49 organisationer: Satspuljen skal bruges til udsatte

Organisationerne frygter nemlig, at socialområdet og civilsamfundet bliver tabere i skiftende regeringers økonomiske prioriteringer, og at den resterende del af satspuljemidlerne vil blive brugt på drift på socialområdet i stedet for konkrete sociale projekter, der har til formål at hjælpe og støtte udsatte.

For at sikre, at socialområdet, herunder civilsamfundet, ikke bliver nedprioriteret i fremtidige finanslovsaftaler, opfordrer organisationer i fællesskab til, at Folketingets partier ”slår ring om reserven og indgår en bred politisk aftale om udmøntningen heraf.” I den forbindelse kommer organisationerne med to anbefalinger til prioriteringen:

1. Prioritér reserven til metodeudvikling på socialområdet. Der skal være plads til at udvikle nye former for socialt arbejde, og det er oplagt, at den resterende reserve bliver brugt til dette formål. Satspuljen har gennem årene netop understøttet eksperimenter, der er blevet til permanente indsatser.
2. Prioritér reserven til civilsamfundets sociale arbejde. Med civilsamfundet menes frivillige og sociale organisationer med det til fælles, at de ikke – eller kun i begrænset omfang - lever af at sælge ydelser til kommunerne med hjemmel i lovgivningen. Det er blandt andet væresteder, rådgivnings- og behandlingstilbud til hjemløse, mennesker med psykisk sygdom, kronisk sygdom, funktionsnedsættelse og handicap, mennesker i prostitution og misbrug, flygtninge, unge udsatte, mennesker i sorg, voldsramte og mange andre. Tilbud, som ofte er i tæt samspil med det offentlige i mere eller mindre formelle samarbejdskonstellationer. Vi vil ligeledes slå et slag for, at en fremtidig model i videst muligt omfang tager afsæt i den virkelighed civilsamfundet opererer i, når det gælder eksempelvis rammer for administration, dokumentation mm.

Læs mere
Læs hele brevet her
Læs mere om brevet og reaktioner (JP.dk)