Katastrofesituation med pludselige og omfattende ændringer i hjælp og støtte - eller langvarigt pres? Resultatet kan meget vel være det samme for dig som pårørende – nemlig ingen nattesøvn, ondt i maven, ingen appetit. Karin B. Nissen kender systemet både som bruger og ekspert. Hun kan stadig blive chokeret over, hvad hun ser i de sager, hvor hun er ude som bisidder. Men hun har også et par fif i ærmet.
Silkeborg Kommune ville flytte Claus mod hans vilje. Det stressede ham og hans mor meget.
Socialrådgiver Karin B. Nissen forklarer, at mange oplever stress fra systemets krav og kontrol.
Karin mener, at borgerne har brug for mere støtte og hjælp til at forstå systemet. Så kan de bedre beskytte deres rettigheder.
Af Arne Ditlevsen
Tror du, at systemet eller kommunen, Silkeborg Kommune i sagen om Claus, er opmærksom på, hvad det gør ved de enkelte borgere og deres pårørende, når de handler som i sagen om den planlagte tvangsflytning af Claus?
”Det er jo barskt at sige det, men nej.”
Karin B. Nissen er privat socialrådgiver og har på tætteste hold fulgt sagen om Silkeborg Kommunes forsøg på at flytte Claus ’hjem’ til Silkeborg. Hun var nemlig bisidder for Claus’ mor, Dorte, under hele sagen, som du kan læse mere om på de foregående sider.
Karin udgav tidligere i år bogen Systemstress, hvor hun blandt andet beskriver, hvordan systemstress opstår, hvad det rent fysisk kan gøre ved krop og sind samt gode råd til, hvad man kan gøre for at imødegå det. Som hun ser det, falder Silkeborg Kommunes ageren i sagen om Claus ind under én af to typiske kategorier, hvor risikoen for systemstress er overhængende for mange.
”En katastrofesituation som den her, hvor kommunen lige pludselig ud af det blå beslutter sig for, at nu skal han flyttes, det er ekstremt belastende.” Blandt andet fordi det er så ulogisk. Som Karin B. Nissen siger det, så findes der ikke en saglig grund til, at Claus skal flyttes. ”Derfor bliver det også en krig. Kommunen går i krig mod Claus – og dermed også hans mor – selv om de i stedet burde give ham omsorg.”
Den anden kategori, der kan føre til systemstress, er det vedvarende pres, som mange familier føler sig udsat for. Når der hele tiden skal laves opfølgning på støtte, som man har fået.
I sidste ende er det selvfølgelig individuelt, hvad der udløser systemstress. ”Men oplevelsen er nærmest aldrig, at de, myndighederne, vil undersøge, om borgeren får den hjælp, hun har brug for. Oplevelsen er, at de vil undersøge, om de kan skrue ned for den hjælp, borgeren får. Når den der store upersonlige instans henvender sig, er det aldrig af omsorg for borgeren,” forklarer Karin B. Nissen.
Stress er en tilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst hos den enkelte. Stress er en reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning og er altså ikke en sygdom.
Omfanget af stress-reaktionen afhænger af, i hvor høj grad belastningen opfattes som truende sammenholdt med de ressourcer, man oplever at have til rådighed til at tackle situationen. Stress opstår derfor typisk, når du står overfor større udfordringer i arbejdslivet eller privatlivet. Der skelnes mellem kortvarig og langvarig stress. Kortvarig stress er ikke skadeligt, men stress over en længere periode kan gøre dig alvorligt syg.
(Kilde: sundhed.dk)
Stress er ikke en officiel diagnose – og systemstress så naturligvis heller ikke. Men det er en belastningsreaktion på linje med andre forme for stress. Og ifølge Karin B. Nissen er den ved at slå igennem: ”Jeg begynder at se flere og flere erklæringer fra læger, hvor de skriver, at sagsbehandlingen har udløst en belastningsreaktion.”
Dortes stress-reaktioner på det spil om sin søns fremtid, som hun skulle gennemleve, var ikke til at tage fejl af. Med Karin på sidelinjen var hun dog godt hjulpet.
”Jeg talte en del med hende om de reaktioner, hun havde, at de var helt almindelige. Og at de var helt forståelige. Hun var under stort pres, og der var jo ingen garanti for, at vi ville vinde sagen. Men vi var simpelthen nødt til at kæmpe med næb og kløer for hele tiden at få forklaret, hvorfor Claus ikke skulle flytte.”
