Frikommuneforsøg udfordrer basale retsprincipper

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har netop godkendt dannelsen af en række såkaldte frikommune-netværk. Et af disse netværk vil udfordre lovgivningen på det specialiserede socialområde, herunder især handicapområdet. De syv kommuner i dette frikommunenetværk er: Favrskov, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive og Aabenraa.

Under overskriften ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde” lægger de syv kommuner op til nogle markante brud med den eksisterende lovgivning – og med de principper og værdier som ligger bag. Med kommunernes egne ord er ambitionen at ”… undersøge balancen mellem effektiv brug af de tilgængelige ressourcer og hensynet til borgerens valgfrihed og selvbestemmelse”. Kommunerne mener åbenbart, at sårbare borgeres selvbestemmelse og valgfrihed er gået for vidt, og rettighederne skal ’balanceres’ i forhold til kommunens økonomistyring. De syv kommuner ønsker blandt andet mulighed for at indføre brugerbetaling på hjemmehjælp og socialpædagogisk bistand, udvidet adgang til at bruge teknologiske løsninger til øget personovervågning, ligesom kommunerne vil lempe reglerne om tvangsflytning af borgere i botilbud, så det bliver lettere at flytte borgere, der ikke kan give et informeret samtykke til flytning (Servicelovens § 129).

De specifikke forslag til forsøgsprojekter skal godkendes af social- og indenrigsministeren, før de kan sættes i værk – det er i princippet kun netværket mellem de syv kommuner og deres temavalg, som ministeren har godkendt. Alligevel synes LEVs Landsformand, Sytter Kristensen, at der er grund til bekymring på nuværende tidspunkt:
- De forslag, som kommunerne bruger som eksempler i deres ansøgning, begrundes med hensynet til borgerne. Men ser man bag de ømme ord, så er det primært økonomistyring som gennemsyrer ansøgningen. Eksempelvis ønsker netværks-kommunerne, at det bliver muligt at fratage hjælpen til borgere med stort hjælpebehov, hvis ikke han eller hun vil flytte til det botilbud som kommunen ønsker. En slags tvangsinstitutionalisering kunne man sige. Det er en absurd glidebane, som afskaffer den adskillelse af bolig og hjælp, som er et af de centrale principper, der blev slået fast med serviceloven i 1998, udtaler Sytter Kristensen.

Forsøgskommunernes forslag om brugerbetaling på socialpædagogisk bistand og ledsagelse er ligeledes stærkt bekymrende, mener LEVs landsformand:
- Der lægges op til brugerbetaling for millioner. Vel at mærke uden, at der er den mindste sikkerhed for et bare nogenlunde anstændigt minimumsniveau. Det vil reelt udhule de rettigheder, som udviklingshæmmede i dag har til den nødvendige socialpædagogiske ledsagelse i forbindelse med en ferie, siger Sytter Kristensen.

Ifølge Social- og Indenrigsministeriet er det en betingelse for et frikommuneforsøg, at dette ikke bryder afgørende med borgerens retssikkerhed. I den forbindelse udtaler Sytter Kristensen:
- På den baggrund har jeg tiltro til, at Socialministeren ikke godkender dette forsøg. Hvis ikke et forslag, der kan tvinge en borger til at flytte ud af eget hjem, er et grundlæggende brud på vedkommendes retssikkerhed, så der jo ingen grænser for, hvor langt en kommune kan gå.