EP19 - Tre spørgsmål til Pernille Weiss

Vi har stillet de ti danske spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget tre spørgsmål relateret til mennesker med udviklingshæmning/handicap. Otte har svaret – Morten Løkkegaard (V) og Peter Kofod Poulsen (DF) har ikke reageret.

De tre spørgsmål:
1) Hvad betyder EU for mennesker med udviklingshæmning (i Danmark, men også i andre lande med en anden historisk tilgang til mennesker med handicap)?

2) I EU’s handicapstrategi for 2010-2020 fremgår det, at kommissionen blandt andet vil arbejde for mindre institutionalisering og mere lokalt baseret hjælp og støtte til mennesker med handicap. Hvad vil du gøre for at støtte denne udvikling i blandt andet Danmark i de kommende fem år?

3) Er der andre områder, hvorpå du vil arbejde for og støtte mennesker med udviklingshæmning?

Læs Pernille Weiss fra Det Konservative Folkepartis svar her:
1. EU spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre rettigheder for mennesker med handicap. EU har således skrevet under på FN's handicapkonvention, og EU har vedtaget en europæisk handicapstrategi. EU arbejder aktivt for at skabe bedre forhold for handicappede og for at sikre, at medlemslandene lever op til deres forpligtelser på området. Mennesker med udviklingshæmninger er et tavst, lille mindretal i hvert land. Her kan EU sikre, at de som gruppe taler med en større stemme.

2. Vi skal sikre, at handicappede får den hjælp, de har brug for, men vi skal ikke reducere mennesker med handicap til passive modtagere af offentlige ydelser. EU’s opgave er at sikre, at der ikke finder diskrimination sted. Det kan ske ved hjælp af minimumsstandarder, men det må ikke føre til en total ensretning på området – så bliver fællesnævneren ofte alt for lav. Hvert land skal selv finde den bedste løsning indenfor nogle givne rammer, så dette bringer mere innovation frem til fordel for, at mennesker med handicap integreres mest muligt i hverdagslivet på arbejdsmarkedet, og i måden at deres familieliv kan udfolde sig i respekt for den enkeltes ønsker og muligheder.

3. Borgere med handicap fortjener et liv med værdighed og muligheder. Vi har som samfund et ansvar for at sikre, at et medfødt handicap aldrig må betyde, at man ikke kan opnå ens drømme og mål i livet. Vi skal bekæmpe forhold, som betyder, at mennesker med udviklingshæmning er forhindrede i at deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. Alle mennesker har noget at give til andre, og alle har vi brug for at modtage fra andre – det handler ikke om et handicap eller ej, men om næstekærlighed og almindelig interesse og rummelighed for andre.