Hverdagens helte i detailhandlen

Af Emma Borello, kommunikationsmedarbejder i Lev

Sygepersonalet, politiet og detailmedarbejderne er nogle af dem, som skulle blive tilbage på jobbet og holde landet kørende. I medierne har der været rigtig meget fokus på de to første gruppe. Og med god grund. Læger, sygeplejersker og politibetjente gør et kæmpe stykke arbejde i denne tid. Men vi glemmer lidt den sidste gruppe. Detailmedarbejderne. De medarbejdere der holder dagligdagsbutikkerne åbne og sørger for, at vi alle sammen har mulighed for at fortsætte en så normal hverdag som muligt med indkøb af mad og varer.

En anderledes arbejdsdag
Cirka 75 procent af de borgere, som Levs beskæftigelsesindsats KLAPjob hjælper i job, får arbejde i detailhandlen. Ud af de medarbejdere er cirka to tredjedele stadig på arbejde under coronakrisen og hjælper med at holde Danmark i gang. En af de medarbejdere er Kenneth Dønning, der arbejder i REMA 1000 på Grønlandsvej i Næstved.

- Det er meget anderledes at gå på arbejde nu. Det er ikke utrygt, men det er heller ikke super sjovt i de her tider. Men jeg er rigtig glad for at have noget at lave, for det er også hårdt for dem, der ikke har noget at lave. Men der er ikke det samme nærvær i butikken. Kunderne virker lidt mere triste og holder selvfølgelig meget afstand. Også når de skal spørge om, hvor forskellige varer er. Det skal man lige vænne sig til, siger Kenneth Dønning.

I REMA 1000 på Grønlandsvej har de, ligesom i andre detailbutikker, taget en række forholdsregler, der skal passe på deres medarbejdere og kunder.

- Vi har håndsprit, lige når man kommer ind i butikken, og der er håndsprit på lageret til os medarbejdere. Der er plexiglas ved kassen, og så er der blevet sat nogle papting op på lageret, så vi ikke står for tæt på hinanden, når vi pakker varer ud, fortæller Kenneth Dønning.

Holder humøret højt
På trods af at coronakrisen har resulteret i en meget anderledes hverdag for Kenneth og hans kolleger, formår de stadig at holde humøret højt og forsøger at få det bedste ud af situationen.

- Vi gør det samme, som vi plejer. Der er ikke stor forskel på, hvordan vi er som kolleger. Vi har det stadig sjovt og snakker stadig ligeså meget sammen – bare på afstand. Det er ikke sjovt bare at sidde derhjemme, så jeg er glad for at være her. Jeg er med til at gøre en forskel, fordi jeg arbejder, og vi bidrager til samfundet ved at arbejde i butik, hvor folk kan købe ind. Jeg tager det hele dag for dag.

Savnet til hverdag og kolleger er stort
Det er langt fra alle KLAPjob-medarbejdere, der stadig er på arbejde. Cirka en tredjedel af alle KLAPjob-detailmedarbejdere er sendt hjem fra deres arbejdsplads. Mange på grund af helbredsproblemer og andre faktorer der gør, at det ikke vurderes sikkert, at de er på arbejde under corona. For disse medarbejdere er hverdagen blevet vendt på hovedet og den daglige rutine er røget ud af vinduet. En person, der mærker det på egen krop, er Bjørn Burkal, som er blevet sendt hjem fra sit arbejde i REMA 1000 i Rønnede.

- Det er hårdt at gå hjemme, når man er vant til at have en hverdag. Min hverdag er revet fuldkommen i stykker. Jeg savner at have min rutine, hvor jeg ved, hvad jeg skal i løbet af dagen. Men det værste er nok det kæmpe savn af mine kolleger.

Netop savnet til kolleger er noget, som rigtig mange KLAPjob-medarbejdere mærker under coronakrisen. Mange mennesker med kognitive handicap har ikke et stort socialt netværk. For dem udgør kollegaskabet på arbejdspladsen en stor del af deres daglige kontakt med andre mennesker. Når de ikke kan gå på arbejde, går de dermed glip af meget social interaktion. Gensynet med kollegerne er da også det, som Bjørn glæder sig mest til ved at vende tilbage til arbejdet.

- Jeg glæder mig til at møde mine kolleger igen og vide, at jeg kan få den samme hverdag. Jeg glæder mig til at komme tilbage og se og snakke med nogle mennesker.

Det bliver godt igen
På trods af at det både er hårdt og til tider ensomt at være derhjemme, har Bjørn forsøgt at skabe en rutine i sin hverdag. Han har lavet et ugeskema med forskellige opgaver, som han skal lave hver dag. Således holder Bjørn sig selv beskæftiget.

- Jeg får lavet en masse dagligdagsting. Jeg gør rent hver anden dag. Jeg går ture, og så er jeg KLAPjob-ambassadør. Så jeg laver videoer på Facebook, hvor jeg fortæller om min hverdag lige nu. Så håber jeg, at jeg kan hjælpe andre, der er i samme situation som mig.

Selvom hverdagen for de fleste er vendt på hovedet, rutiner ændret og ensomheden og savnet af familie og venner vokser, så ser Bjørn, ligesom Kenneth, på situationen med optimisme.

- Det er mærkeligt og anderledes lige nu. Men for at vi skal kunne løse krisen, er vi nødt til at gøre det her. Det er mit bidrag til samfundet at blive hjemme. Så det er det, jeg gør. Der er andre, der har det sværere end jeg har, udtaler Bjørn Burkal.

KLAPjob er en beskæftigelsesindsats under Lev, der laver skåne- og fleksjob til mennesker med kognitive handicap. I skrivende stund har KLAPjob sammenlagt skabt over 3500 job til målgruppen. Læs mere på www.klapjob.dk.

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 3 2020

Læs mere
Læs hele bladet her