EP19 - Tre spørgsmål til Margrete Auken

Vi har stillet de ti danske spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget tre spørgsmål relateret til mennesker med udviklingshæmning/handicap. Otte har svaret – Morten Løkkegaard (V) og Peter Kofod Poulsen (DF) har ikke reageret.

De tre spørgsmål:
1) Hvad betyder EU for mennesker med udviklingshæmning (i Danmark, men også i andre lande med en anden historisk tilgang til mennesker med handicap)?

2) I EU’s handicapstrategi for 2010-2020 fremgår det, at kommissionen blandt andet vil arbejde for mindre institutionalisering og mere lokalt baseret hjælp og støtte til mennesker med handicap. Hvad vil du gøre for at støtte denne udvikling i blandt andet Danmark i de kommende fem år?

3) Er der andre områder, hvorpå du vil arbejde for og støtte mennesker med udviklingshæmning?

Læs Margrete Auken fra Socialistisk Folkepartis svar her:
1. I EU’s handicapstrategi er der et klart mål om at inkludere mennesker med udviklingshæmning i resten af samfundet. Helt konkret vil EU sørge for at gøre livet bedre og lettere for mennesker med Downs Syndrom. Det gør selvfølgelig stor gavn i lande som Danmark. Men der er nok endnu mere brug for det i lande, som ikke er lige så velstående som os, eller hvor de ikke har et lige så stærkt socialt sikkerhedsnet, som vi har.

2. Jeg mener, at institutionalisering i flere tilfælde kan være til gavn og glæde for mange - men det skal selvfølgelig komme an på en individuel vurdering, der tager udgangspunkt i de konkrete behov og ønsker, som mennesket måtte have. Som EU-politiker kan jeg især holde øje med arbejdet for den næste handicapstrategi. Jeg forventer, at arbejdet går i gang ganske kort tid efter valget. Når vi laver lovgivning i EU, er det vigtigt, at vi altid husker på, hvem det er, vi arbejder for. I dette tilfælde er det mennesker, som kan være til en enorm glæde og værdi for samfundet, hvis vi giver dem muligheden for det ved at skabe nogle ordentlige rammer. Parlamentet er borgernes stemme i EU, og det gælder for alle borgere!

3. Som præst har jeg også en særlig mulighed for og forpligtelse til at bearbejde de etiske aspekter ved måden, vi taler om handicap på. Jeg er med i det europæiske netværk af kirker, hvor vi mødes med mellemrum, og der er mulighed for at dele erfaringer med hinanden og således også arbejde med vores forhold til udviklingshæmmede, også i andre lande igennem andre institutioner end EU. Samtidig arbejder vi jo i SF for retten til individuel udfoldelse, for tilknytning til arbejdsmarkedet, når det er hensigtsmæssigt, og for, at der skal stilles langt flere handicapvenlige boliger til rådighed, for eksempel i velfungerende bofællesskaber.