”Ny aftale sikrer sundhedstjek til beboere på bosteder. Det er en fantastisk nyhed. Nu handler det om at få sundhedstjekket implementeret, så det kommer til at virke i praksis ude på bostederne. Overenskomsten mellem lægerne og regionerne gør det nemlig ikke alene.” Sådan skrev Lev tilbage i september 2021, da aftalen om sundhedstjek var i hus. Og sidste del af citatet er desværre blevet mere relevant, end man kunne frygte dengang. Praktiserende Lægers Organisation, PLO, har således lovet, at der skal gennemføres 25.000 sundhedstjek inden udgangen af 2024. I løbet af det første år er der gennemført cirka 3.000. I øvrigt meget skævt fordelt på landets kommuner.

Konsekvenserne er derfor fortsat stor ulighed i sundhed på området. Undersøgelser har vist, at mennesker med udviklingshandicap i gennemsnit lever knap 20 år kortere end den øvrige befolkning. Og det hænger blandt andet sammen med, at alvorlige sygdomme som kræft og diabetes ofte ikke bliver opdaget i tide. Det samme gør sig gældende med eksempelvis nedsat syn og hørelse. For dem, der kommer til at gå i årevis med udiagnosticerede og ubehandlede lidelser, kan det være direkte invaliderende for dagligdagen. Dette er uligheder, som sundhedstjek af voksne beboere i botilbud fra og med 2022 skulle være med til at eliminere.

Lægerne: Ny ydelse tager tid

Det går altså ikke så hurtigt som ønsket med at udbrede sundhedstjekkene. Men lægerne er fortrøstningsfulde. Søren Due-Andersen, der sidder i bestyrelsen for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og selv er praktiserende læge, siger:

”Jeg tror, at vi kan nå 70-80 procent af de 25.000 tjek inden 2025. Og det vil være flot klaret. Ideelt set skal vi højere op, men realistisk set er det en ny ydelse, så det vil tage lidt tid. Jeg er ikke bekymret over starten. Her post corona er det op ad bakke. Jeg oplever i hvert fald en informationstræthed hos mange kolleger i almen praksis. De skal lige puste ud og samle ny energi.”

Søren Due-Andersen er dog helt opmærksom på den ulighed i sundhed, som ligger bag hele indførelsen af sundhedstjekket, selv om lægerne generelt ikke er tilhængere af sundhedstjek. For der er ikke evidens for, at det flytter noget, som Søren Due-Andersen siger. Det er dog anderledes, når vi specifikt ser på voksne med udviklingshandicap:

”Vi ved, at borgerne i botilbud har en vigende sundhed. Så fagligt set er det en god idé med sundhedstjek her. Desuden kan borgerne jo ofte ikke tage vare på sig selv, så her skal samfundet ind og hjælpe dem til et sundt liv.”

Viden om tjek til lægerne

Søren Due-Andersen mener, at lægernes organisationer har gjort, hvad de kunne for at udbrede kendskabet til tjekket:

”I DSAM har vi lavet et redskabsark til lægerne, så de kan se, hvad sundhedstjek kan indeholde,” siger Søren Due-Andersen. Han pointerer dog samtidig, at det er vigtigt ikke at sygeliggøre borgerne på bostederne unødvendigt med for omfattende tjek.

DSAM har på foreningens hjemmeside fortalt om det nye sundhedstjek, og der er også informeret om det i blandt andet nyhedsbreve. Desuden henviser DSAM til det materiale, som en række kommuner, Danske Handicaporganisationer, PLO og Lev har lavet – målrettet henholdsvis borgerne selv og det pædagogisk personale. Her er der også et forberedelsesskema til borgeren, som det anbefales bliver sendt til lægen inden selve tjekket.

”Materialet kan virke lidt omfattende, men det er også en gylden standard, der først og fremmest skal bruges som skabelon. For barrieren i dette er tid,” siger Søren Due-Andersen.

En lægetakst gør det ikke alene

En anden barriere kan være, at der skal mere end en takst til lægerne for opgaven, for at det hele kommer til at spille. Det mener Marie Sonne, der er forbundsnæstformand i fagforbundet Socialpædagogerne.

