Det principielle betyder rigtig meget! - Dorthe vandt efter tre års kamp

Af Arne Ditlevsen

Thi kendes for ret. Tre års kamp resulterede den 17. januar i en stor sejr for Dorthe Olsen. Byretten i Hjørring tilkendte Dorthe godt 60.000 kroner for manglende støtte i over et år til pasning af hendes søn Patrick.

Så det er en lettet Dorthe, der gør status ovenpå rettens afgørelse:

- Jeg må sige, at det er en kæmpe tilfredsstillelse, at retten gav os medhold. Det har været utrolig hårdt, men jeg er bare glad for, at vi har stået det igennem.

Ét aspekt ved dommens udfald er Dorthe særligt glad for:

- Det principielle betyder rigtig meget. Jammerbugt Kommunes ufine spil igennem flere år har jo været uden konsekvenser for dem. Derfor håber jeg også, at dommen her kan give præcedens i andre sager og i andre kommuner.

Dorthe kunne næsten ikke mere
For at forstå, hvad hele sagen handler om, så skal vi i første omgang tilbage til 2014. Her fik Dorthe Olsen bevilget 4.637 kroner om måneden til en barnepige til pasning af både Patrick og hans bror Daniel på henholdsvis 14 og 16 år, der begge har udviklingshandicap.

Dorthe var på det tidspunkt helt presset i bund – både på grund af det krævende ’job’ med at være mor til to drenge med handicap, men også på grund af en skilsmisse fra drengenes far. For at hun kunne få det hele til at gå op med sit eget arbejde som regnskabsfører for en række små virksomheder, alt det praktiske omkring børnene – eksempelvis en tur til tandlægen, men også for at få lidt tid til sig selv, møde venner eller løbe en tur, fik hun bevilget timer til pasning af de to drenge.

Det forløb fint, indtil Dorthe i efteråret 2016 fik en meddelelse fra Jammerbugt Kommune om, at man havde revurderet hendes sag og besluttet, at fordi Patrick var startet på et STU-forløb, inklusiv et fritidsforløb, så kunne hun ikke længere få bevilget barnepige.

Dorthe klagede over afgørelsen – og fik medhold af Ankestyrelsen. Kommunen besluttede nu, at Dorthe kunne få 24 timers aflastning om måneden, mens Patrick (Daniel var nu flyttet hjemmefra) fik tildelt 15 timers ledsagelse om måneden. Kommunens ’tilbud’ gav dog ingen mening for Dorthe, for kommunen havde faktisk forsøgt noget lignende tidligere, og det fungerede slet ikke. Den ordning indebar nemlig, at det var kommunen, som ansatte børnepasseren, og det gav en masse uro og faktisk mere og mere planlægning for Dorthe.

Resultatet var en smadret hverdag, og at Patrick begyndte at blive udadfarende. Derfor benyttede Dorthe og Patrick sig hverken af aflastningsmodellen eller ledsageordningen. Til gengæld betalte Dorthe nu af egen lomme for barnepigetimerne. Kommunens afgørelse klagede hun over, og sagen havnede nu igen i Ankestyrelsen. I september 2017 afgjorde styrelsen, at kommunen skulle behandle sagen igen. ”Vi hjemviser sagen til ny behandling,” som det hed.

”Vi lægger også vægt på, at det ikke fremgår af sagen, hvorfor der er reduceret i den bevilgede hjælp, og hvorfor hjælpen bevilges som aflastning i stedet for barnepigetimer. Vi lægger desuden vægt på, at det ikke fremgår af sagen, hvordan kommunen er kommet frem til det bevilgede timetal, og hvorfor kommunen vurderer, at det bevilgede er tilstrækkeligt i forhold til at kompensere for behovet. Ligeledes fremgår det ikke, hvorfor hjælpen nu bevilges efter en anden bestemmelse end tidligere.” skrev Ankestyrelsen blandt andet i deres nye afgørelse.

Om afgørelsen siger Dorthe Olsen:

- Jeg var selvfølgelig meget tilfreds med Ankestyrelsens vurdering, for det var jo præcist det, jeg havde anført over for kommunen.

Kommunen ligeglad med afgørelse
Men hendes glæde var til ingen verdens nytte, for kommunen reagerede simpelthen ikke på Ankestyrelsens afgørelse. Måske fordi Patrick på det tidspunkt var fyldt 18 år og flyttet hjemmefra. Børnepasningsordningen var dermed ikke aktuel mere.

- Jeg kunne bare godt have tænkt mig en ordentlig afslutning på hele det forløb. Det er vildt, at kommunerne bare kan lade være med at følge afgørelser. Det giver ikke mening i et retssamfund. Jeg ville selvfølgelig også gerne have økonomisk kompensation, for det havde kostet mange penge, at jeg i over et år selv betalte for barnepigetimerne.

Dorthe besluttede derfor efter mange overvejelser – og i samråd med Lev – at gå skridtet videre og indbringe sagen for retten. Og retten har altså nu talt: Dorthe fik 100 procent medhold, og Jammerbugt Kommune skulle betale godt 60.000 kroner til Dorthe samt sagsomkostninger på knap 17.000 kroner.

