Af Hans Andersen og Arne Ditlevsen
Lev – og organisationer som Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer (DH) – har i lang tid forsøgt at få landets politikere til at handle på de umyndiggørende tilstande, som digitaliseringen medfører for mange. Ikke mindst i forbindelse med adgang til kontanter og i det hele taget håndtering af banksager.
Senest har Lev sammen med netop Ældresagen og DH skrevet et brev til socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og bedt hende sætte gang i politiske initiativer, der kan sikre udsattes adgang til kontanter.
Baggrunden for brevet var socialministerens svar på et spørgsmål fra SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt. I svaret får man det indtryk, at ministeren mener, at problemerne er løst eller bliver løst i det ”Partnerskab for udsattes adgang til kontanter”, som hendes forgænger Astrid Krag nedsatte, og som også Ældre Sagen, DH og Lev deltog i.
Men det er langt fra tilfældet. Som man kan læse i forordet i Partnerskabets rapport, så er:
”Partnerskabet enige om, at de oplistede løsninger ikke løser alle udfordringer for alle målgrupper.
Dertil peger et flertal af aktører i partnerskabet også på, at den bedste løsning vil være, at bankerne kollektivt dækker landet med kontantkasser.”
Ministerens svar må dog siges at være meget skuffende. I svaret lægger hun ansvaret tilbage på Partnerskabet, der i parentes bemærket er ophørt, og hvis medlemmer kun har forpligtet sig til at udbrede kendskabet til de løsninger, der er i Partnerskabets rapport, og som alle er enige om ikke er tilstrækkelige – og for øvrigt kendt af alle.
I svaret skriver ministeren således:
”Jeg kan forstå, at I ikke anser de oplistede løsninger i afrapporteringen som tilstrækkelige og efterlyser nye tiltag. Jeg er opmærksom på, at udsatte grupper over tid har fået sværere ved at få adgang til kontanter. Jeg er derfor glad for, at partnerskabets aktører har forpligtet sig på at fortsætte dialogen.”
Det svar er vi naturligvis ikke tilfredse med, og derfor vil vi i organisationerne blive med at presse på for en god og holdbar løsning.
Læs også:
Engang kunne Marianne Bentzen selv gå i banken, betale regninger og styre sin økonomi med lidt hjælp. Men i dag er hun næsten umyndiggjort på grund af digitaliseringen. ’Langt ude’ kalder Mariannes vejleder det. Marianne forstår bare ikke, at det skal være sådan
Lev Magasinet har været i kontakt med et par af de banker, som Marianne Bentzen og hendes vejleder fra Helsingør Kommune, Trine Bysted-Secher, er og har været i dialog med.
Institut for Menneskerettigheder og forsker Emil Falster om bankernes digitalisering og de konsekvenser det har for ikke-digitale borgere
Det er svært at give præcise råd til, hvad man som pårørende kan gøre for at ”få styr” på eller bare lidt overblik over ens barns eller søskendes banksager. For det er et område, der ændrer sig hele tiden. Men Levs politiske konsulent på digitaliseringsområdet, Hans Andersen, har alligevel prøvet at lave denne oversigt over behov og udfordringer, man bør give en tanke, før man vælger den bank, der bedst kan hjælpe.
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
