Nye aftaler betyder mindre hjælp og mere kontrol

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i Lev

Den 20. januar offentliggjorde regeringen en politisk aftale med Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti om socialtilsyn, beløbsgrænse på alternative botilbud og om rettigheder for efterladte til afdøde beboere i botilbud. Og blot dagen efter kom en politisk aftale om ændringen af den såkaldte merudgiftsydelse.

Alle fire initiativer er del-elementer i den handicappolitiske rammeaftale, som daværende socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, bossede igennem i et uskønt forløb i maj 2024. Og alle fire initiativer indebærer på forskellig vis – og i forskelligt omfang – forringelser af rettigheder, vilkår og beskyttelse af mennesker med handicap. Ikke mindst, eller måske snarere især, for mennesker med udviklingshandicap.

I den forstand blev januar måneds politiske aftaler den begivenhed, hvor regeringen og partierne bag aftalen for alvor – og konkret og direkte – bekendte kulør i handicappolitikken.

Ved lanceringen af rammeaftalen var der ellers megen snak fra ministeren og ordførerne om ”mindre meningsløs visitation og større tryghed” – ”bedre, specialiseret hjælp til borgerne” - ”mere retssikkerhed for borgeren” og at ”nu skal det være slut med at lave handicappolitik hen over hovedet på dem, det handler om”. Men det var vist ikke så alvorligt ment – det lød nok bare bedre på dagen.

De fire initiativer

På lev.dk kan du læse en mere detaljeret respons på de nye politiske aftaler, men hvis jeg skal give en kort og overordnet karakteristik, så er linjen ikke til at tage fejl af. Det handler om besparelser – og om at gennemføre ethvert af Tranæs-udvalgets anbefalinger, uanset hvor uigennemtænkte og u-underbyggede de så end måtte være.

Socialtilsynet bliver beskåret med hele 30%, hvilket sker ved, at der fremover kun gennemføres tilsyn hvert tredje år (hvert år i dag) og ved at indføre en såkaldt binær vurderingsskala for de tilbud, som får tilsyn. Ændringen af vurderingsskalaen betyder, at tilbuddene fremover kun får en vurdering af, om kvaliteten er ”ok” eller ”ikke-ok” – modsat i dag, hvor der er fem ’karakterer’ i tilsynets rapporter. Ændringer, som Levs landsformand i sin modtagelse af aftalen karakteriserer som ”…et frontalangreb på beskyttelsen af en stor gruppe meget sårbare mennesker – både voksne med handicap i botilbud og anbragte børn og unge”.

Indførelsen af en beløbsgrænse på frit-valg af botilbud samt indgrebet over for efterladte til afdøde beboere i botilbud vil berøre langt færre borgere end forringelserne af socialtilsynet. Men for dem, det rammer, vil det være alvorligt. Ikke mindst fordi forskelle i taksterne markant vil indskrænke mulighederne for at vælge, hvor man ønsker at bo, hvis man har et handicap og behov for et botilbud.

Den anden januar-aftale handlede om forenkling af den såkaldte merudgiftsbestemmelse i serviceloven. Et emne som har stået meget højt på regeringen og aftalepartiernes dagsorden, siden den handicappolitiske rammeaftale.

Med denne aftale bliver der tale om en vis forenkling for dem med de laveste merudgifter. Men samlet set er der både tale om en forringelse af den kompensation, man kan modtage, og om øgede dokumentationskrav for borgerne. Særligt familier med børn med handicap – som ofte har de højeste handicaprelaterede merudgifter – vil opleve et system med mindre kompensation og med mere kontrol og dokumentation. Helt stik imod de mange løfter der blev givet i rammeaftalen – og egentlig også ret paradoksalt, synes jeg godt man kan sige.

Samlet kan vi konstatere, at rammeaftalen hidtil kun har ført til mere magtanvendelse, rettighedsforringelser, svækket beskyttelse, mindre retssikkerhed, kortsigtede besparelser og mere kontrol og dokumentation for borgerne. I sandhed ”et helt nyt kapitel i dansk handicappolitik”, hvor den kortsigtede – men også meget arrogante – tilgang blandt økonomerne i Tranæs-udvalget, Finansministeriet og i KL suverænt har fået lov til at svinge taktstokken.

Vil regeringen reelt lytte?

Regeringen taler med jævne mellemrum om den såkaldte specialeplan på handicapområdet. Planen var en del af SVM-regeringens regeringsprogram og har flere gange været på lovprogrammet, der årligt angiver, hvad regeringen planlægger at komme med lovforslag om. Men hver gang er den blevet udsat.

Det skete senest i direkte forlængelse af aftalerne om socialtilsyn mv., hvor den ( relativt) nye socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, udtalte til Altinget: ”Vi vil gerne have bedre tid til at drøfte initiativerne, så vi får en lidt mere inddragende proces og parterne mere på banen.”

Nu bliver det ikke ligefrem svært for ministeren at få en ”lidt mere inddragende proces”, hvis man sammenligner med den dialog, der har været i forbindelse med aftalerne om for eksempel socialtilsyn, beløbsgrænse eller merudgiftsydelse. For ikke at tale om ændringen af magtanvendelsesreglerne. For her var mulighederne for indflydelse nærmest ikke-eksisterende, trods løfterne i grundlaget for forummet ”Sammen om handicap”. Dette forum blev nedsat af den foregående socialminister og havde som medlemmer - ud over KL og Danske Regioner - også socialfagligt kyndige som FOA, Dansk Socialrådgiverforening og Danske Handicaporganisationer. Her var ’inddragelses-tilgangen’ snarere, at indholdet allerede var helt færdigstøbt sammen med KL. Og der var ikke meget lyst til at lytte til ’parternes’ perspektiv eller ubekvemme viden.

Den oprindelige ambition med en specialeplan var et politisk ønske om at beskytte og udvikle højt specialiserede tilbud. Tilbud, hvor faglighed, specialisering og kvalitet gradvist er blevet udhulet siden kommunalreformen i 2007. KL har aldrig været voldsomt begejstret for tankerne om en specialeplan, så det er naturligvis interessant, om regeringens ambitioner fortsat lever – eller om man også her vil underkaste sig KL.

I Lev står vi altid til rådighed med konkret viden, konstruktive input og forslag. Det gælder naturligvis også i forhold til udviklingen af en specialeplan. Regeringen beslutter, om den reelt vil lytte og give indflydelse.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2025