Spring navigationen over og gå direkte til indhold

UNDSKYLD! Må jeg bede om 2 minutter af din tid?

Landet over er der for tiden store frustrationer over de kommunale besparelser. I de sidste par måneders presseklip kan vi se på de artikler og debatindlæg vi får, at det ikke kun er i enkelte kommuner, at sparekniven skærer tykke skiver.

NYHED

Netop i disse dage er det især Norddjurs Kommune, der står for skud. Det kan man både læse om i lokale og landsdækkende medier. Men i LEV modtager vi også mails fra bekymrede borgere, pårørende og professionelle. Et godt eksempel på dette er nedenstående:

UNDSKYLD! Må jeg bede om 2 minutter af din tid - de 2 minutter, det tager at læse et link, der kan få så vidtrækkende konsekvenser for mennesker med et udviklingshandicap. Kun 2 minutter, for der er kontant afregning!

www.norddjurs.dk/media/2908975/budget-2017-2020-spareforslag-vpu.pdf

Forårssolen skinner, de lyse tider er på vej, Claus Hjort Frederiksen har bebudet, at han vil slide og slæbe for skattelettelser, og Norddjurs Kommune har udsendt sine spareforslag.

Kommunen påberåber sig gerne muligheder i stedet for begrænsninger. Jeg ser ingen muligheder i de forslag. Flosklernes tid er forbi!

Som mor til en datter på Skovstjernen i Grenaa, et bosted for bl.a. unge med udviklingshandicap i Norddjurs Kommune, så ser jeg nu en direkte kurs tilbage mod de tider, hvor kerneydelsen til de mennesker var mad og opbevaring - intet andet.

Forslagene rammer: Nattevagtsordningen, ledsagerordningen, idræts- og sundhedsfremmende aktiviteter, vederlagsfri fysioterapi, ferieordningen......faktorer af betydning for tryghed, sundhed, livsglæde og værdighed.

Det land er fattigt, hvor værdighed og empati spares væk!

Tak, fordi du gav af din tid.

Læs mere
Budget 2017-2020 - behandling af spareforslag til "Katalog 2017"
Handicap: Formand for DH: Bevar institutionernes nattevagter (Lokalavisen Norddjurs)
Formand: Handicapområdet kan blive ramt ekstra hårdt (Lokalavisen Norddjurs)

Følg Lev på Facebook

Besøg allerede i dag Levs side på facebook. Klik på "Synes godt om", så er du med og kan følge udviklingen på siden.