Rettens begrundelse: ”En hjemvisning af Jammerbugt Kommunes afgørelse vedrørende spørgsmålet om udgifter til barnepige betyder, at der ikke forelå en gyldig afgørelse om dette spørgsmål før kommunens afgørelse den 15. november 2017. Sagsøgeren har således haft krav på den bevilligede ydelse, indtil der forelå en ny gyldig afgørelse, og Jammerbugt Kommune kan ikke kræve dokumentation for, at merudgifter afholdt bagud i tid faktisk er afholdt. Sagsøgeren har allerede i forbindelse med bevillingen sandsynliggjort merudgifterne, og retten finder ikke, at kommunen kan stille krav om yderligere sandsynliggørelse.”

Grænseoverskridende retssag
Dommen fra byretten i Hjørring sætter på sin vis punktum for det, der for Dorthe udviklede sig til en lang og udmarvende kamp mod Jammerbugt Kommune. I perioder stod sagerne i kø – for eksempel om retten til selvbestemmelse om skolevalg og fritidsaktiviteter. Noget som alle andre mennesker som det naturligste i verden selv er med til at bestemme, siger Dorthe. Men selv om hendes egen kamp måske er slut, så er hun klar til at kæmpe videre:

- Jeg er ikke færdig. Jeg vil rigtig gerne have, at det her bliver starten på, at noget bliver anderledes. Derfor vil jeg også gerne være med til at finde andre sager i kommunen og så lade advokaten gå dem igennem. Vi er nødt til at prøve det af – og få nogen i kommunen til at vågne op.

- Kommunen skal lytte til forældrene, for de kender bedst deres børn. Og jeg er helt sikker på, at det kun er ganske få, der tænker på at malke systemet. Men det er et kæmpe arbejde at passe et barn med handicap, og det vil man bare have til at fungere.

Samtidig har det dog også været hårdt at skulle igennem en retssag:

- Det var grænseoverskridende at sidde i en retssal. Surrealistisk. Jeg brød helt sammen på et tidspunkt, for jeg følte, at jeg var kriminel, selv om det ikke var mig, der havde gjort noget galt. Men måske er det et meget godt billede på, at jeg faktisk har følt mig kriminaliseret og mistænkeliggjort af kommunen igennem mange år. Bare fordi jeg ville gøre det bedste for mine børn. Det er sikkert også derfor, at mange andre opgiver. For man skal så mange ting igennem, og det er bare ubehageligt.

På spørgsmålet, om det har været det hele værd, siger Dorthe:

- Prisen har været høj og træls. Det sidste år, hvor Patrick boede hjemme, havde jeg virkelig håbet kunne blive et roligt år, hvor vi kunne have det godt sammen. Sådan blev det ikke. Det blev en lang kamp. Men ja, hvis man kan gøre en forskel for mange andre, så har det været det hele værd.

Dorthe Olsen sidder i Handicaprådet i Jammerbugt Kommune og vil her arbejde for at få rådet til at forstå behovet for, at der bliver placeret et ansvar for, at man – ikke kun i den konkrete sag med også i andre – ikke overholder lovgivningen og retter ind efter Ankestyrelsen.

Patrick og Daniel, der begge lider af genfejlen Howe 1, er videre i livet. De bor begge i et fantastisk bosted i Hvalpsund, fortæller Dorthe.

- Det har givet mig ufattelig meget ro for første gang i mange år, slutter Dorthe Olsen.

BOKS

Jammerbugt Kommune: Tager dommen til efterretning

I Jammerbugt Kommune har man naturligvis også registreret dommen i sagen om barnepigehjælp til Dorthe Olsen. På spørgsmålet om sin umiddelbare reaktion på dommen siger chef for Familie og forebyggelse, Bo Skou Frank, at han er meget varsom med at udtale sig, fordi det er en personsag. Og så tilføjer han:

- Men det er en sag, vi har vurderet anderledes end borgeren. Vi har haft en advokat, som er specialiseret i dette område, inde over sagen, og sammenholdt med vores egen vurdering, er det baggrunden for vores tilgang til sagen.

- Vi tager selvfølgelig dommen til efterretning og vil efterleve afgørelsen. Vi vil også tage læring af den og vil bruge dens præmisser i lignende situationer fremover. Som I ved, skal vi altid træffe afgørelser ud fra den faglige viden vi har i de enkelte konkrete sager, vurderet i forhold til lovgivningen.

Jammerbugt Kommune er i samarbejde med Socialstyrelsen i øjeblikket i gang med en målrettet indsats på at få samarbejdet og sagsforløbet med forældre til børn med handicap til at forløbe bedst muligt. Tiltaget har titlen Sammen om Familien, og Bo Skou Frank har forhåbninger til, at det vil lette samarbejdet med nogle af de borgere, der står i den mest sårbare situation – som eksempelvis forældre til børn med handicap.

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 2 2020

Læs mere
Læs hele bladet her