God grundlovsdag - husk de sidste uden valgret

Af Sytter Kristensen, Landsformand, LEV

”Her er der en saglig grund til at sige, at der er personer, som simpelt hen ikke er i stand til at vare­tage en stemmeret, og jeg mener i øvrigt også, at det ville være at gøre dem en bjørnetjeneste at mene, at de skulle sætte sig ind i det her. For det vil langt, langt de fleste af dem altså slet ikke være i stand til.” 

I dag fejrer vi Danmarks Grundlov og ikke mindst, at det i dag er 100 år siden, at ”fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige”, fik valgret til Folketinget. Det er en fantastisk vigtig festdag, der markerer det danske demokrati.

Nogle vil måske tro, at det indledende citat stammer fra den politiske debat forud for grundlovs­ændringen i 1915. Der tales om mennesker, som vi bør skåne fra at få lige demokratisk medborger­skab – for det vil de ”slet ikke være i stand til”. Men citatet stammer såmænd fra en Venstres ordfører i en debat i Folke­tinget i forsommeren 2014.

I forsommeren 2014 fremsatte SF nemlig et beslutningsforslag, der ville pålægge regeringen at komme med et lovforslag”… således at borgere under værgemål kan få ret til at stemme til de kommende valg til kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet”. Altså et lovforslag, der ville give mennesker med et såkaldt § 6 værgemål – herunder også mange voksne med udviklings­hæmning – stemmeret ved disse valg på linje med deres medborgere.

Forslaget blev forkastet! Kun SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti bakkede helhjertet op, og selvom regeringen var grundlæggende positiv over for forslaget, mente man, at der var brug for ”undersøge en række forhold nærmere”, inden man gik videre.

Partierne Venstre og Liberal Alliance var imidlertid modstandere af forslaget. Det indledende citat stammer således fra Jan E. Jørgensen, der var Venstres ordfører i debatten i folketingssalen.

Når mennesker med et § 6 værgemål ikke har stemmeret i demokratiet i Danmark, handler det om det lille ord, ”umyndiggjort”. Grundloven siger således, at alle har valgret til Folketinget, und­tagen personer som er ”umyndiggjorte”. Denne betegnelse anvendes også i lovgivningen om § 6 værgemål, og derfor har den hidtidige fortolkning har været, at det gælder alle valg og ikke bare til valget til Folketinget.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Grundloven forhindrer ikke, at der gives stemmeret til valg til kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet for personer, som er 'umyndiggjorte'. Forslaget kunne altså godt vedtages uden at komme i konflikt med Grundloven.

Modstanden mod forslaget fra Venstre og Liberal Alliance handler om, at man fra disse partiers side mener, at ’umyndiggjorte’ ikke har forudsætninger for at forstå, hvad de stemmer om. Men måske havde alle parlamentarikerne, heller ikke helt styr på, hvad det var de stemte om i denne her sag.

Det er således en fæl misforståelse at tro, at indstiftelsen af et værgemål efter § 6 har noget som helt med indsigt i samfundsforhold at gøre. Et værgemål efter § 6 handler i langt, langt de fleste tilfælde om at den pågældende er ude af stand til at håndtere sine pengesager.

Mange mennesker med udvik­lingshæmning er interesserede i samfundsforhold og politik, og jeg synes, det er antikveret og krænkende, hvis disse mennesker stemples som mindreværdige demokratiske medborgere, blot fordi de – nogle gange ret tilfældigt – er blevet udstyret med et § 6 værgemål. Mennesker med § 6 værgemål skal selvfølgelig have valgret ligesom alle andre borgere.

Der er enestående gode grunde til at fejrer 100-året for at ”fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige” fik fuld valgret, men vi må ikke overse den tilbageværende rest af paternalistisk formynderi.

God grundlovsdag til alle!

PS: Det vigtigt at være opmærksom på, at det kun er § 6 værgemål, der betyder tab af stemmeretten. Heldigvis er dette fortsat den mindst udbredte værgemålstype. Mange udviklingshæmmede har et af de andre typer værgemål (typisk § 5), og her mister man ikke sin stemmeret. Husk det på valgdagen om et par uger.