Af Arne Ditlevsen | Foto: Bofællesskabet Øst
"Jeg bliver jo glad over, at de kan lide min mad. Jeg har aldrig fået klager for min mad.”
Troels Bruun smiler over hele femøren. Han bor på botilbuddet Birketoften i Frederikshavn sammen med 13 andre. Mad, madlavning og fællesspisning er centralt for samværet her. Og er med til at skabe en stemning af hjemlighed.
”Vi har hver vores egen maddag hver anden uge. På fredag er det mig, der skal sørge for at lave mad til alle. Det gør jeg for det meste selv. Jeg har ikke så meget behov for støtte fra personalet. En dag om ugen er det alles dag, hvor vi alle hjælper til,” fortæller Troels.
Alle beboerne er dog ikke så køkkenefne som ham. Det er Linda Høegh Jokumsen, leder af Bofællesskab Øst, hvor Birketoften hører under, helt opmærksom på.
”Det er meget at skulle lave mad til 14 mennesker. Det har jeg da været bekymret for. Hvis den beboer, der skal lave mad, for eksempel vil have kogte kartofler, skal han så skrælle kartofler til 14 mennesker? Men her kan man få hjælp af personalet, og det fungerer. Der er også nogen, der er udfordret i forhold til at kunne finde ud af at lave mad. De skal selvfølgelig også have hjælp af personalet til den del. Der er derfor altid personale til rådighed, når der skal laves aftensmad. Og så er det forskelligt, hvor meget beboerne gør brug af det,” siger Linda.
Troels Bruun, beboer på Birketoften, og Linda Høegh Jokumsen, leder af Bofællesskab Øst, hvor Birketoften hører under, ved kødgryderne.
Samvær
Troels spiser normalt sin aftensmad sammen med de andre i fællesrummet. Eller i hvert fald dem der har lyst. Han fortæller, at der er nogen, som har angst og derfor gerne vil sidde i deres egne lejligheder. Det er selvfølgelig helt ok.
”Vi er nogle stykker, der spiser sammen hver dag. Jeg kan godt lide at være social, men jeg kan også lide at være for mig selv. Så det er lidt en blanding. For mig er det bare vigtigt, at der er mulighed for at være social. Så er jeg glad,” siger 36-årige Troels, som har udviklingshandicap på grund af en meget sjælden genfejl, der kun er konstateret i hans familie.
Troels har prøvet at spise mad leveret udefra lige til at varme i microovnen. Men han foretrækker, at der er en duft af mad, når der er gang i køkkenet, og at han ved, hvad han spiser. På spørgsmålet, hvad han ville sige til, hvis der blev skåret i antallet af medarbejdere, så der ikke var tid til at hjælpe beboerne med at lave mad, og der i stedet kom mad udefra, siger han:
"Jeg ville blive ked af det. Og jeg tror faktisk også, at jeg ville melde mig ud af det. Og så gøre det selv. For det betyder meget for mig at lave det selv. Jeg tror også, at det giver meget til andre borgere at være med til at lave mad.”
Det er også vigtigt for Linda, at der er en stemning af hjem i botilbuddet. Her spiller maden en stor rolle.
”Når du bor i et bofællesskab, er det lidt at sammenligne med at have en familie. For det er dem, du spiser med hver dag. Og spiser det samme som. Jeg tror på, at det betyder noget, at jeg kan dufte, at nu nærmer spisetid sig. Og nu kan jeg dufte, at i dag skal vi have flæskesteg. I forhold til at i dag kommer 10-14 bakker, som skal varmes i en ovn på ti minutter. Derudover giver det også beboerne følelsen af noget meningsfyldt at lave mad. Der er faktisk nogle, der ved, at det er min maddag og forventer, at jeg disker op med noget. Som Troels siger, så kan han godt lide det med, at det har en betydning, at han gør den her indsats. Men der er ikke forventninger til, hvad man disker op med. Så der er også nogen, der vælger Mou-suppen engang i mellem.”
Før i tiden kunne vi godt få burgere tre dage i træk. Nu prøver vi at variere det.
Troels Bruun, beboer på botilbuddet Birketoften