Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Det siger eksperterne

 

MAGASINARTIKEL

IMR kan hjælpe i diskriminationssager

Institut for Menneskerettigheder (IMR) skal fremme og overvåge gennem­førelsen af FN’s Handicapkonvention i Danmark. Det betyder, at de derfor også holder øje med de begrænsninger, eller ligefrem diskrimination, som digitaliseringen kan medføre for mennesker med handicap.

Vi har bedt dem kommentere på de oplevelser, som Marianne Bentzen (se side 14) og mange andre har i forhold til at håndtere helt almindelige penge- og banksager, når man ikke har netbank og lignende. Ligebehand­lingschef Rasmus Brygger siger:

”Den danske stat har gennem FN’s Handicapkonvention forpligtet sig til at sikre, at mennesker med handicap så vidt muligt oplever et tilgængeligt og inkluderende samfund. Som minimum skal staten sikre sig, at udviklingen ikke går i den forkerte retning. På Institut for Menneskerettigheder er vi i stigende grad opmærksomme på, at netop digitaliseringen rummer en risiko for, at nogle borgere ikke oplever fordelene ved ny teknologi, men at yderli­gere barrierer bliver opsat for dem. Det kan eksempelvis være i form af større isolation, mere afhængighed af andre og i værste fald umyndiggørelse. Her har de danske myndigheder faktisk et ansvar for at sikre sig, at den hastige digi­tale udvikling ikke hægter borgere af på grund af en funktionsnedsættelse.”

Rasmus Brygger har en helt konkret opfordring, hvis man føler sig for­skelsbehandlet, fordi man har et udviklingshandicap:

”Hvis man oplever en situation, hvor man selv eller ens pårørende bliver forskelsbehandlet alene på grund af sin funktionsnedsættelse, så kan der være tale om en form for diskrimina­tion, som er ulovlig. Et første skridt kan være at kontakte vores Diskrimi­nationslinje (tlf. 3269 8666), hvor vi kan hjælpe med at gennemskue, hvad der kan gøres. I mange tilfælde kan vi hjælpe borgere med at hævde deres ret til at blive behandlet lige.”

Vi (er) i stigende grad opmærksomme på, at netop digitaliseringen rummer en risiko for, at nogle borgere ikke oplever fordelene ved ny teknologi, men at yderligere barrierer bliver opsat for dem

Rasmus Brygger, ligebehandlingschef i IMR

Det lugter af diskrimination

I portrætartiklen på side 6 fortæller handicap­forsker Emil Falster om ableisme, altså diskrimi­nation, der sker på baggrund af favoriseringen af ’raske’ eller ’normale’. Den eksklusion og magtes­løshed, der for nogen ligger i den digitaliserings­proces, vi i Danmark har gennemgået de seneste mange år, er et oplagt nyere eksempel på, at able­ismen stadig på mange måder fylder. Ikke mindst i forhold til mennesker med udviklingshandicap og penge- og banksager. Emil Falster siger:

”Det er en meget speciel udvikling, som siger enormt meget om eksklusionsprocesser i vores samfund. Ikke nok med at mange bliver umyn­diggjort og ikke kan bruge de løsninger, som jo egentlig også skulle være lavet til dem, fordi de også er borgere. De skal også udstilles, fordi de ikke kan finde ud af det.

Det er en ret interessant afledt effekt ved digi­talisering. For det er ikke bare irriterende for dig, at du ikke kan bruge løsningerne. Du skal også skamme dig over det. Man ender jo også med at stå der og skammes over, at nu skal man være i kø med alle de andre. (Se artiklen om Marianne på side 14).

Jeg er med på, at den her gruppe af borgere ikke nødvendigvis passer ind i bankernes forstå­else af at være en typisk kunde, men så laver du en anden procedure. Der er jo også noget, der hedder samfundsansvar som virksomhed. Den enkelte virksomhed kan ikke redde hele verden. Men jeg er sikker på, at man sagtens kan hjælpe et par enkelte med udviklingshandicap.

Og det der med at afvise kunder på baggrund af, at de har et handicap, det lugter rigtig slemt af dis­krimination.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 4 2024.

 Læs også:

”Man kan godt sige, at jeg føler mig udstillet”

Engang kunne Marianne Bentzen selv gå i banken, betale regninger og styre sin økonomi med lidt hjælp. Men i dag er hun næsten umyndiggjort på grund af digitaliseringen. ’Langt ude’ kalder Mariannes vejleder det. Marianne forstår bare ikke, at det skal være sådan

Det siger bankerne

Lev Magasinet har været i kontakt med et par af de banker, som Marianne Bentzen og hendes vejleder fra Helsingør Kommune, Trine Bysted-Secher, er og har været i dialog med.

Socialministeren afviser at gøre noget

Lev – og organisationer som Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer (DH) – har i lang tid forsøgt at få landets politikere til at handle på de umyndiggørende tilstande, som digitaliseringen medfører for mange. Ikke mindst i forbindelse med adgang til kontanter og i det hele taget håndtering af banksager.

9 lavpraktiske bankråd til pårørende

Det er svært at give præcise råd til, hvad man som pårørende kan gøre for at ”få styr” på eller bare lidt overblik over ens barns eller søskendes banksager. For det er et område, der ændrer sig hele tiden. Men Levs politiske konsulent på digitaliseringsområdet, Hans Andersen, har alligevel prøvet at lave denne oversigt over behov og udfordringer, man bør give en tanke, før man vælger den bank, der bedst kan hjælpe.

Lev Magasinet 4 2024

- Tema: Marianne - og den store bankudfordring
- Ildsjæl: "Albert havde jo nær pandet mig ned"
- Forsker: De virkelig dyre er dem, der ikke har et handicap

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.