Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Vejen til et sundt liv

Der er omfattende ulighed i sundhed for mennesker med udviklingshandicap. Eksempelvis screenes færre for kræft, og levetiden er generelt kortere. Det er dokumenteret i adskillige undersøgelser. Alt er dog ikke sort – der er positive tiltag i gang, som skal vende udviklingen.

MAGASINARTIKEL

Af Arne Ditlevsen / Foto: Rasmus Laurvig

Sundhedstjek skal således være med til at opdage sygdomme tidligere. Og i det hele taget give voksne med udviklingshandicap hjælp og rådgivning.

Flere fysiske aktiviteter og bevægelse kan også være en vej frem. Det har man opdaget i Vejle Kommune, hvor alle medarbejdere på dagtilbud for mennesker med udviklingshandicap er blevet idrætscertificerede. På Aktivitets- og Læringstilbud Bakkevænget har det medført en regulær kulturændring.

Inklusion i idrætsklubber er en anden måde at blive aktiv. Spillerne på fodboldholdet Fighterne nyder ikke bare at komme ud at give den gas til træningen; det sociale liv i klubben er også en del af et godt liv. Så der er mange veje at gå til et sundere liv. Det kan du også læse om sidst i temaet, hvor vi giver eksempler på andre aktiviteter, man kan kaste sig over.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 3 2022

 

Læs også:

Ulighed blokerer for et sundere liv

Personer med udviklingshandicap bliver ikke nær så gamle som resten af befolkningen. Blandt andet på grund af mange livsstilsrelaterede sygdomme og dårligere eller ingen behandling. Derfor er det også helt afgørende, at de nye sundhedstjek af voksne for alvor kommer i gang.

Vær aktiv uden at tænke over det

Man kan gå til fodbold, svømning, badminton og alt muligt andet. Men man kan også gøre bevægelse og aktivitet til en integreret del af dagligdagen. Det har man gjort på aktivitetstilbuddet Bakkevænget i Vejle, efter at alle medarbejderne har været på kursus hos Parasport Danmark.

Først står den på fight - så hænger de ud i klubben

Spillerne på Fighterne, et hold med spillere med særlige behov, elsker at komme til træning. Selve det at give den en skalle til træningen er selvfølgelig vigtigt. Men samværet med kammeraterne på holdet og i klubben er næsten lige så vigtigt.

Styrket indsats på fodbold-fronten er på vej

Der er meget positive erfaringer med at lave fodboldhold for voksne med handicap og særlige behov, og de skal nu bredes ud til børn og unge.

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.

Lev Magasinet 3 2022

- Portræt: Emmy er rollemodel
- Tema: Vejen til et sundt liv
- Særforsorgens øjenvidner: Bundet, tæsket og nedgjort