Ryk med relationerne!
Sæt dagen af: LEV indbyder til konference d. 8. oktober 2019: Ryk med relationerne - Hvordan vi fremmer et sundt og aktivt liv på bostederne
Hvor rykker det for beboerne og personalet på bostederne anno 2019?
Hvordan skaber vi kvalitet i bostederne?
Hvem kan vi lære af?
Formål og indhold:
Konferencen skal inspirere livet på bostederne og give bud på kvalitet anno 2019. Et vigtigt omdrejningspunkt, der direkte eller ’diskret’ vil ligge indlejret i de fleste programpunkter, er et sundt og aktivt liv i fællesskaber.
Hele programmet har et særligt fokus på arbejdet med relationer. Det er gennem relationer, du bliver en del af de fællesskaber, der kan berige dig - og du dem. Igennem relationer udtrykker man sin identitet - og får og føler betydning.
Dette afsæt ligger bag konferencens program, valg af emner og de historier, der fortælles af de inviterede oplægsholdere med udgangspunkt i den ganske almindelige – og netop derfor alt andet end kedelige - hverdag.
Foreløbigt program:
- Socialt Lederforum: Tendenser og nedslag med konkrete eksempler.
- Kvalitet i arbejdet med mennesker med størst hjælpebehov.
- Erfaringer fra ’Projekt Botilbud – Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser’.
- Projektet arbejder i regi af ’Fremfærd’, et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked.
- Kommunikationscentret i Hillerød: Digitale (besøgs)venner - vigtigheden af at arbejde med relationer – også ved brug af sociale medier
- Skansebakken i Brejning: Design af relationer
- Implementering af brug af velfærdsteknologi - hvor sker der noget interessant?
- Sundhed ’bygget ind’ i dagligdagen, så det ikke er på den sure måde
- Projektet LEV-venner og bostedet Vestereng i Svendborg: Inddragelse af frivillige - forskellen på frivillige og ansattes relationer til beboerne.
- Cykling Uden Alder: ’Vind i håret’ - sjovt selskab – og gåpåmod i hverdagen.
Det endelige program er klar medio august.
Pris:
Deltagergebyr på 1.250 kr. pr. person.
Tid og sted:
Tirsdag den 8. oktober kl. 10.00 – 16.00 på Marketenderiet, Kirsten Walthers Vej 5, 2500 Valby
Læs mere
Tilmelding