkstedsbrugernes sundhed. ”Det gør de ude i husene (borgernes botilbud, red.). De står også for, at det nye sundhedstjek kommer i gang. Vores mål er trivsel. Blandt andet laver vi et trivselsbarometer i samarbejde med borgerne. Hvis trivslen ikke er der, skal vi gøre noget andet,” siger Kirsten M. Pedersen.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 3 2022
Læs også:
Der er omfattende ulighed i sundhed for mennesker med udviklingshandicap. Eksempelvis screenes færre for kræft, og levetiden er generelt kortere. Det er dokumenteret i adskillige undersøgelser. Alt er dog ikke sort – der er positive tiltag i gang, som skal vende udviklingen.
Personer med udviklingshandicap bliver ikke nær så gamle som resten af befolkningen. Blandt andet på grund af mange livsstilsrelaterede sygdomme og dårligere eller ingen behandling. Derfor er det også helt afgørende, at de nye sundhedstjek af voksne for alvor kommer i gang.
Spillerne på Fighterne, et hold med spillere med særlige behov, elsker at komme til træning. Selve det at give den en skalle til træningen er selvfølgelig vigtigt. Men samværet med kammeraterne på holdet og i klubben er næsten lige så vigtigt.
Der er meget positive erfaringer med at lave fodboldhold for voksne med handicap og særlige behov, og de skal nu bredes ud til børn og unge.
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
