Det tog ikke lang tid fra psykolog Ann-Louise Rusborg startede sit oplæg, før flere af de deltagende søskende blev synligt berørt. Modet til at være sårbar var en stor, positiv overraskelse for Ann- Louise
Unge søskende til en med udviklingshandicap kan have meget at tænke over. De synes måske, at de bør se mere til deres søskende.
På Levs weekendkursus fik de mulighed for at tale med andre i samme situation. Der var meget at tale om. Og de var helt klar på det.
Desuden var det fedt for søskende med og uden handicap at være sammen på kurset. Normalt er deres forældre inde over, når de er sammen. Men her var det uden forældrene.
Af Arne Ditlevsen | Foto: Liv Kastrup
Mod til at være sårbar. Og et stort behov for at dele oplevelser med andre ’pårørende- søskende’.
Sådan oplevede psykolog Ann-Louise Rusborg deltagerne i forårets søskendeweekend i Levs indsatsområde Min søster, Min bror. Hun deltog i hele arrangementet og holdt et oplæg om, ”Hvordan kan vi være voksne sammen?”
”Det var meget meget fint. Og det var rørende at se, hvor modige og sårbare de faktisk var,” husker Ann-Louise, som har oplevet, at det ofte tager længere tid at få voksne pårørende ud af busken.
Hun hæfter sig også ved, hvor glade de deltagende søskende med udviklingshandicap var for at være sammen med deres søskende en hel weekend. Det var deres søskende selvfølgelig også, men her kom så det lag oveni måske for første gang at tale med ligestillede om at vokse op med en søster eller bror med udviklingshandicap.
Ann-Louise fortæller, at det er ret nyt, at der er fokus på de unge voksne søskende. Det er simpelthen en overset gruppe i modsætning til mindre søskende for slet ikke at tale om de voksne pårørende. Ann-Louise er ellers godt kendt i organisationsmiljøet, men hun kender ikke andre eksempler på målrettet fokus på de unge voksne end Levs tiltag. Og det er problematisk, for det er en meget sårbar tid for de unge voksne.
På weekendkurset deltog der én bror uden udviklingshandicap og 11 søstre. Den kønsfordeling er symptomatisk. På trods af ny tidsånd og diskussioner om manderollen, så taler de fleste mænd stadig ikke om svære følelser. Der er ifølge Ann-Louise heller ingen målrettede tilbud til de unge voksne brødre. Hendes råd til at få aktiveret denne gruppe er at lave tilbud, hvor man kombinerer en aktivitet med snak - det vil sige, at man mødes og gør et eller andet. Og så taler man, mens man gør det.
De unge voksne søskende oplever tit, at deres søskende kan mere, når forældrene ikke er der.
Ann-Louise Rusborg
Hvad er det særlige ved de unge voksnes rolle i forhold til deres søskende med handicap?
”Som jeg ser det, udspiller deres søskenderelation sig jo virkelig, når de bliver unge, for så kommer en relation uden forældrene i spil. Der er mange ting, der træder frem, når de bliver unge og voksne, for eksempel bliver ansvarlighed for deres søskende meget mere udtalt, fordi de også selv bliver mere modne. De føler måske også lidt dårlig samvittighed indimellem.”
Ann-Louise lagde også mærke til, at mange havde en anderledes relation til deres søskende, når deres forældre ikke var der. Det er også tilfældet i familier uden handicap, men her blev det mere udtalt, fordi relationen er skæv. Ann-Louise fortæller:
”De unge voksne søskende oplever tit, at deres søskende kan mere, når forældrene ikke er der, men også at de får lidt mere plads til at finde deres egne ben i, hvordan de kan være søskende sammen. Det var også noget af det, de talte om.”
Gode råd og spørgsmål til refleksion fra Ann-Louise Rusborg til søskende - og forældre
Projektet, Min Søster - Min Bror, er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 3 2024.
Læs også:
Et møde med en gruppe andre søskende har åbnet Stine og Stines fire øjne for, at de faktisk har noget med i bagagen, som de aldrig har tænkt over. Blandt andet en lurende dårlig samvittighed. Til gengæld er de også blevet bevidste om, at deres familiemæssige baggrund har givet dem en helt særlig rummelighed og positivt livssyn.
Da Ditte voksede op, blev der ikke talt ret meget om, hvordan det var for hende at være søster til Mai. Ikke af ond vilje, det var bare blevet en rutine, at man handlede mere, end man talte. For Mai var ikke så meget til ord. En weekends samvær med andre søskende som hende selv har imidlertid vendt op og ned på det. Til lidt af et chok for forældrene
Da Helena Madeleine åbnede op om, at det ikke altid er lige nemt at være søskende til en med udviklingshandicap, åbnede der sig en ny verden, hvor der bor søskende, som har det akkurat som hende.
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
