Spring navigationen over og gå direkte til indhold

9 lavpraktiske bankråd til pårørende

Det er svært at give præcise råd til, hvad man som pårørende kan gøre for at ”få styr” på eller bare lidt overblik over ens barns eller søskendes banksager. For det er et område, der ændrer sig hele tiden. Men Levs politiske konsulent på digitaliseringsområdet, Hans Andersen, har alligevel prøvet at lave denne oversigt over behov og udfordringer, man bør give en tanke, før man vælger den bank, der bedst kan hjælpe.

 

MAGASINARTIKEL
  1. Skal din pårørende selv kunne gå i banken, så skal man selvfølgelig kigge på placering og åbningstider.
  2. Kan din pårørende benytte et hæve- eller betalingskort (selv lære/huske og selv håndtere en pinkode)?

  3. Hvis din pårørende foretrækker eller kun kan benytte kontanter, hvordan foreslår banken så, at han/hun får hævet dem? Har banken for eksempel en kontant­kasse?

  4. Kan din pårørende benytte net­bank/mobilbank? Her kræver det, at din pårørende kan håndtere MitID (selv oprette brugernavn og kode). Husk at der findes fysiske alternativer, hvis man ikke kan eller ikke ønsker at bruge MitID app – MitID kodeviser, MitID kodeoplæser og MitID chip.

  5. Hvis din pårørende ikke kan benytte netbank/mobilbank, hvordan kan banken så tilbyde, at regningerne bliver betalt?

  6. Hvordan er bankens gebyrer på for eksempel betaling af regnin­ger, hævning af kontanter mv.? Er disse til ’forhandling’, hvis din pårørende ikke har andre alter­nativer end personlig betjening i banken?

  7. Hvis der er behov for, at en eller flere støttepersoner hjælper, hvil­ke fuldmagtsløsninger kan ban­ken så tilbyde? (Fuldmagtskort, adgang til webbank mv.) Og vil banken overhovedet godtage en fuldmagt fra din pårørende? Kan din pårørende overhovedet give en fuldmagt?

  8. Hvis din pårørende har en økono­misk værge, hvordan kan banken så bedst hjælpe? Og hvordan kan banken hjælpe, hvis værgen ikke bor i nærheden?

  9. Hvilken hjælp giver banken til at skaffe overblik over din pårøren­des økonomi og få lagt et budget, så der er styr på den – også til uventede udgifter? Og hvordan kan de tilbyde dette overblik, hvis din pårørende ikke har netbank?

 Læs også:

”Man kan godt sige, at jeg føler mig udstillet”

Engang kunne Marianne Bentzen selv gå i banken, betale regninger og styre sin økonomi med lidt hjælp. Men i dag er hun næsten umyndiggjort på grund af digitaliseringen. ’Langt ude’ kalder Mariannes vejleder det. Marianne forstår bare ikke, at det skal være sådan

Det siger bankerne

Lev Magasinet har været i kontakt med et par af de banker, som Marianne Bentzen og hendes vejleder fra Helsingør Kommune, Trine Bysted-Secher, er og har været i dialog med.

Det siger eksperterne

Institut for Menneskerettigheder og forsker Emil Falster om bankernes digitalisering og de konsekvenser det har for ikke-digitale borgere

Socialministeren afviser at gøre noget

Lev – og organisationer som Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer (DH) – har i lang tid forsøgt at få landets politikere til at handle på de umyndiggørende tilstande, som digitaliseringen medfører for mange. Ikke mindst i forbindelse med adgang til kontanter og i det hele taget håndtering af banksager.

Lev Magasinet 4 2024

- Tema: Marianne - og den store bankudfordring
- Ildsjæl: "Albert havde jo nær pandet mig ned"
- Forsker: De virkelig dyre er dem, der ikke har et handicap

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.