Ny vejledning om førtidspension giver håb

Vejledningen kommer ovenpå en lang række af uheldige sager og Landsforeningen LEV håber derfor, at der nu rammes en pæl igennem de usikkerhedsmomenter, der tilsyneladende har eksisteret i kommunerne. Særligt finder vi det godt, at der med vejledningen sættes fokus på 2 forhold, nemlig:

• Hvilke former for dokumentation kommunen / jobcentrene kan anvende som retsgrundlag for, at der ikke er, eller at det ikke vil være muligt at udvikle, arbejdsevne.
• En nedre grænse på fleksjob.

Mange er kommet "i klemme"
Førtidspensions- og fleksjobreformen har generelt ført til en markant opbremsning i antallet af tilkendelser til førtidspension, også til unge med udviklingshæmning uden reel mulighed for at blive selvforsørgende.

Unge mennesker med udviklingshæmning har været presset igennem jobcentrenes unuancerede håndtering af lovgivningen. Det har betydet en række eksempler, hvor unge mennesker med udviklingshæmning uden sprog, uden mobilitet og så videre, er blevet nægtet førtidspension. Med den begrundelse, at det ikke kan afvises at de kan blive selvforsørgende.

Disse unge mennesker har typisk en lang historik med sig. De er blevet visiteret til specialundervisning, der har været lavet årlige PPR-vurderinger, de er visiteret til STU osv. Alligevel har en del jobcentre ment, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for det "åbenbart formålsløse i at udvikle arbejdsevnen".

Spændt på praksis
LEV har brugt mange kræfter på at forklare det helt urimelige og barokke i situationen. Der har været talrige politiske kontakter om emnet, der er udarbejdet pjecer og afholdt kurser mv.

LEVs landsformand, Sytter Kristensen, ser den nye vejledning som et udtryk for at Socialministeriet har erkendt at dette hjørne af reformen var ved at køre af sporet. Hun er derfor glad for, at der endelig sker noget på området:

- Den nye vejledning er en god nyhed. Især for de unge mennesker med udviklingshæmning, der jo ricikerede at få sat hele deres liv på stand by i udsigtsløse arbejdsprøvninger og afklaringer.

- Jeg er selvfølgelig spændt på at se vejledningens betydning for praksis ude i kommunerne. Men jeg synes, at der er grund til optimisme. Også fordi unge med udviklingshæmning og deres forældre nu kan tage vejledningen med under armen, når de skal til møde i kommunen.