Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Nedskæringer = Nødvendighedens politik?

Vi hører det igen og igen. Kommunerne er presset på økonomien og af strukturelle udfordringer. ’Udgifterne til mennesker med handicap stiger og stiger’ - og ’pengene fosser ud af kommunekassen’

NYHED

Spørger man i kommunerne og Finansministeriet, så ligger løsningen lige for. Den består i besparelser og nedskæringer og i indskrænkninger i borgernes retskrav på forskellige ydelser. Kun på den måde bliver den kommunale økonomi styrbar, hævdes det.

Men passer det overhovedet?

Som vores video med tal fra Socialministeriet viser, så er de samlede udgifter på det specialiserede socialområde faktisk faldet de seneste år.  Kommunernes udgifter på handicapområdet er ikke ustyrlige, som det påstås.

Politik er prioritering
Samtidigt med de faldende udgifter på handicapområdet, så er der gradvist kommet flere mennesker med handicap, som har behov for hjælp. Der er kommet flere børn og voksne med handicapdiagnoser, og der bliver flere ældre – også blandt mennesker med handicap. Denne udvikling medfører et behov for tilførsel af ressourcer.

Men det er ikke sådan man hører kommunerne og deres interesseorganisation i debatten. Tvært imod bliver det øgede antal mennesker med behov for hjælp anvendt som et argument for besparelser. Det har i en årrække ført til en udhuling af hjælpen til den enkelte. 

Det gælder ikke mindst mennesker med udviklingshæmning, som er LEVs målgruppe. I årevis har de og deres pårørende måtte se den ene forringelse af hjælpen efter den anden. 

Det er ikke rimeligt. Besparelserne på nogle af de mest sårbare medborgere er ikke en lovmæssig økonomisk nødvendighed. Det er et politisk valg, som det er muligt at påvirke ved kommunalvalget 2017.

HUSK – Vi er også en del af din kommune!

Følg Lev på Facebook

Besøg allerede i dag Levs side på facebook. Klik på "Synes godt om", så er du med og kan følge udviklingen på siden.