Karin arbejder også med psykoterapi og har derigennem haft mulighed for at hjælpe Dorte, ud over at skrive klager og være bisidder. Helt generelt ser hun dog et stort behov for mere psykologisk bistand til systemets ofre. ”Der mangler simpelthen et sted, hvor folk kan gå hen og snakke om, hvad det er, de er udsat for, og hvorfor de reagerer på det, som de gør, og hvorfor de får det så dårligt af det her.”
Karin kender til systemstress på egen krop, for hun har selv som pårørende været ramt af det, når hun har været i clinch med myndighederne i forhold til blandt andre sin egen søns udfordringer.
”Jeg kan huske, at jeg følte mig meget alene. Og dengang tænkte jeg, at det ikke kunne passe, at andre var lige så plaget af kontakten med det offentlige.” I en konkret sag er hendes råd derfor også, at man altid har en bisidder med. For ensomheden i en belastende konfrontation med myndighederne kan være ødelæggende.
Derudover er hun helt generelt glad for, at en bevægelse som #enmillionstemmer har været med til at sætte fokus på problemet. Det betyder noget for ens modstandskraft, når man ser, at man ikke er alene.
Jeg kan huske, at jeg følte mig meget alene. Og dengang tænkte jeg, at det ikke kunne passe, at andre var lige så plaget af kontakten med det offentlige.
Karin B. Nissen, mor og privat praktiserende socialrådgiver og terapeut
Et andet element i at håndtere stress er at kende systemet.
”Det betyder rigtig meget at forstå systemets sprog, kende dets tankegang. Jeg kan tydeligt høre og mærke det til møderne, jeg deltager i, når folk har knækket koden, når de har forstået, hvordan det er, systemet fungerer. Så holder de op med at lægge den der almindelige dagligdags logik ned over det.”
Indsigt er så ingen garanti for, at der bliver truffet andre og bedre afgørelser. Men er alligevel centralt, hvis man vil gøre sig håb om at stå op for sine rettigheder. Som Karin B. Nissen skriver i Systemstress, så kræver det stor specialviden og overblik at navigere i sin sag. Og det kræver en bred viden at begå sig i det offentlige system.
En analyse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at Ankestyrelsen i perioden 2014-2022 i 25.089 sager på handicapområdet har fundet fejl, der var så væsentlige, at Ankestyrelsen har omgjort sagerne.
De utallige ’system-fejl’ gør, at tilliden til systemet mange steder er ikke eksisterende. Det er gødning for systemstress.
Karin B. Nissen har selv arbejdet som socialrådgiver i det offentlige i mange år. Hun er desuden uddannet cand.soc. i socialt arbejde og har været ansat som underviser på socialrådgiveruddannelsen. Nu arbejder hun som privatpraktiserende socialrådgiver og har en klinik for psykoterapi. Karin er selv forælder til en bruger af systemet, og kender det derfor fra flere sider.
I 2024 udgav hun bogen Systemstress, der er udkommet på Wadskjær Forlag.
Der er lavet en række undersøgelser, som dokumenterer et enormt pres med deraf følgende stress hos mange forældre. Og det er tilsyneladende ikke noget, der har rykket sig i en gunstig retning i løbet af de seneste ti år.
Tema bragt i Lev magasinet nr. 6 2024.
Læs også:
Søvnløse nætter, mavesmerter og en søn, der ikke vil spise. Det er under store personlige omkostninger for Dorte og hendes søn Claus, da kommunen vil fjerne Claus fra hans gamle bosted. Med over 50 års erfaringer med ’systemet’ er det velkendte følelser for Dorte.
Selv små opgaver kan føles som store udfordringer, når du har en søn eller datter med udviklingshandicap. Så behovet for at der er et system ’rundt om’, der fungerer, er stort. Det er fantastisk, hvis der ligefrem er nogle mennesker i systemet, der rækker ud til en.
Her er 6 gode råd til at få styr på din sagsbehandling.
- Tema: Når systemet stresser
- Portræt: Ansatte med superkræfter holder biografen kørende
- Mor og psykolog: Søg hjælp i god tid
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
