Økonomiaftale for 2021 mellem regeringen og kommunerne

Fredag indgik regeringen og Kommunernes Landsforening økonomiaftalen for 2021. Aftalen giver kommunerne 1,5 mia. kr. mere til ’den nære velfærd’ så som dagtilbud, ældrepleje, socialområdet og kommunale sundhedsopgaver. I aftalen anerkendes, at det specialiserede socialområde, herunder handicapområdet, er under stigende økonomisk pres. På trods af det er der ikke afsat øremærkede midler til området. Et økonomisk løft af kommunernes indsats for mennesker med handicap forudsætter, at kommunerne nedbringer brugen af eksterne konsulenter.

Levs landsformand, Anni Sørensen havde håbet at der var en mere entydig prioritering af handicapområdet i økonomiaftalen:

- Vi havde håbet på en mere markant prioritering af det specialiserede socialområde, særligt set i lyset af regeringens formulerede ambitioner på handicapområdet. Nu vil vi nøje følge, hvordan kommunerne anvender det løftede udgiftsloft og at midlerne også bliver brugt til at forbedre indsatserne for mennesker med udviklingshandicap. Det afhænger helt af, hvordan der prioriteres mellem velfærdsområderne i de enkelte kommuner, siger Anni Sørensen.

Mindelser om tidligere reformforsøg
Økonomiaftalen indeholder desuden en række markeringer, der tyder på, at KL fastholder det perspektiv, som var udgangspunktet for tidligere kulsejlede forsøg på indført en såkaldt tilbudsvifte eller et indsatskatalog i serviceloven i forbindelse med reformudspillene i 2014 og 2016.

Det fremgår blandt andet af aftalen at der på socialområdet skal igangsættes ”… en analyse af rammerne for kommunernes indsats og visitation, samt en analyse af evt. lovgivningsmæssige barrierer for at arbejde forebyggende og fleksibelt med udgangspunkt i en lokal vurdering.”

Generelt er der flere steder i teksten et ønske om at give kommunerne mere handlefrihed og fleksibilitet på socialområdet – ganske som vi så det i aftalerne frem mod de tidligere reformudspil af serviceloven (2014 og 2016). Anni Sørensen medgiver at formuleringerne i aftalen ikke er særligt præcise, men hun er bekymret for om det går i samme retning, som vi så det med de oprindelige reformplaner i 2014 og 2016:

- Vi ved jo desværre fra tidligere reformplaner, at KLs perspektiv på kommunal handlefrihed og fleksibilitet ofte indebærer indskrænkning af sårbare borgeres rettigheder. Jeg håber jeg tager fejl, men det kunne godt lyde som om det er det samme som nu igen er på dagsordenen.

- Det er ikke en vej, som vi skal nedad. Rettighederne er det eneste skrøbelige værn for nogle af de mest sårbare og udsatte borgere, herunder ikke mindst mennesker med udviklingshandicap. Det undrer mig faktisk, hvis regeringen er med på den dagsorden. Det var i hvert fald ikke sådan jeg hørte de mange sympatiske meldinger i den seneste folketingsvalgkamp – og i regeringens forståelsespapir, siger Levs landsformand, Anni Sørensen.

Ankestyrelsens uafhængighed
Ankestyrelsen er en af hjørnestenene i borgernes retssikkerhed på socialområdet. Foruden at træffe afgørelser i en række konkrete sager, hvor borgeren klager, så udsender Ankestyrelsen jævnligt såkaldte principmeddelelser, der – med et helt konkret udgangspunkt – skal vejlede kommunerne om, hvordan sociallovgivningen skal fortolkes i praksis.

Principmeddelelserne er bindende for kommunerne, og det kan nogle gange være vanskeligt for kommunerne at omsætte i praksis, fremgår det af aftalen. Derfor ønsker man,” at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling.”

Der skal desuden etableres et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal ”sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne”.

Ifølge Levs landsformand, Anni Sørensen, er det positivt med dialog og bedre implementering af Ankestyrelsens principmeddelelser i kommunerne. Men KL og kommunerne skal ikke bestemme, hvor styrelsen retter sit fokus hen.

- Det er glædeligt at Ankestyrelsens uafhængighed bekræftes. Det er helt afgørende, for det må ikke blive sådan at KL – mere eller mindre indirekte – får mulighed for at bestemme, hvad Ankestyrelsen må lave principmeddelelser om. Eller hvordan tolkningen skal være, siger Anni Sørensen.

Læs mere
Læs hele økonomiaftalen her