Dagpengereform og tabt arbejdsfortjeneste

Dagpengereformen blev vedtaget af et stort flertal bestående af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Enhedslisten, SF, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet stemte imod.

Før dagpengereformen var forældre til handicappede børn sikret 100 % dagpenge efter to års tabt arbejdsfortjeneste. Nu skal deres dagpengesats beregnes på baggrund af den indtægt, som de havde i en periode, før de måtte forlade arbejdsmarkedet. Og dette beregningsbeløb bliver ikke reguleret i forhold til den almindelige prisudvikling. Det betyder, at man skal beregne dagpengesatsen på indtægter, der er måske 10, 15 eller helt op til 17 år gamle.

Landsforeningen LEV har sammen med Spastikerforeningen uden større held forsøgt at få politikernes opmærksomhed omkring forringelsen. Beskæftigelsesministeren er afvisende. Han vil ikke have særregler for forældre til børn med handicap - det giver for meget administrativt bøvl, har han udtalt.

Man skal huske på, at disse familier er en meget udsat gruppe. En tilværelse med et handicappet barn er absolut ingen dans på roser. Forældrene yder en stor indsats for deres børn - en opgave der ellers skulle være løst af samfundet til en helt anden takst end udgiften til tabt arbejdsfortjeneste.

Det er en kendt sag, at man ikke uden besværligheder kommer tilbage på arbejdsmarkedet, når uddannelse og kompetencer ikke har været i brug i mange år. Udsigten for de fleste er givet en længere periode på dagpenge.

Derfor giver det god mening, at forældrene er sikret maksimal dagpenge efter mere end to år på tabt arbejdsfortjeneste. De har jo ikke som andre haft mulighed for at stige i løn. Til gengæld giver det ingen mening, at man med reformen vil beregne dagpengene på baggrund af op til 17 år gamle indtægter, mener LEVs landsformand Sytter Kristensen:
- På stort alle andre områder har vi en regulering af satser, så de følger den almindelig løn- og prisudvikling. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at man ikke som minimum vil regulere de gamle lønninger på samme måde, som det sker for de forældre, som er på arbejdsmarkedet. Alt andet er jo udtryk for en negativ forskelsbehandling.