"De kan ALT!"

Af Arne Ditlevsen | Foto: Claus Holm og ULF

"Det mest magiske rum i hele huset, det er jo køkkenet.” Ordene kommer fra den speedsnakkende kok Claus Holm, kendt fra ’Go’ morgen Danmark’ på TV2 og for sin karakteristiske sixpence.

”Når huset begynder at dufte af mad, gør det en glad, og det gør også, at ens tanker kommer på plads. Og når man selv står og laver det, ved man godt, hvad det er, man spiser. Så får du ikke et eller andet blar ind.”

Lev Magasinet taler med den travle kok, mens han styrer sin foodtruck mod Tønder. Her skal han lave mad foran en lille Brugs og inspirere helt almindelige danskere til, hvordan man kan gøre aftensmaden lidt sjovere. Den inspiration er også kommet mange mennesker med udviklingshandicap til gode i utallige sammenhænge. Blandt andet har han i Lev-regi været i Kolding og forskellige andre byer for at lave mad sammen med grupper på måske otte-ti unge. Og så tog det rigtig meget fart, da han blev hyret til at lave mad på en skole i Odense, hvor han var en fire-fem aftener i tre-fire sæsoner.

”Vi lavede hverdagsmad, og jeg lærte også, at der skulle en vis struktur på. Men vi hyggede os, og mange af dem har jeg jo kontakt med den dag i dag. Vi skriver over Facebook og Messenger og sådan noget, så det har sgu været meget hyggeligt. Jeg kommer jo til at føle mig lige så normal som dem og kan godt lide at være i et selskab, hvor vi skal tage lidt hensyn til hinanden, og hvor der er plads til vores forskelligheder. Der befinder jeg mig rigtig godt.”

Overbeskyttet

Gør det nu bare, men gør det med lidt begejstring, ikke? Det kunne være Claus Holms mantra. Og lad være med at gøre det vanskeligere end det er – heller ikke når det drejer sig om mennesker med udviklingshandicap.

”Hvis jeg putter det her i munden, hvad sker der så, kunne én spørge, når jeg var ude at lave mad med de unge. Mit svar var: Lad os prøve at smage på det i stedet for, at der er de her regler, regler, regler. Det kan godt være, at man siger, at det jo er en speciel målgruppe, og de kan ikke tænke selv, eller hvad fanden man nu kan finde på. Men det, der har overrasket mig mest ved at arbejde med den her gruppe, det er, at der ligesom er lagt en osteklokke ned over dem. Nu beskytter vi jer. Mange får sgu ikke lov til at leve et almindeligt liv, selv om de kan. De elsker for eksempel at lave mad. Det kan sgu da godt være, at det ikke bliver, som vi havde regnet med. Men det bliver da til mad. Og med tiden så lærer vi dem, at hvis man får lov til at lave sine fejl lige så vildt, som du og jeg har lavet masser af fejl i livet, så skal det nok gå. De kan ALT!” næsten råber Claus Holm.

Mad i foliebakker leveret fra et centralkøkken taler også imod alt, hvad han står for. ”Man skal kunne dufte maden, mens den bliver lavet. Ellers fjerner man glæden, og så kommer den til at stå på junkfood. Dem der siger, at det er godt nok, de burde selv æde det. Og selv få sådan en foliebakke ind ad døren hver eneste fucking dag.”

 

Hvilke gode råd har du til at gøre madlavning tilgængeligt og engagerende?

”Jeg tror ikke på opskrifter. Og jeg tror ikke, de gider at stå og læse dem, fordi så mister de glæden. Det man skal er at lade sig forføre af magien i den tomme gryde. Hvis man skal lave frikadeller, hakkebøffer og hvad de nu kan lide, de der gode klassiske retter, så tvister man dem, gør dem sunde, og så laver man det stille og roligt et par gange, og så har de lært det. Og så sætter man et billede op i køkkenet, eller hvor det nu er, så man lige kan blive mindet om, hvad det var, man lavede.”

”Ved du, hvad de skal lære? De skal lære, at man kan stå på egne ben, og at det er okay, det de gør. De skal ikke skældes ud for at komme sovsekulør i boller i karry, vel? Det skal du sådan set ikke blande dig i. Hvis jeg har lyst til at putte det i, så putter jeg det i. Og så skal man bare sørge for, at de nødvendige ting er der, så man har noget surt, sødt, salt, bittert og gerne med et ’knæk’. Og at man ikke har mere, end man skal bruge, så man bliver forvirret over det.”

Lev Odense afholdt sammen med ULF Fyn og ULF-Ungdom for et par år siden en række kokkeaftener med Claus Holm.

Glem alt om regler

Kortere levetid, livsstilssygdomme og overvægt er vilkårene for mange mennesker med udviklingshandicap. Det har ligget i baghovedet på Claus Holm, når han har lavet madkurser for unge med særlige behov.

”Mange af dem har jo lyst til at spise junkfood, så derfor har vi taget fat i junkfood og så prøvet at gøre det sundere. Jeg kan huske, at vi lavede de der chili cheese tops, man kan købe på McDonald’s. Dem var de jo helt vilde med, og det var meget sjovt, for der havde vi taget to squashbånd og lagt dem på kryds, og så ind i det havde jeg lagt hytteost, og en jalapenos, og så væltede vi dem i æggehvider og rugbrødsrasp. Så sagde jeg, så er der chili toppers. Nej, det var fandme ikke chili toppers, fik jeg at vide! Men det var jo en sund udgave, ikke? I stedet for det der klamme ost, så blev det hytteost, som er sund og rig på proteiner. Og så fik vi den her snak om sund og usund mad.”

Claus Holm har nogle helt enkle råd til, hvad man kan gøre i forhold til at inddrage mennesker med udviklingshandicap i madlavning:

”For det første: Jeg ved godt, at jeg nu siger noget, jeg garanteret får hug for. Men glem alle regler. De skal nok få vasket deres hænder og alt det der, men gør det til noget sjovt.

For det andet: Sæt tingene frem, så det bliver overskueligt. Det kan jeg se virker.

For det tredje: Fortæl stille og roligt, at sådan her gør man.”

Claus Holm uddyber med lidt flere ord:

”Man skal jo ikke tage en hel fucking kylling og sige, hey, husk at skære den ud i syv dele – så er de stået af. Men det der med at gøre det enkelt. Og så altid have et glimt i øjet og sige, vi skal jo hygge os, have det sjovt. Alle har ret til god smag, alle har ret til god mad.”

Tema bragt i Lev magasinet nr. 1 2025.