”Når man laver et generelt sundhedstjek, skal den pågældende kommune eller betaler jo tænke det ind i den helhedsindsats, som den enkelte borger skal have. Men det mangler stadigvæk. Jeg har i hvert fald ikke set et visitationspapir om, at ’Holger har x timer til sundhedstjek en gang årligt’.”

Nogle kommuner har heldigvis taget opgaven med sundhedstjek alvorligt. Marie Sonne siger:

”De steder, hvor det er inkorporeret, må det være rettidig omhu og ansvar, der har gjort sig gældende – og ikke ligegyldighed. Men KL og regionerne skal tage det

alvorligt. Det kan ikke nytte noget, at man ikke kan imødekomme de her sundhedstjek, fordi man ikke har ressourcer til at hjælpe borgerne til at komme til lægen. Og det sker. Jeg har endda hørt, at man spørger forældre eller søskende om at tage af sted med egne pårørende, for at det kan lade sig gøre. Så har jeg det lidt sådan: Hvis min livssituation er sådan, at jeg ikke selv kan styre det her, få bestilt tid, komme af sted, så skal det være i mit tilbud. Ellers hjælper det ikke.”

”De kommuner, der ikke har fået det her på plads endnu, skal gøre en indsats. Men hvis de ikke vil se borgeren, kan de jo bare se på deres pengekasse. På den lange bane bliver det billigere for kommunerne i forhold til borgerens velfærd og trivsel, for sundhedstjek er jo også forebyggende.”

Mangler ekspertise

En særlig udfordring for lægerne kan være borgerne selv.

”Mennesker med udviklingshandicap kan være svære at håndtere for lægerne. Mange læger har jo ikke ret meget berøring med dem. Så hvad gør man for eksempel, hvis en person taler med sig selv – kan det være en psykose? Eller er det et udviklingshandicap, der er grunden. Her mangler vi måske ekspertisen,” uddyber Søren Due-Andersen. Han tilføjer, at DSAM har forsøgt at formidle viden om, hvor lægerne kan få flere informationer om særlige forhold vedrørende mennesker med udviklingshandicap. Han er også meget åben for et samarbejde med blandt andet Lev omkring udbredelse af kendskab til mennesker med udviklingshandicap.

Det øgede samarbejde mellem personalet på bosteder og beboernes læger, der ligger i hele modellen for sundhedstjek, tager han positivt imod:

”Jeg ser det som et stort plus med tættere samarbejde med bostederne. Det kan for eksempel være en stor sidegevinst, at pædagoger med sundhedstjek får mere viden om bestemte sygdomme og symptomer og derfor hurtigere kan reagere, hvis de får mistanke om en bestemt sygdom hos en beboer.”

Det er Marie Sonne fra Socialpædagogerne enig i, og hun er helt bevidst om, at hvor lægerne mangler viden om udviklingshandicap, så mangler socialpædagogerne viden om sundhed. Hun er selv uddannet i de gamle centralinstitutioners tid, hvor der var en sundhedsmæssig del i uddannelsen. Sådan er det ikke mere – selv om Socialpædagogerne kæmper for, at det kommer med igen: ”Vi blev eksempelvis uddannet til at kigge ind i, hvad det er for noget medicin, der er blevet doceret her, og vi havde jo hele tiden opmærksomhed på den enkelte borgers tilstand uden at diagnosticere. Men de nyere udgaver af vores kolleger har jo ikke fået den indsigt i deres uddannelse.”

For Lev og alle andre aktører i dette bliver det nu helt afgørende, at den manglende viden hos læger og socialpædagoger om henholdsvis udviklingshandicap og sundhed samt en manglende ’inkorporering’ af tjekket i flere kommuner ikke bliver en stopklods for udbredelsen af tjekket. Marie Sonne opfordrer til, at det informationsmateriale om tjekket, som tidligere er udsendt af læger, kommuner og Lev, får en ny tur:

”Jeg tror, at lige da vi lavede og udsendte materialet, var der mange, der benyttede sig af det. Men måske skal det have en booster. Sundhedscampen i maj, som vi laver sammen med Lev og ULF, kunne være et godt sted at starte.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2023

 

Læs også: